Råd nummer et mod ulykkelig kærlighed

En ting er sikkert: Slet eksen på facebook

(Foto: shutterstock.com)
(Foto: shutterstock.com)

-- OVER SPØRGSMÅLET HER - RELATERET SEXPERT-TV CLASSIC: Sådan kommer du over ulykkelig kærlighed - med voodoo! --

Hej Signe
Jeg er en dreng på 19, der lige er gået fra min kæreste. Vi kunne bare ikke sammen mere. Vi var uvenner hver dag over de mindste ting i næsten tre år. Vi var derfor enige om, at vi måske ikke var modne nok, og vi var hinandens første kærlighed.

Men nu hvor det er slut, så er jeg blevet meget jaloux. Det kan let have at gøre med, at jeg er bange for hun gør noget med andre, fordi jeg var hendes første og på en måde stadig er hendes. Jeg følte, at jeg blev nødt til at slette hende på Instagram og Facebook, fordi jeg ikke kan lide at se på de nye drenge, hun følger eller måske har kontakt med.

Det er måske forkert, men jeg kan bare ikke indse det. Jeg føler, at alt, hun gør, er for at såre mig og dermed vise, at hun er videre. Hvad skal jeg gøre for at komme af med denne følelse, eller hvilke ting kan man gøre for at bearbejde det? Jeg håber du kan hjælpe.

Hilsen Tublub

(Foto: shutterstock.com) Sex & samliv Sådan kommer du over din eks  

Kære Tublub
Jeg synes jo allerede, at du gør mange af de helt rigtige ting for selv at komme videre. Jeg anbefaler altid folk, at de sletter hinanden som venner på de sociale medier, i hvert tilfælde for en periode indtil de virkeligt er videre med deres liv hver især.

Vi kommer nemlig alt for let til at tolke på ALT, hvad der sker på eks’ens Facebookside; Hvorfor bliver hun ven med ham? Hvorfor skriver hun sådan til den fyr der? Betyder den smiley der, at de har været sammen?

Kunsten er at give sit sind tilstrækkeligt mange, sunde ting at beskæftige sig med, så den ikke ryger over på “automatikken”, altså over i det jaloux tankespind. Så fyld din dag med arbejdsopgaver og med venner, som kræver noget af dig. Sluk for computeren, med mindre du laver lektier, så du ikke sidder og nøler rundt der. Kom ud af huset, mor dig med vennerne, kys en masse piger - bare for sjov.

Klik eks'en ud af dit liv og især facebook og brug tiden på noget andet. (Foto: colourbox.com) Sex & samliv Drop eks'en på facebook

På et eller andet tidspunkt opdager du, at disse afledningsmanøvrer, ikke længere er noget, du tvinger dig selv til at gøre. Du gør det bare. Før du ved af det, er du faktisk videre. Og har du først vundet over din jalousi en gang, så ved du, hvordan man gør en anden gang. Den viden vil redde din røv i fremtiden. So get moving!

Signe

Din kæreste er skredet, og du har pludselig al for megen tid til at gøre dumme ting på facebook. Her er 8 ting, du IKKE skal bruge facebook til efter et brud. (Foto: colourbox.com) Sex & samliv 8 ting du ikke må gøre på Facebook efter et brud


Sexpert-tv: Bliv en bedre eks

22 kommentarer
Vis kommentarer