Så få film laves der i Pornoland

Porn Valley, Los Angeles, tørrer ud på grund af kondomtvang

Ingen film uden kondomer i Los Angeles - og måske snart i hele Californien. (Foto: shutterstock.com)
Ingen film uden kondomer i Los Angeles - og måske snart i hele Californien. (Foto: shutterstock.com)

i 2012 uddelte FilmLA 480 tilladelser til porno-optagelser. I 2015 var det tal faldet til 26.

Forklaring: I november 2012 stemte beboerne i Los Angeles for et forslag, Measure B, der påbyder brug af kondomer ved porno-indspilininger i amtet.

Sexxranchen frygtede, at resultatet ville være, at hele den million-omsættende pornobranche ville flytte produktionerne ud af byen.

Hvilket så viser sig at være sket, viser tal fra FilmLA, som udsteder tilladelser til alle former for filmoptagelser i Los Angeles.

Det skriver xbiz.com.

En del er flygtet til Las Vegas i nabostaten Nevada, mens andre blot har flyttet optagelserne ud af amtet.

Men det kan være en stakket frist, for der er en ny folkeafstemning på vej, som gælder hele delstaten Californien.

8. november skal vælgerne tage stilling til California Condoms in Pornographic Films Initiative-vedtægten. Udover obligatorisk kondombrug (og slikkelap ved oralsex) betyder en eventuel vedtagelse, at almindelige borgere kan lægge sag an mod producenter, distributører og modeller i film, der ikke overholder beskyttelsestvangen.

Modeller testes for alle kønssygdomme hver 14. dag i Californien. Angiveligt har der ikke været et eneste eksempel på, at en model har pådraget sig HIV i forbindelse med en filmoptagelse i mere end 10 år.

Det er dyrt at fucke med arbejdsmiljøvedtægterne i Los Angeles:

Sundhedsmyndighederne mener, at kink.com i mindst fem tilfælde ikke har overholdt kondomloven, samt et par andre brud på arbejsmiljø-loven, hvilket skal koste dem 146.600 dollars, cirka en million kroner. Kink.com har appelleret bøden.

Også pornostjernen James Deen står overfor at skulle betale en pæn sum penge for at have filmet uden den påbudte beskyttelse: 77.875 dollars.

Se også: Pikhelt truet med megabøde: Brugte ikke slikkelap ved oralsex

Se også: Få vil have pornofilter

9 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere