Så kald den dog en pik

Klumme: 'Vil du kilde mig dernede' fungerer bare ikke i sengen, mener forfatter og coach Lucy Vittrup

Man behøver selvfølgelig ikke absolut at bruge ord som pik og fisse osv. 'Spil lige min pik af' kan måske være for vulgært for nogle både at sige og at høre, mener Vittrup. (Foto: shutterstock.com)
Man behøver selvfølgelig ikke absolut at bruge ord som pik og fisse osv. 'Spil lige min pik af' kan måske være for vulgært for nogle både at sige og at høre, mener Vittrup. (Foto: shutterstock.com)

Betyder det noget, hvad vi kalder vores kønsorganer?

Det mener coach og forfatter Lucy Vittrup i høj grad i denne klumme, hvor hun kalder en pik for en pik:

Jeg bliver tit spurgt, hvad man skal kalde 'den.' Altså fissen. Eller kussen. Eller fjamsen. Eller den trælse, krabben. Eller den virkelig sørgelige, fiffigen. Eller det helt barnlige, tissekonen.

Jeg har personligt ikke så mange stærke følelser forbundet til det ene eller andet navn. Men der er nogle vendinger, der tænder, og andre, der slukker.

Noget, der virkelig er et monster turn-off, er, når en voksen mand omtaler sine egne og andres kønsdele i barnlige termer. Vi kender alle de utallige helt ekstremt pinagtige scener fra serien 'Klovn', hvor Frank og Mia konsekvent omtaler deres køn som tissemand og tissekone.

Grunden til, at det er så hylende sjovt, er naturligvis, at dialogen viser med pinagtig præcision, hvordan mange mennesker, der taler om sex, som om de stadig var børn til trods for, at de er langt over den seksuelle lavalder.

Lucy Vittrup har en klar holdning til, hvad man skal kalde pikken.
Lucy Vittrup har en klar holdning til, hvad man skal kalde pikken.

I gang med at få højere løn. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 27. apr. 2015 - kl. 22:26 Mere sex = højere løn

Se også: Knald mig og pas på mig

Kilde dernede
For nogen tid siden havde jeg sex med mand, som under det, jeg regnede med var et forspil, på et tidspunkt bad mig 'kilde ham dernede.' 

'Kilde dig dernede!'

Vi taler om en attraktiv mand på godt over de fyrre år med både ekskone, børn, hus og bil. Den empatiske side af mig fik omsorg og tænkte på den stakkels mands forhold til sit køn (både den konkrete pik og hans følelsesmæssige selvforståelse som mand) og til sin seksualitet i det hele taget.

Men den sultne, lystfulde kvinde i mig, der denne aften var klar til svedig sex, blev med ét slukket - og jeg legede nu mere med tanken om at genoptage rygning, nu som en før-sex-oplevelse…

Pludselig fik jeg billeder af min barndomsven Bulders og min doktorleg i haveskuret på Rådhusvej, dengang vi var fire år. Jeg 'kildede' godt nok ikke Bulder 'dernede', da vi legede doktor. Men billedet af bittesmå tissemænd, der blevet taget frem for at tisse på blomster igennem min barndom, havde pludselig afløst min indre pornofilm.

Det var ikke ligefrem det billede, som tændte mig denne torsdag aften, hvor jeg troede, at jeg var blevet forført af en voksen mand. En voksen mand med en voksen pik. En voksen mand, der kan bede om, hvad han vil have på en voksen måde.

Sex & samliv - 15. apr. 2015 - kl. 14:14 Klumme: Har du hørt din mor stønne?

Alternativer
Man behøver selvfølgelig ikke absolut at bruge ord som pik og fisse osv. 'Spil lige min pik af' kan måske være for vulgært for nogle både at sige og at høre. Men der er mange andre voksne alternativer til at få, hvad man vil have end at sige 'kild mig lige dernede.'

Et alternativ kan være bare at tag dynen til side og trække din partner ind til dig, mens du sigende skubber skridtet frem. Med mindre hun er jomfru, ved hun præcis, hvad du vil have.

Pointen er, at du i stedet for at sige ordene, med dine handlinger kan fortælle, hvad du vil have. Vil du have et blowjob, kan du jo (trække bukserne ned og) føre din partners ansigt mod dit skridt.

Det kan have fordele at være høflig i sit sprog og i sin adfærd i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

Men 'pænt' er bare ikke sexet. Sprogligt kalder man dem jo også pæne 'pige' og pæne 'drenge' - selv om de er voksne.

Der er noget barnagtigt eller umodent over 'pænhed'. Og i seksuel sammenhæng, så er barnagtigt bare ikke en vinder. At jeg går ind for det, jeg kalder Michelin-sex, betyder ikke, at jeg synes, man skal 'tale pænt ved bordet.'

Hele 'Fifty Shades-'trenden viser med al ønskelig tydelighed, at det ikke er seksuel pænhed, som millioner savner.

Det væsentlige er at du dropper at tænke frem til orgasme - både som giver og modtager (det gælder også hvis du har sex med dig selv), men at du holder din opmærksomhed i nuet, i berøringen. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 20. feb. 2015 - kl. 13:52 Michelin-sex: Få endnu bedre sex - uden at stikke den ind

Følelser
Vi er bange for at udtrykke vores ønsker - uanset om det handler om bare at blive taget på pikken eller mere ekstremt at få pisk - fordi vi forestiller os, at vores partner kan blive frastødt. Som yderste konsekvens forestiller vi os, at partneren helt skubber os væk - eller endnu værre, griner af os. Så vil vi hellere leve i skabet.

De fleste, jeg taler med, tænder på, at man kalder en spade for en spade, når de i forvejen er parate til svedig sex. Derfor er det vigtigt, at dine handlinger og - hvis du skal tale så - dine ord, er tro mod jeres seksuelle rum.

Hvis du ikke er det, så trækker du situationen over i et andet rum, der ligeså godt kunne være sludren over aftenkaffen eller small talk til en kollegas jubilæum.

Og det er et turn off!

Sexperterne - 14. nov. 2014 - kl. 21:03 TV: Få mere sex og højere løn

Tabu
Har du svært ved at kalde en spade for en spade. Så er du ikke alene. Det har jeg også ind i mellem.

Det handler heller ikke om, at man skal gå og sige fisse og pik. I offentlig sammenhæng er det både stødende, vulgært og kommer ofte til at skabe afstand.

Men det er noget andet i det private rum med en seksuel partner.

Her handler det om, at vi bliver mere bevidste om vores seksuelle udvikling, så vi kan komme tættere på hinanden.

Hvordan vi taler om sex - ikke kun i offentligheden - men til at starte med sammen med de personer, som vi deler sexliv med siger noget om, hvor vi er på udviklingsskalaen. Hvor gamle vi er seksuelt, kan man sige. Hvad vi gør og hvordan vi taler i den seksuelle akt har fundamental betydning for oplevelsen.

Vi skal lære at sætte os ud over det problem, at mange voksne mennesker er blevet modne personligt, men ikke seksuelt; at mange har lært at sætte ord på og fået højnet bevidsthed om deres følelser, men ikke deres seksualitet.

Seksualitet er stadig et massivt tabu, som vi helst kun taler om i barnlige vendinger: Når det skal være rigtig hørmeagtigt. Når det skal være komisk. Når vi skal nedgøre nogen på den virkelig triste måde (bøsserøv, luder, lede lebbe osv.).

Vi må følge det mindretal, der tager sin seksuelle udvikling lige så alvorligt som deres professionelle og personlige udvikling og lade det afspejle sig i vores sprog og handlinger.

Så nej, kære mand, jeg vil ikke kilde dig dernede.

Men jeg vil gerne lege med din pik.

Lucy Vittrup er performance-coach, cand. mag. og forfatter til bogen 'Erogi – Gør din seksualitet til din personlige styrke'. Hun har været coach på X-Factor, Vild med Dans og står bag DR’s coach-ordning for værter. Hun holder foredrag og kurser. Læs mere på erogy.com og på facebook.

Se også: Sådan får du mere erotisk energi

37 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere