Du vågner med et sæt, mens pulsen ræser derudad og sveden klistrer på panden. Kæresten sover sødt ved siden af. Puha. Det var bare en drøm. En sexdrøm. Og det var altså ikke din kæreste, der var hovedpersonen i den.
Men hvad i alverden skal det nu betyde? Er der noget helt galt i jeres forhold? Går du og længes efter at være utro?
Du behøver formodentlig slet ikke være bekymret, for det er helt almindeligt at have hede sexdrømme, og det har sandsynligvis slet ikke noget med din kæreste at gøre.