Penis-politikerens frække tilbud

Anthony Weiner, der har svært ved at styre sit behov for at sende frække beskeder, får tilbudt job i sexindustrien

Da alt endnu var idyl mellem Antony Weiner og konen i januar 2011. Senere samme år brød den første 'sexting-skandale' ud. Foto: AP
Da alt endnu var idyl mellem Antony Weiner og konen i januar 2011. Senere samme år brød den første 'sexting-skandale' ud. Foto: AP

Sagen om den uheldige penis-politiker Anthony Weiner, der ad flere omgange har blameret sig ved at sende frække beskeder og dick picks til andre end konen, og som derfor gentagne gange har trukket sig fra diverse politiske poster, følger en slagen vej for amerikanske kendisser:

Først kvajer man sig med noget seksuelt. Derpå udstilles man i medierne - med skam, skilsmisse og arbejdsløshed til følge. Og så vælter de mere eller mindre seriøse tilbud fra sexbranchen ind.

Efter Weiners seneste stunt, hvor han sms'ede lummert med en kvinde, der igen ikke var konen, som derfor har forladt ham, er verdens mest kendte bordel og et stort pornosite begge ude med snøren:

Manden bag Bunny Ranch i Nevada, USA, Dennis Hoff, mener, at Weiner er dygtig til at kommunikere. Derfor vil han være yderst velegnet som chef for sociale medier på bordellet.

- Fyren er en stor taler, og det viser hans politiske karriere. Det er tydeligt, at Weiners kommunikationsevner også dækker de digitale medier, hvilket er enormt vigtigt i den lovlige prostitutionsbranche anno 2016, lyder det fra Hoff, ifølge avn.com.

- Det ting, der ødelagde Weiners politiske karriere og fik hans kone til at forlade ham, er højt værdsatte kvaliteter på Bunny Ranch. Som chef for de sociale medier på Bunny Ranch er en umættelig appetit på seksuelt ladede beskeder ikke bare velset, men en del af jobbeskrivelsen.

Hoff lover, at Weiner vil få samme løn, som da han var i Kongressen - på den rigtige side af en million kroner årligt.

TV: Politikers sms-elsker udgiver fræk video

Sexredaktør
Hvad Weiners hyre på det store tubesite porn.com, måtte blive, er uklart. Men underdirektøren Charles Anderson så gerne, at den detroniserede politiker skrev klummer og svarede læserbreve (en slags Signe V. Bentzen) for sitet.

- Dette er et seriøst og ærligt tilbud, fordi vi gerne vil udnævne Anthony Wiener som den første sex- og samlivsredaktør på porn.com.

Hvis Anthony Weiner accepterer tilbudet, skal han blandt andet skrive en blog, hvor han giver råd, samt kommentere på pornotrends og samtidig anmelde sine pornofavoritter.

- Det smukke for Weiner er, at han vil få muligheden for at svælge i sex hele dagen og sende frække beskeder, så tit han har lyst - og blive betalt godt for det, lyder det fra Anderson.

Da Anthony Weiner første gang kvajede sig, fik han et jobtilbud fra pornokongen Larry Flynt, manden bag Hustler-imperiet.

Det er nok kun et spørgsmål om tid, før pornoproducenten Vivid også kommer på banen. De plejer at tilbyde en million dollars i lignende sager.

Pornomogul tilbyder strippere til Justin Bieber

Dyrby-sag viser at Danmark er et seksuelt uland

Teen Mom i analporno