Så meget betyder orgasmen for sexlivet

Tilfredshed med sexlivet hænger i høj grad sammen partnerens nydelse og evner

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sloow sex - vejen til bedre sex og bedre forhold --

Klicheen foreskriver, at manden er glad, hvis bare han får sin udløsning med kæresten med jævne mellemrum.

Ny forskning slår den fuldstændig til jorden.

I studiet publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Journal of Sex Research' har portugiske forskere udspurgt 124 heteroseksuelle par om, hvordan tilfredshed med sexlivet hænger sammen med egne seksuelle funktioner og behov og kærestens ditto.

Resultatet er klart og tydeligt: Jo mere tilfreds partneren er, jo mere tilfreds er man selv med sit sexliv. Og det gælder begge køn. Det er en vigtig gensidighed på spil, som hele tiden befrugter hinanden.

Den samme cirkulære, positive model gælder, når det handler om seksuelle funktioner og tilfredshed med sexlivet. For eksempel er manden svært tilfreds med sexlivet, når hendes seksuelle funktioner som begær og orgasme er i top.

Forskerne konkluderer følgende:

'These results provide general support for models that highlight one or more aspects of interdependence among partners as influencing individuals' satisfaction with sex. They are also in keeping with research that has shown the associations between self-disclosure, intimacy, and sexual frequency on couple sexual satisfaction are better explained by taking both partners' experiences into account.'

Sex & samliv - 25. maj. 2016 - kl. 22:20 Derfor får kvinder orgasme

Potens
Der var en lille, men interessant kønsforskel: Mandens erektile evner har stor betydning for både hendes og hans tilfredshed - mens hans libido og hans orgasme betyder langt mindre for ham og endnu mindre for hende.

Det forklarer forskerne dels med, at det som udgangspunkt tages for givet, at manden har lyst til sex og dermed matcher hendes behov, og dels at hans orgasme betragtes som en selvfølgelighed, så den med andre ord ikke er så speciel - i modsætning til kvindens, der traditionelt anses for at være lidt sværere at opnå:

Manden føler sig som en rigtig mand, når han kan give kvinden orgasme, og for kvinden hænger hendes orgasmeevne både sammen med mandens sexteknikker og hendes følelse af tryghed og samhørighed. Ifølge forskerne.

Skedeorgasmer - et tegn på tilfredshed

Kvinder, der dyrker penis i skede-sex (PISS) og og får vaginalorgasmer, er mere tilfredse med deres parforhold og sexliv. Og det er deres mænd også.

Det er påstanden i en undersøgelse fra 2015, ledet af psykolog og skedeorgasmeprædikanten Stuart Brody, der før har prydet disse sider med sin orgasmeforskning.

I studiet deltog 85 tjekkiske par. De var i alderen 20 til 40 år og udfyldte diverse spørgeskemaer, så forskerne kunne få belyst sammenhængen mellem tilfredshed med parforholdet og sexliv og onani-frekvens samt sexadfærd og orgasmer ved sex med kæresten.

På baggrund af analyser af svarene konkluderer forskerne blandt andet:

Hyppige vaginalorgasmer ved sex og mindre onani er markører for kvindernes tilfredshed med forholdet og en god en fornemmelse af at være på samme side som kæreste og at blive set og hørt.

Hyppige vaginalorgasmer samt manuel stimulation af kønsorganerne og mindre er også markante markører for tilfredshed med sexlivet.

For begge køn gælder det, at mere PISS og flere skedeorgasmer er markører for antagelser om, at man passer sammen seksuelt.

Mænds seksuelle tilfredshed hænger sammen hyppig samleje og kvindens vaginalorgasmer.

Forskerne kan ikke sige noget om kausalitet: Om orgasmerne giver tilfredshed eller om tilfredshed giver orgasmer. Desuden er ikke alle forskerne enige i distinktionen mellem forskellige orgasmetyper: De hævder, at alle kvindens orgasmer tager udgangspunkt i det klitorale område, som ikke kun er den synlige del over skedeåbningen.

Der er mange veje til kvindens orgasme. Penetration er kun en af dem. (Foto: shutterstock.com) Sex & samliv - 18. nov. 2014 - kl. 20:51 Kvinder: Bedre orgasme uden penetration

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen