Nyt projekt skal undersøge danskernes seksuelle erfaringer

En undersøgelse af danskeres seksuelle erfaringer spredes. Den skal forebygge seksuelle problemer i fremtiden

Op mod 200.000 danskere modtager natten til mandag over e-boks en invitation til at deltage i en undersøgelse som del af Projekt Sexus, der skal gøre forskerne klogere på danskernes seksuelle erfaringer.

Projektet er ledet af Statens Serum Institut og Aalborg Universitet, der efter ti års tilløb og et års forberedelser endelig går i luften.

Projektleder og overlæge Morten Frisch mener, at man med resultatet af undersøgelsen kan være med til at forebygge seksuelle problemer i fremtiden.

- Et overvældende flertal af voksne danskere finder sexlivet vigtigt, men ikke desto mindre bliver emnet hyppigt forbigået i sundhedsforskning og i patienters møde med sundhedsvæsenet, siger han.

Professor Christian Graugaard, der også er med i projektgruppen, mener, at vi for længst har mistet titlen som foregangsland, når det kommer til sexologiske befolkningsundersøgelser.

- Det er ærgerligt, for dermed bliver vores mulighed for at fremme danskernes seksuelle trivsel begrænset, siger han.

Det er planen, at undersøgelsen fremover skal laves med nogle års mellemrum.

Undersøgelsen tager op mod en halv time at besvare, og de første resultater af Projekt Sexus forventes at være klar i løbet af 2018.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen