Nej - sex- og pornoafhængighed findes ikke

Flere fagfolk vender mod begrebet, fordi det ikke er 'ægte' afhængighed

Medierne er vilde med konceptet sexafhængighed - det er effektivt i rubrik, for eksempel når vi skal beskrive kendisser med en problematisk sexadfærd, som køllesvingeren Tiger Woods og politikeren Anthony Weiner.

Men i virkeligheden er begrebet meget problematisk.

For et par år siden år afviste redaktørerne af den store diagnosemanual DSM 5 (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders 5) at optage begrebet sex- og pornoafhængighed som en egentlig selvstændig diagnose.

Nu har den amerikanske forening for terapeuter og sexologer The American Association of Sexuality Educators, Counselors and Therapists (AASECT) også vendt sig mod det omstridte begreb.

I en officiel meddelelse til medlemmerne lyder det blandt andet om sex og pornoafhængighed - der især i USA er brugt bredt, ikke kun i medierne, men også af terapeuter, der tilbyder behandling - at der simpelthen ikke er idenskabeligt grundlag for at hævde, at sex- og pornoafhængihhed findes som sygdom.

Det betyder ikke, at foreningen ikke anerkender, at personer kan opleve uhensigtsmæssige psykiske og fysiske konsekvenser af deres adfærd, men 'sexafhængighed er en oversimplificering af et komplekst område af den menneskelige seksualitet.'

- I samme periode arbejdede jeg også som kørende sælger, hvor jeg havde et par kunder på turen rundt til forhandlere, jeg med jævne mellemrum også havde sex med. Så det blev meget hurtigt til måske to. tre eller flere sexdates om ugen, men jeg blev aldrig helt mættet, fortæller Monica. (Arkivfoto: shutterstock.com) Sex og samliv Monica: Gid jeg ikke var liderlig konstant

AASECT anbefaler medlemmer at bruge modeller, der ikke sygeliggører samtykkende seksuel adfærd, og i stedet for se på de bagvedliggende ikke-sexrelaterede sammenhænge som depression, angst, moralske kvababbelser, ensomhed og kedsomhed.

Desuden gør foreningen opmærksom på, at de forhåndenværende behandlinger, som nogle terapeuter tilbyder klienter, ikke er baseret på videnskabeligt afprøvede metoder.

Sexforskeren Debra Soh skriver i anledning af AASECTs udmelding, at fortalere for hele sex- og pornoafhængighedsbegrebet ofte henviser til belønningsstoffet dopamin som værende det, 'sexnarkomanen' bliver hooked på.

Soh forklarer, at afhængighed af narkotika og alkohol viser langtidsvirkninger i hjernens belønningssystem, men der er endnu ikke lavet et troværdigt studie, der viser tilsvarende ændringer i hjernen som følge over overdreven seksuel adfærd.

Dopamin udløses i mange forskellige sammenhænge - når fx vi spiser chokolade,  eller 'når aber får en tår juice, og når studerende gives fri adgang til bufeten. Så ved at betegne udløsning af dopamin som bevis på sexafhængighed, bliver vi også nødt konkludere, at aber kan blive afhængige af juice og studerende af gratis kager.'

Amerikanske undersøgelser har tidligere peget på, at de personer, som søger hjælp for sex- og pornoafhænghed og altså definerer sig selv som 'narkomaner,' har langt større sandsynlighed for at være religiøse og konservative - hvilket altså peger på, at der kan ligge en stor moralsk slagside bag selvforståelsen.

Hjerneforsker Nicole Prause har også i et studie påvist, at pornoafhængighed ikke passer med andre afhængighedsmodeller.

Se også: Forskere afviser pornoafhængighed

Se også: Frygt ej: Du kan sagtens tåle porno

Sex & samliv - 9. sep. 2016 - kl. 21:18 Pikhelten Rocco erkender: Jeg var sexnarkoman

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen