Pornoforbud handler mere om følelser end om forskning

Borgerforslaget, der skal hindre børn og unge i at se porno, bygger mere på entydige følelser end på entydige videnskabelige beviser, mener forsker

Relateret Sexpert-tv fra arkivet: Porno fucker med din hjerne.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Mandeterapeut: Porno fucker med din hjerne --

Opkastninger, chok og rysteture.

Det var, hvad nogle danske mødre oplevede, da de på Tv2’s foranledning så porno som research til deres egen pornoproduktion.

Derfor tog nogle af kvinderne initiativ til at oprette et borgerforslag, der skal hindre børn og unges adgang til netporno.

Forslaget, der hedder ‘Der er behov for robust og bæredygtig lovgivning, der kan regulere og adgangsbegrænse onlineporno med det formål at beskytte børn', har på fire uger fået cirka 1100 underskrifter. 50.000 underskrifter vil betyde, at folketinget behandler forslaget.

Ifølge forslagsstillerne er børn og unge få klik væk fra skadelig, voldelig og grænseoverskridende porno.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 26. nov. 2019 - kl. 23:38 Sexfilm gør ikke unge mænd til pornosvin i sengen

Dansk forsker
Vi spurgte den danske sociolog og pornoforsker Sidsel Harder, hvorvidt der er evidens bag de mange påstande om pornoens skadelige effekter i forslaget. Harder har lige udgivet studier her og her, der ser nærmere på danske unge voksnes brug af porno og sexting.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 18. mar. 2020 - kl. 06:52 Derfor sender unge kvinder frække beskeder 

- Er der nu så meget porno med vold, voldtægt, overgreb samt sex med mindreårige, som det hævdes?

- Det er svært at afgøre, om der er blevet mere af den ene eller den anden form for porno kvantitativt, men langt de fleste mennesker gør sig erfaringer med porno, herunder hvad de oplever som ’hård’ eller ’ekstrem’ porno.

- Pornoen giver en stærk følelsesmæssig reaktion, som forholder sig til netop dine præferencer, men det er vigtigt at huske, at porno afbilleder og stimulerer seksuelle fantasier for enhver smag.

- At tage afstand fra andres fantasier er at tage afstand fra andre mennesker og andre seksualiteter og at gøre sig til dommer over, hvad andre må forestille sig eller tænke på at gøre.

- Det er svært for mig at se, hvordan forslaget her vil beskytte børn fra porno uden samtidig at berøve dem muligheden for at udforske for eksempel homoseksualitet, som er et af de miljøer, der har brugt pornoen til at fremme seksuel frigørelse, siger Sidsel Harder.

Privatfoto
Privatfoto
 

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 9. dec. 2017 - kl. 22:29 Sex- og pornoafhængighed er en myte

Hårdere
Ifølge forskeren trækker forslaget på sort-hvide udsagn om, at pornoen er blevet hårdere, at den påvirker (mænds) adfærd, at den kan skabe afhængighed og ødelægge parforhold.

- Det er rigtigt, at det er der dele af videnskaben, der underbygger. Der er også dele, der viser andre og modsatrettede tendenser, som at porno kan være fascinerende, afslappende og alt det derimellem.

- Sådan har det egentlig altid været med pornoen. Den deler vandene, og det er svært at blive enige på midten - også for forskere - fordi de her studier ofte er bygget på moralsk ladede præmisser.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv - 30. mar. 2019 - kl. 19:09 Porno uden glidebane-effekt: Pornomyte skydes ned

- Udover de kvantitative resultater, synes jeg, man får meget ud af kvalitative studier med folk om deres oplevelser med seksuelle billeder. For uanset hvor meget der er af det ene eller andet, er det et faktum, at DU tolkede og oplevede noget som grænseoverskridende.

Harder henviser til et finsk studie, hvor voksne fortæller om barndoms- og ungdomsoplevelser med porno, og her ser deltagerne ikke sig selv som forfærdede og traumatiserede, men som aktivt udforskende.

- Derfor spørger forfatterne til studiet: Hvorfor taler vi altid om at beskytte de andre - her børnene - fra porno, snarere end at reflektere over hvordan vi selv har reageret?

Formidling
- Hvad forestiller du dig, vi som samfund kan gøre i forhold til unge og porno? Forbud eller formidling?

- Jeg synes jo klart, at vi har et ansvar for at hjælpe vores børn med at navigere i deres oplevelser med porno: De skal - i deres eget tempo - ud og opleve den buffet af seksuelle muligheder, som pornoen er, og lære at sortere i de forskellige følelser, pornoen vækker. Der er det vigtigt, at voksne understreger samtykke, samt forskellen på fantasi og virkelighed.

- Endelig synes jeg jo, vi som samfund skal passe godt på den danske tilgang, der som den første i verden gjorde op med forbuddet mod porno. Det gør vi blandt andet ved at tage den op til debat, så det er jeg glad for, at forslaget gør.

Foregangsland
Danmark er et porno-foregangsland, mener Harder, men skal stadig styres ind i en digital tidsalder, hvor unge både har lettere adgang til porno og til at udforske andre seksuelle muligheder, for eksempel ved at skabe og udveksle deres egne intime billeder.

- Vi skal være opmærksomme på, at de fællesskaber, der tidligere byttede pornoblade eller så VHS’er hjemme på værelset, i dag kan være digitale. Det giver både mere kontrol til den enkelte - som måske før blev presset til at se det samme porno som storebroderen - og flere muligheder for at finde ligesindede.

- Men det skaber også en risiko for, at der opstår ekkokamre, der spiller på misogyni og frygt. Også på det seksuelle område er internettet et socialt rum, og det giver nogle nye udfordringer, som vi voksne endnu er ret dårlige til at råde børn og unge om, siger sociolog Sidsel Harder.

Foto: Shutterstock.com Kys & kærlighed - 12. feb. 2020 - kl. 22:44 Det siger dit pornoforbrug om dit forhold

Farlig porno

I borgerslaget, der skal hindre børn og unges adgang til porno, står blandt andet:

‘Børn og unge, der, i deres nysgerrighed, går ind på disse sider, er i stor risiko for, uden at ville det, at blive præsenteret for sex med mindreårige, vold, voldtægt og andre brutale overgreb.

Det er desuden nu dokumenteret og videnskabeligt anerkendt, at brug af porno kan skabe afhængighed og anden kompulsiv seksuel adfærdsforstyrrelse.

Dette betyder, at børn, der bliver eksponeret for porno i en ung alder, er i direkte risiko for at udvikle kompulsiv og afhængig adfærd igennem onlineporno.’

Desuden hævder forslagsstillerne, at pornobrug er forbundet med vold og voldtægt af kvinder, ligesom porno angiveligt også kan skade den mentale sundhed og ødelægge parforhold og liv.

24 kommentarer
Vis kommentarer