Pornostjerne og akademiker: Det har pornoen lært mig

Angela White har skrevet speciale om fordomme om sexstjerner, og så er hun selv pornomodel

White på den røde løber til AVN-awards (Video: Splash News)

Det hører til sjældenhederne, at et universitetsspeciale udgives sammen med en række videnskabelige undersøgelser. Det hører så også til sjældenhederne, at en pornostjerne bliver akademiker og fremtrædende prosexfeminist.

Angela Gabrielle White fra Australien er i det hel taget en person, som bryder fordomme om pornomodeller. Specialet 'The Porn Performer' handler da også netop om de yderst begrænsende kasser, som lagenartister bliver puttet i: Enten er de stakkels ofre, der er presset ind i branchen, hvor de udnyttes, eller også er de autentiske og stærke frihedskæmpere, som tager ansvar for egen seksualitet og bryder samfundets normer derved.

Ifølge White er sandheden snarere midt i mellem, forklarer hun på thedailybeast.com.

- Mit mål med studiet var at fremvise branchen uden fordomme - som den er. Alt det gode og alt det onde. Det er vigtigt at se branchens realiteter i øjnene. Ingen er i total kontrol, og ingen er fuldstændig magtesløse. Når man har dette falske modsætningsforhold føler modellerne, at de enten skal være den ene eller den anden slags, siger White, der påpeger, at mainstream-synet på branchen handler om afhængighed, overgreb og udnyttelse.

- Jeg ville undersøge, hvad det syn bygger på, eftersom man ikke kan modsige det, hvis man ikke forstår det. I min research erkendte jeg, at modellerne har mange forskellige erfaringer med og opfattelser af branchen - der er så meget usagt i den falske modsætning af offer og selvbestemmelse.

White, der herunder hygger sig ved den store sexmesse SEXPO i Australien, har været kandidat for Australian Sex Party, der kæmper for sexabejder-rettigheder.

Magt
I sit studie ser hun ikke på omstændighederne omkring, hvorvidt kvinderne er udnyttet eller har magten:

- Jeg ser på, hvordan modellerne oplever deres seksualitet, hvordan porno har ændret deres seksualitet, forklarer den 32-årige australier. Jeg spurgte ind til deres oplevelser og måden, de så på dem.

Netop fordi stigmaet omkring overgreb og udnyttelse er så omfattende, svarede kvinderne, uden at blive spurgt direkte til det, at de ikke følte sig udnyttet og nedværdiget, forklarer White.

- I stedet for bare at fortælle mig om deres dag, blev de ved med tale ind i denne narrativ, og det begrænsede det sprog, de kunne bruge om deres erfaringer.

Se også: Sexforskere: Vi bliver også set ned på

De møder hele tiden fortællingen om, at de er ofre, og det har en psykologisk konsekvens:

- Hvis du hele tiden skal argumentere imod, at du er et offer, kan du ikke bare være dig selv. Du skal konstant forsvare dig selv og din status, du skal retfærdiggøre dig selv og dit arbejde, siger White.

Det har hun lært
Angela White, der er biseksuel, begyndte at arbejde i sexindustrien i 2003 - så hvad har porno lært hende?

- At være en mere åben person. Porno har lært mig at være åben overfor at udforske, endnu mere end jeg i forvejen var. Porno har lært mig værdien af min egen seksualitet og af seksualitet som sådan - og hvor meget en models opfattelse af seksualitet kan ændre sig.

- Porno kan være positiv og transformerende for både modeller og forbrugere. Det kan støtte og ændre dit liv. Pornografien var for mig det første sted, hvor jeg så kvinder hyldet for at have sex med mange forskellige mennesker af forskellig køn - og det her var før SlutWalks. Det var før, det blev cool at kæle med andre kvinder.

Angela White producerer selv film til sin hjemmeside angelawhite.com, er vært på den australske sexmesse Sexpo, og så er hun nomineret til adskillige porno-oscars til årets AVN Awards, blandet andet Favorite Female Porn Star, som vælges af fans på avn.com.

Se også: Derfor blev vi pornomodeller

Myth busting
Angela White er ikke den eneste sexmodel, der har prøvet kræfter med akademia. Den nu 61 Sharron Mitchell var i 2013 medforfatter på et studie, der handlede om, hvorvidt fordomme om pornomodeller nu også holder vand:

En af de mest udbredte fordomme om kvindelige pornomodeller handler om, at de ofte har været udsat for en eller anden form for seksuelt overgreb som børn.

Undersøgelsen myth buster den fordom.

177 pornomodeller indgik i det amerikanske studie, publiceret i 'Journal of Sex Research', som også så på andre klassiske forestillinger om pornomodeller.

Undersøgelsen byggede på selvrapportering.

I forhold til en kontrolgruppe fremgik der følgende om sexmodellerne - gennemsnit for de to grupper i parantes:

- De sexdebuterede tidligere (15,2 mod 17,28)

- De har haft flere sexpartnere (74,76 mod 5,18)

- De har haft flere sexpartnere i det seneste år (9,64 mod 1,46)

- De ønsker, at deres partner har haft flere sexparterne (21,4 mod 3,43)

- De er mere bekymrede for at få en kønssygdom, men har kun lidt større sandsynlighed for at have haft en.

- De har ikke været udsat for seksuelle overgreb som børn

Se også: Elvira: Derfor laver jeg porno

Det fremgik også dette om pornomodellerne i forhold til kontrolgruppen:

- De nyder sex mere

- De bruger ikke så ofte kondom

- De har prøvet flere stoffer - kokain, marihuana, ecstasy, etc.

- De er oftere biseksuelle

- De er gladere for livet/psykologisk sundere, inklusive selvværd

Alt i alt konkluderer Mitchell et al., at mange af samfundets fordomme om kvindelige sexmodeller kan afvises.

Sex & samliv - 13. maj. 2014 - kl. 14:26 TV: Derfor laver vi porno

Bree Olson til unge kvinder: Gå IKKE ind i pornobranchen

I 2015 gik den tidligere sexstjerne Bree Olson ud på twitter med en opfordring til unge kvinder om IKKE at gå ind i pornobranchen:

Og grunden til, hun advarede kvinder mod at lave porno, er IKKE, at porno, pornobranchen eller pornofolket er skumle.

Næ, det er alle de fordomme, som samfundet møder sexmodellerne med, der er problemet:

'Når du laver porno, bliver du automatisk udskilt af samfundet, som er fuldt af fordomme, og du står uden støtte fra menneskerettighedsforkæmpere. Porno er ikke dårligt - men det er måden, som folk behandler dig på resten af dit liv.'

I den forbindelse fortalte den danske pornomodel Elvira Friis, der producerer film til sit eget site elvirafriis.dk, at hun også har stødt på fordomme:

- Jeg har oplevet en del fordomme og problemer, som for eksempel folk, der ikke vil sættes i forbindelse med mig, fordi jeg laver porno. Det har været makeup-artister, der siger nej tak til et betalt job, fordi det er til porno. Eller aftaler om fremtidigt arbejde, som bliver aflyst i sidste øjeblik, fordi de ikke tør have en pornomodel med alligevel. Men jeg oplever også mange positive reaktioner og får utrolig meget hjælp af dygtige folk, som elsker porno.

Bree Olson er træt at fordomme om pornomodeller. Sex & samliv - 24. jun. 2015 - kl. 19:43 Tidligere pornomodel til unge piger: Lav IKKE sexfilm

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen