Rebecca: 'Jeg fik en fødselsorgasme'

Skrig, skrål, blod og smerte - og så lige en forrygende orgasme. 45-årige Rebecca fortæller om sin særlige oplevelse

- Det er en naturligt forløb at overgive sig til det naturlige flow i fødslen i al dets orgasmiske potentiale. (Foto: Rebecca Hanscombe)
- Det er en naturligt forløb at overgive sig til det naturlige flow i fødslen i al dets orgasmiske potentiale. (Foto: Rebecca Hanscombe)

Skrig, skrål, blod og smerte - og så lige en altfavnende orgasme.

Jeps, nogle få kvinder oplever faktisk fænomenet fødselsorgasme.

Og en af de kvinder er Rebecca Hanscombe fra Wales. Den 45-årige står frem på dailymail.co.uk, hvor hun fortæller om sin oplevelse, da hun fødte sin datter for otte år siden.

Nogle kvinder kan få orgasme under fødsel

- Jeg følte mig så stærk, så meget i live, så kraftfuld, at hele min krop bølgede af orgasmiske, sensuelle følelser. En fødsel kan være en hyldest til kroppen.

Som udtalelsen måske afslører, er der for briten større ting end bare en orgasme på spil. Hanscombe havde nemlig en såkaldt naturlig fødsel, der gerne skulle ende med en orgasme - og, nåja, et barn.

- Det er en naturligt forløb at overgive sig til det naturlige flow i fødslen i al dets orgasmiske potentiale.

Hanscombe var inspireret af en bog om spirituelle hjemmefødsler 'Spiritual Midwifery,' som blandt andet handler om, at hormonet oxytocin udskilles under orgasme (og under amning, kram, kærtegn etc). Og derfor opfordres den fødende kvindes partner til at stimulere kvindens bryster og klitoris under fødslen.

Rebecca overlod den opgave til en veninde, idet manden var lidt sart.

En fødsel kan udløse orgasme hos kvinden

Som en del af forberedelserne til den naturlige fødsel dansede Hanscombe hver dag og dyrkede særlig yoga og åndedrætøvelser.

36 timer efter de første veer var der endnu ikke nogen baby i sigte. Og da hun vidste, at hvis hun ikke snart kom i gang, ville det ende med et kejsersnit, overgav sig til kroppen:

- Jeg forbandt mig med min dyriske natyr. Jeg mærkede livets puls i min krop. Jeg følte mig så stærk, så meget i live, så kraftfuld, at hele min krop bølgede af orgasmiske sensuelle følelser. Det var, som om hele min krop kom i i en 'wow'-fase. Det var en helkropsoplevelse og ikke bare en vaginal. Det var meget ophidsende.

Og kort efter kom barnet.

Som - helt i moderens spirituelle 'vi er alle en del af Moder jord'-tilgang til tilværelsen - fik navnet Arwen, elverpigen fra Tolkiens 'Ringenes Herre.'

I tidens ånd, hvor visse kvinder, der har haft særlig oplevelse med diæter/familie/sex/skilsmisse/død/fødsel føler sig kaldet til dele deres erfaringer i selvhjælpsbøger og eller hjemmesider, har Rebecca Hanscombe selvfølgelig en side, hvor man kan få råd og vejledning til den orgasmiske fødsel.

At det ikke kun er et mediefænomen anskueliggøres af, at videnskaben også har set nærmere på 'birthgasm' her, hvor orgasmen som smertelindring belyses.

10 bizarre orgasmer