Rapporter om sex, nøgenhed og endda pornografiske filmoptagelser ved et populært turistmål i den japanske by Nasushiobara har fået den lokale turistforening til at lukke for adgangen.
Det drejer sig om de varme kilder Fudo no Yu, hvor mange besøgende angiveligt ikke nøjes med bade, skriver tokyoreporter.com.
Stedet, med udsigt over Hoki-floden, kører normalt uden overvågning, og man lægger et symbolsk beløb 200 yen (omkring 10 kroner) for at nyde udsigten og det varme vand.

Måske var den manglende overvågning grunden til, at der blandt andet har været en gruppe på op til 15 midaldrende herrer og flere unge kvinder, som deltog i en orgielignende seance i og ved de varme kilder.
Der foreligger også forlydender om pornooptagelser og klager over lurere, som har taget billeder af uskyldige badende. Og tyveri af kvindernes undertøj .
Det vides ikke om stedet genåbner.
Sexturist i København: Her er de bedste knaldesteder
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.