Ok med dildoer i DR

DR siger ja tak til sexlegetøjs-kroner i forbindelsen med Danmarks Indsamlingen

Jean Francois Frey/colourbox.com
Jean Francois Frey/colourbox.com

En dør er åbnet på klem for den danske sexlegetøjsbranche i forhold til at kunne støtte godgørende formål. Danmarks Radio har lovejoy.dk, indenfor i varmen i forbindelse med Danmarks Indsamling 2014.

Tidligere har det været sådan, at diverse hjælpeorganisationer har takket nej til samarbejde og støttekroner fra sexlegetøjshandlere.

Se også: Netto punker dildopusher

- I branchen er vi en lang række firmaer, der naturligvis kører vores forretninger fuldstændig efter loven, som alle andre. Alligevel er vi blevet sat i skammekrogen, forklarer Stine Øster, der sammen med sin mand driver lovejoy.dk og har forsøgt at deltage i Kræftens Bekæmpelses kampagner.

Dog endnu uden held. Organisation holder nemlig meget stejlt på, at forretninger, der handler med sexlegetøj, skal forblive i sorte får kategorien sammen med producenter og forhandlere af blandt andet alkohol og tobak.

Se også: Kræftens Bekæmpelse takker nej til sexpenge

Del af det acceptable selskab
- At Danmarks Radio uopfordret henvendte sig til os for at høre, om vi ønskede at blive officiel sponsor i forbindelse med Danmarks Indsamling 2014, betyder rigtig meget for os som virksomhed. Mere bredt er det positivt for hele branchen - og forhåbentlig er døren nu åbnet så meget på klem, at vi inden længe kan blive del af det acceptable selskab, siger Lennart Øster, der helt specifikt støtter Danmarks Indsamling 2014 via P4 Morgen.

Hvor radioværterne Dennis Johannesson og René Sabroe Pedersen - direkte i morgenradio mellem klokken 06.00 og 09.00 - vil gå så mange kilometer som muligt i og omkring fem af regionens (Sydsjælland) større byer: Kalundborg, Vordingborg, Slagelse, Nykøbing Falster og Næstved. Lovejoy.dk støtter så med 500 kroner pr. kilometer, de to værter orker/evner at vandre i sne og frost.

Se også: Swingerklub smider penge efter bryster

0 kommentarer
Vis kommentarer