Så længe venter kvinder med sex

En ny undersøgelse giver svaret på, hvor mange dates der skal til, før en kvinde har lyst til at gå i seng med en ny partner

For de fleste kvinder skal der fem dates til, inden de er klar til sex med en ny partner. (Foto: Thomas Borgerg, Polfoto)
For de fleste kvinder skal der fem dates til, inden de er klar til sex med en ny partner. (Foto: Thomas Borgerg, Polfoto)

For nogle er det fint at følges hjem til dobbeltsengen efter første møde, mens der for andre går måneder før lagengymnastikken bliver en del af forholdet.

I en ny undersøgelse kan man finde svaret på, hvor lang tid der i gennemsnit går, før en kvinde har lyst til at gå i seng med en ny mand.

Svaret er, at der i gennemsnit går to-tre uger, hvilket ifølge undersøgelsen svarer til fem dates. I alt svarer 32 procent, at de venter til femte date, før sex bliver aktuelt. Undersøgelse er lavet for sexlegetøjsfirmaet Lovehoney med 2.225 adsprugte. Det skriver The Mirror.

Se også: Heltemodige mennesker får mere sex

I undersøgelsen kan man desuden læse, at kvinder er mere tilbageholdne end mænd, når det gælder sex på allerførste date. Det ville kun 15 procent af kvinderne gøre, mens 26 procent af mændene ville være klar til sex efter første møde.

Begge køn er mere afslappede omkring det at kysse første gang. 72 procent af de adspurgte svarede nemlig, at de ikke ville have noget imod at kysse på første date.

Undersøgelse viste også - måske til overraskelse for flere - at mænd er hurtigere klar til at møde den nye partners forældre end kvinder, ligesom mænd også har tilbøjelighed til først at sige 'jeg elsker dig'. Det er ligeledes mændene, der er hurtigst til at skifte status på Facebook for at markere, at de nu er i et forhold.

57 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere