Så hurtigt får kvinder orgasme

Se også, hvilken stilling der er mest orgasme-egnet

RELATERET SEXPERT-TV CLASSIC: Sexologen afslører den perfekte knaldelængde.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Så længe varer et godt knald --

Man skulle tro, at videnskaben for længst havde sat tal på tal, hvor lang tid det tager for kvinder at opnå orgasme. Men faktisk findes der forbavsende få valide studier.

De få, der findes, hviler på selvrapporteringer, der kan være behæftet med fejl. Og på den anden side er studier, hvor par har sex i laboratorier, så hæmmet af, at den unaturlige setting kan give utroværdige resultater.

Hvorom alting er, har indiske forskere netop offentliggjort de første resultater af en undersøgelse med 645 kvinder fra hele verden, herunder et par stykker fra Danmark. Alle kvinder var i faste forhold.

Deltagerne skulle med stopur tage tid på, hvor mange minutter der gik fra ‘ophidselse’ til orgasme. De skulle de gøre ved alle penis-i-skede-samlejer i en periode på tre måneder.

Det fremgik så, at 17 procent aldrig får orgasme.

De resterende kvinders orgasmiske mediantid var… trommehvirvel... 13,41 minutter.

Hvilket er dobbelt så lang tid, som en del andre studier har vist, at mænd i gennemsnit bruger.

Se også: Orgasme: Her er forskellen på mænd og kvinder

Penetration
Det foreliggende studie viser også, at for langt de fleste kvinder er penetration alene ikke nok til at få orgasme:

Hele 69 procent angiver, at der skal noget andet og/eller mere til. Og det er som bekendt ikke første gang, videnskaben peger på, at man kommer langt med fingerfærdighed og et godt mundtøj.

Bland de orgasmiske deltagere i studiet meldte langt de fleste, 88 procent, at ridning er vejen frem - hvilket blandt andet kan forklares med, at kvinden selv kan hjælpe til med manuel klitoris-stimulation i den stilling. Det kan også skyldes, at kvinden her i højere grad styrer tempo og dybde.

I øvrigt fremgår det af undersøgelsen, at den hurtigste kvinde i gennemsnit kom i løbet af tre minutter. Den langsomste måtte bruge 40 minutter på at nå klimaks.

Udfordringer
Der er selvfølgelig et par udfordringer ved studiet. Især begyndelsestidspunktet for tidstagningen er tricky. Den passende ophidselse blev defineret som ‘intens lyst til sex som følge af erotisk stimuli givet af partner og/eller opnået med audiovisuelle metoder.’ Og det åbner jo rum for fortolkninger, som de deltagende kvinder kan angive meget forskelligt.

Ikke desto mindre svarer tallene ret godt til en amerikansk-ungarsk undersøgelse fra 2018.

I det studie viste det sig, at kvinder, som ikke havde seksuelle problemer, i gennemsnit kom i løbet af 14 minutter ved partnersex - og otte minutter ved solosex.

Ligeledes angav 15 procent af alle deltagende kvinder, at de ikke får orgasme under sex. Det studie hvilede på selvrapporteringer og ikke på stopursmålinger. Til gengæld var definitionen for starttidspunkt klar: Fra første stimulation af køndelene.

Sex & samliv - 18. nov. 2016 - kl. 22:11 Orgasme-nyt: Klitoris er vigtigst

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere