Penisringenes Herre: Hun får også noget ud af ringen

Put a ring on it...

Måske er det i virkeligheden en penisring, Beyoncé synger om i 'Put a Ring on It'... Joan B har i hvert glæde af dem.
Måske er det i virkeligheden en penisring, Beyoncé synger om i 'Put a Ring on It'... Joan B har i hvert glæde af dem.

Penisringen afstiver både penis og selvtilliden for den mandlige ringbærer. Den lille ring med den store virkning fremkalder også stor seksuel fornøjelse for kvinden i sengen, fortæller kvindelig sexlegetøjsekspert, hvis egen mand nu giver gode penisring-råd videre til andre mænd.

Den danske erotik- og sexlegetøjsblogger Joan B. har i mange år talt varmt for at mænd med jævne mellemrum bør benytte sig af en afstivende og forstørrende penisring - som krydderi på de fælles sexlege. Også selv om man ellers ingen problemer har med at opnå rejsning eller at holde den kørende uden ring på. De små ringe er nemlig lige så meget et fantastisk stykke sexlegetøj henvendt par som et decideret hjælpemiddel.  

Bloggerens egen mand var til at begynde med iskeptisk over for det ofte så tabuiserede produkt henvendt mænd, men er for længst kommet på andre og mere positive tanker.

Nu endda i sådan en grad, at han på fruens blog har begået en omfattende penisring-guide ud fra egne oplevelser og erfaringer, og hvor fokus er lagt på kvindens nydelse og fornøjelse ved at manden agerer ringbærer i dobbeltsengen.

Læs hele guiden på http://joanb.dk/2016/08/08/fra-manden-til-maend-alt-om-penisringen-til-hendes-fordel/ 

Hvad der fornøjer hende, bør også glæde ham
Under overskriften 'Fra Manden til mænd, alt om penisringen til hendes fordel' kommer den mandlige blogger blandt andet ind på vigtigheden af seksuel selvtillid, som en velfungerende penisring også kan hjælpe godt på vej. 

'De fleste mænd og kvinder, er min helt personlige erfaring og ret klare overbevisning, tænder pænt meget på at partneren har det godt og nyder alle aspekter af den sex, man nu engang har sammen – og sådan skal det da også helst være.

I den forbindelse betyder seksuel selvtillid ikke så lidt, og en effektiv penisring er helt klart et af de produkter, som mest enkelt og på korteste tid kan føje godt med point til lige netop den konto. På med ringen, point ind på selvtillidskontoen.

Har man det fint med sig selv og sit medfødte udstyr i sengen – også selv om penis er iklædt en afstivende og lettere forstørrende penisring, så er det også meget nemmere at glæde og fornøje hende. Som ringbærende mand, ikke at forglemme, er man desuden i stand til at holde rejsningen i længere tid end ellers, kvinden i sengen som regel heller ikke brokker sig specielt meget over,' skriver Manden, som oven på sin penisring-guide vil kaste sig over glidecreme som sexlegetøj. 

Større nærvær og bedre oralsex
Til ekstrabladet.dk siger Joan B:

- For mænd, som ikke holder sig tilbage med at benytte forskellige former for penisringe i dobbeltsengen, er der rigtig mange fordele ved at bruge dette stykke sexlegetøj - og det er der altså også for os kvinder. Er manden fx iført en penisring med vibrator, er det blandt andet lig med en helt speciel form for nærvær og intens sex. Hvor kvinden stimuleres både indvendig og udvendig, på klitoris, på samme tid.

- Og da klitorisstimulationen via den lille vibrator på ringen, der er placeret helt inde om roden på penis, kun kan lade sig gøre, når han er helt oppe i hende, bliver samlejet helt naturligt også meget mere sanseligt og intenst end bare en mere normal omgang frem og tilbage, forklarer sexlegetøjsekspert og erotikblogger JoanB og fortsætter:

- Når en mand benytter penisring, som passer hans størrelse og evner at gøre ekstra stor og spændstig, så bliver penis også bare så meget flottere. Markeringerne på skaftet fremstår helt automatisk meget tydeligere, og så hjælper ringen også til med, at forhuden hele tiden holdes tilbage. Der er en kæmpe fordel for både ham og hende i forbindelse med, at hun fx giver ham oralsex, siger den kvindelige sexlegetøjsekspert, der ville ønske, at mange flere par ville give den lille ring med den store og positive effekt en chance i sengen.

JoanB og Mandens test af penisringe med vibratorer her: http://joanb.dk/2016/05/12/test-af-penisringe-til-glaede-for-begge/

HI giver hende multiorgasmer - uden hun tager tøjet af

Test dig selv: Er du stram nok?

Derfor skal du altid bruge glidecreme