Orgasmer gør dig glad

Der er ingen grund til at holde sig tilbage, når det drejer som om autoerotik

-- Over artiklen vittig musikvideo: Orgasmer gør dig glad --

Du kender dem godt:

Den der sure og indebrændte herre, iklædt cykelklemmer og alt for stram cykelhjelm, som råber efter medtrafikanter, der ikke lige følger trafikreglerne, som han forstår dem.

Den bitre og tørre dame, der forventer at blive serviceret som en dronning på den travle cafe, men som alligevel ALDRIG lægger drikkepenge.

Den harmdirrende nettrold, som hater på alle i samtlige tilgængelige mediers kommentarfelter, hvor ingen trykfejl er for lille til at blive overset, og hvor alle tænkelige krænkelser krænker netop ham/hende.

Og du tænker måske: 'Få dig et knald. Hvilket nok ikke er så sandsynligt, når du er så ucharmerende, så få dig i det mindste en orgasme, så du kan slappe af og blive god og rar.'

Det er temaet for en ny musikvideo, som den amerikanske legetøjsshop adameve.com har udgivet i anledning af International Masturbationsmåned - som er denne måned.

Se videoen, der tager dyttende bilister, strenge skrankepaver og kø-springende handlende under kærlig behandling, over artiklen.

Budskab: Hvis alle fik lidt flere orgasmer, ville verden være et bedre sted.

Som Matt Heath, der har produceret videoen, siger:

- There are so many people we easily dismiss as rotten eggs in this world. But, the truth is they’re probably not hopelessly mean after all. Maybe they just need to have sex?

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 13. maj. 2018 - kl. 23:06 Mathilde, Jakob og Joan vil bryde tabu om… mandeonani

Sammenhæng
Men passer det egentlig, er der en sammenhæng mellem sex og et godt liv? Og er der en sammenhæng mellem onani og et godt sexliv.

Svaret på det første spørgsmål finder vi i et studie, vi omtalte forleden.

Føler du, dagen er lys og glad og kører det hele for dig, så har du nok haft et godt og dejligt knald i går. Og omvendt viser det sig også, at et dårligt knald påvirker humøret negativt.

152 studerende amerikanske studerende førte dagbog i tre uger. De skulle berette om deres seksuelle aktiviteter, ligesom de beskrev deres humør, og hvor meget mening de følte i livet.

Med de data i hus så forskerne på deltagernes humør dagen efter sex. Så tegnede der sig et klart billede:

Dagen efter sex rapporterede deltagerne bedre humør, færre negative følelser og mere mening med livet.

Ikke nok med det: Sexkvaliteten havde også betydning. Jo bedre sex deltagerne havde haft, desto bedre humør var de i dagen efter. Dog viste undersøgelsen ingen korrelation mellem sexkvalitet og mening med livet.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 13. maj. 2018 - kl. 00:02 Derfor bør du onanere hver dag året rundt

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 13. maj. 2018 - kl. 00:02 Lægen ordinerer: Sådan holder I liv i ægtesengen

Skam
Og så til det andet spørgsmål: Hænger onani og godt liv og godt sexliv sammen?

For sexshoppen Belugi.dk's sexolog Marie Oddershede er der ingen tvivl om, at onani er vigtig for et godt sexliv:

- Desværre går seksualiteten ofte hånd i hånd med en hel masse skyld og skam og tabuer. Det er heldigvis blevet bedre, end det var for 100 år siden, men det er stadig en realitet, at mange mennesker forbinder deres seksualitet og seksuelle lyster med noget skamfuldt, og især det at onanere.

- Men det er med seksualiteten, som med alt andet. Øvelse gør mester. Hvis man for alvor prøver kroppen af og prøver at finde rundt i sansernes skatkammer, så vil man dels blive rigtig god til at nyde sit eget sexliv gevaldigt, men man vil også blive god til at nyde sin partners seksualitet, og til at guide og tilfredsstille hende/ham.

Så jo mere man onanerer, jo bedre sexliv får man?

- Som udgangspunkt er jeg sikker på, at jo mere man går på opdagelse i sin egen krop, og sørger for at holde sig 'i form' seksuelt, både hvad angår muskulatur i underlivet og ens generelle mind-set og opfattelse af sin egen krop og køn, jo større udbytte vil man have af sit sexliv, og jo mere tilfreds vil man være med det.

- Hvis du selv er en indlevende elsker og har ressourcer til at tage din elskede med på fantastiske eventyr, så er der også en rigtig stor sandsynlighed for, at din partner vil have lyst til at tage med dig igen og igen. Og det er jo en situation, de fleste vil opfatte som et godt og tilfredsstillende sexliv, siger Oddershede.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 13. maj. 2018 - kl. 00:02 Derfor bør du onanere hver dag året rundt

Flugt
Men at onanere meget er jo ikke ensbetydende med, at man reelt udforsker krop og sind på et dybere plan, mener sexologen:

- Hyppig onani kan også være et udtryk for det modsatte, at man netop ikke vil forholde sig til sig selv, og således bruger onanien og det hurtigt opnåede boost, som en orgasme giver, som en flugt fra virkeligheden.

- Hvis det er tilfældet, vil hyppig onani højst sandsynligt ikke hverken gøre dig til en bedre elsker eller gøre, at du føler dig tilfreds med dit sexliv. Så bliver jagten efter den næste forløsning en desperat kamp for at kunne overleve. Og hvis der er noget, der slukker al lyst og liderlighed hos en partner, så er det desperation og et egoistisk behov for hurtig tilfredsstillelse.

- Det er en situation, som vil give mange afvisninger, og det vil give de fleste en opfattelse af, ikke at have et tilfredsstillende sexliv. Så her vil hyppig onani ikke give et bedre sexliv.

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere