Så ond er din porno

To studier peger på, at pornofilm er kønsdiskriminerende - måske

Det der ser da ret sjovt - lad os prøve det... (Foto: shutterstock.com)
Det der ser da ret sjovt - lad os prøve det... (Foto: shutterstock.com)
Følg Sex & Samliv

To nye studier viser, at porno-debatten også raser i videnskabelige kredse.

Den ene konkluderer, at pornofilm ikke er så kønsdiskriminerende, at det gør noget - den anden at mænd påvirkes negativt af pornobrug.

400 pornofilm på nettet er gennemanalyseret i hoved og røv af to hollandske forskere, der ville finde ud af, hvad pornofilm siger om kønsroller, og om der forskel på professionelle film og amatørfilm.

Til studiet, der er offentliggjort i 'Journal of Sexual Research,' gennemtrawlede forskerne så filmene for ting som nærbilleder af kønsorganer og ansigter, hvem der tager initiativ, og om der er vold mod kvinder.

Fem grunde til at elske porno

Slaskerne, som ikke var nichefilm, men derimod mainstream, blev fundet på nettets mest populære pornosites.

Kønsroller og -lighed blev set i forhold til objektificering, magt og vold. Objektificering findes i denne sammenhæng i to versioner, ifølge forskerne:

Instrumentalisering: Man ser/bruger en anden person som genstand for ens egen nydelse, og i pornografien kommer det fx til udtryk i høj fokus på kropsdele.

Dehumanisering: handler om afvisning af en persons menneskelige træk, hvor vedkommende ikke anses for at have følelser eller tanker. I pornografien kommer det fx til udtryk ved, at ansigtet ikke filmes.

Objektificering var bredt gældende for begge køn - det vil sige en udbredt instrumentaliserende brug af nærbilleder af krops- og kønsdele, hvilket især gjaldt for kvinder. Mænds ansigter vises sjældent, hvilket så er dehumaniserende. Ifølge forskerne.

Magt, typisk i forhold til hvem der tager initiativ til sexakter, var ligeligt distribueret, men når det direkte handlede om dominans, var manden typisk den dominerende og kvinden submissiv. Vold som sådan var yderst sparsomt, kun gagging og spanking trådte frem - og ikke-samtykkende sex sås i seks procent af de 400 film, og det gik ligeligt ud over begge køn.

Amatørfilm var mere køndiskriminerende end almindelige film.

Forskerne konkluderer, at man må nuancere billedet af porno som særligt kvindenedværdigende, idet begge køn i høj grad objektificeres. Derfor foreslår de, at fremtidig forskning tager højde for, hvilken type porno det drejer sig om.

(Man kunne også anføre, at det meste porno er til mænd, der tænder på kvinder: derfor er der større fokus på kvindens kropsdele og ansigt, der viser, at kvinden nyder hans stedfortrædende fallos. Pornoen er således ikke nødvendigvis ikke kønsdiskriminerende, den er bare kønspecifik. Og hvad ville porno uden nærbilleder være..?)

Porno: Vi hader at elske det

Det råd kunne forskerne bag det andet, mere pornokritiske studie, publiceret i 'Archives of Sexual Behavior,' måske have haft godt af. De så nærmere på, om unge mænds pornobrug påvirker deres sexadfærd.

487 college-studerende deltog. De oplyste deres forbrug af porno og deres seksuelle præferencer og bekymringer.

Resultaterne peger på, at jo mere porno manden ser, desto større sandsynlighed er der for, at han bruger porno under sex, at han beder partneren om særligt pornografiske sexhandlinger, at han tænker på porno under sex for at holde liderligheden i live, og at han bekymrer sig over sin præstation i sengen. Desuden var der sammenhæng mellem pornobrug og at ikke nyde sex med partneren.

Forskerne mener, at deres resultater bekræfter deres såkaldte script-teori, der handler om, at jo mere vi bruger et givent medie (i dette tilfælde porno), desto mere gentager vi de mønstre og den adfærd, som mediet pusher, i virkeligheden.

Med porno ord: Porno påvirker mænds forventninger til sex og deres adfærd under sex.

Sexpert-tv: Kan unge tåle porno?
SEXPERT-TV: Så farlig er din porno

Den kliniske sexolog Michael Loua kommenterer på undersøgelserne:

- Selvfølgelig påvirker porno, det er jo derfor, det produceres og forbruges big time. Det gør Cult og Coca Colar-reklamer også. Vi mennesker er til fals for reklame og anden påvirkning. Men det er ikke så enkelt, at vi bevidstløst gentager det vi ser:

Man kunne også lave undersøgelser, der nåede frem til, at porno fremmer lyst, seksuel kreativitet, frigør skjulte personlige ressourcer, fremmer afslapning og mindsker konflikt. Undersøgelsesresultaterne afhænger af, hvordan undersøgelsen er defineret og hvilket opfattelser, der er fremherskende, mener Loua.

Man kunne også spørge sig selv om, hvilken slags porno

 

Frygt ej: Du kan sagtens tåle porno

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+