Sådan ændrer du dig når du bliver gift

Forskning peger på, at vi ændrer personlighed efter brylluppet

Should you stay or should you go?

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Tænk dig om før du skrider --

Nej, du vil ikke ende som din ven, der blev så keeeedelig, efter han blev gift.

Men det gør du.

Ny forskning viser, at både mænd og kvinder har ændret personlighed allerede halvandet år efter brylluppet.

169 amerikanske par udfyldt to spørgeskemaer på tre tidspunkter i ægteskab: Efter seks måneder, 12 måneder og 18 måneder. Det ene spørgeskema drejede sig om tilfredsheden med parforholdet. Det andet afslørede deltagernes personlighedstræk i forhold til en af den mere anerkendte modeller for vores personlighed kaldes The Big Five eller femfaktormodellen.

Se også: Sådan løser du de tre værste kærlighedskriser

Femfaktormodellen
Ifølge wikipedia ser femfaktormodellen således ud:

Åbenhed: Konventionel versus original. Dette træk afspejler et åbent sind og interesse for kultur. Høj score viser til fantasi, kreativ evne og åbenhed overfor nye erfaringer. Personer med lav score er mere jordnære og praktiske, med mindre interesse for kunst og kultur.

Samvittighedsfuldhed (engelsk: conscientiousness): Upålidelig versus trofast. Dette træk afspejler, hvor organiseret og planmæssig man er i at forfølge sine mål. Høj score viser en metodisk, velorganiseret og pligtopfyldende holdning. Lav score viser manglende målrettethed, mindre omhu og fokus, samt en tilbøjelighed til at distraheres fra opgaver.

Udadvendthed: Indadvendt versus udadvendt. Dette træk afspejler, om man tiltrækkes af selskabelige situationer, og hvordan man opfører sig i dem. Udadvendte er energiske og opsøger kontakt med andre, og denne kontakt tilfører dem energi. Indadvendte er mere stille og tilbageholdne, og for megen kontakt med andre trætter dem. De er også bedre til at fordybe sig.

Neuroticisme: Bekymret versus rolig. Dette personlighedstræk afspejler, hvordan man erfarer negative tanker og følelser. Person med høj score er tilbøjelig til usikkerhed, uro og grublen. Person med lav score er mere afslappet, mindre følelsesladet og mindre tilbøjelig til uro og ubalance.

Venlighed (engelsk: agreeableness): Irritabel versus godmodig. Dette træk afspejler personens samspil med andre. Den, der scorer højt på venlighed, er ret tillidsfuld og samarbejdsvillig. Lav score betyder mere aggression og mindre samarbejdsvilje.

Se også: Her er hemmeligheden bag det lykkelige forhold

Udvikling
Forskerne kunne konstatere en udvikling i disse træk efter 18 måneder ægteskab hos både kvinder og mænd:

- Både mænd og kvinder var blevet mindre åbne. Det kunne være et tegn på, at de havde accepteret parforholdets rutiner. (Og altså blevet en smule kedelige…).

- Mænd øgede deres samvittighedsfuldhed, mens kvinder forblev den samme på det område. Generelt scorer kvinder højere end mænd på dette. At mænd ændrede sig her efter 18 måneder ægteskab afspejler ifølge forskerne givetvis, at de har lært at værdsætte at være pålidelig og ansvarsfuld i ægteskabet.

- Både mænd og kvinder blev mindre udadvendte i løbet af de 18 måneder. Det kan afspejles i, at gifte par har en tendens til at formindske deres sociale omgangskreds (og altså blive mere kedelige).

- Både mænd og kvinder scorede lavere på venlighed i løbet af studiet, men var især tydeligt for kvinder, der som udgangspunkt oftere scorer højere end mæn. Data peger på, at de hustruer har lært at markere sig i forholdet.

- Mænd scorede lavere på neuroticisme og blev smule mere følelsesmæssigt stabile, mens kvinder blev markant mere stabile. Igen er kvinder generelt højere på neuroticisme end mænd. Altså kan at ægteskabets forpligtende samhørighed har en positiv indvirkning på kvinders følelsesmæssige stabilitet (og gør dem mere kedelige..?)

Se også: Dette gør alle lykkelige par

Som mange andre studier også har påvist, faldt tilfredsheden med parforholdet generelt over tid. Dog viste det sig, at visse personlighedstræk havde betydning for meget hvor den faldt.

Mænd, som ved ægteskabet begyndelse var åbne, viste kun lille fald, mens dem, scorere lavt til at begynde med, oplevede det største fald i tilfredshed. Måske det skyldes, at de åbne mænd har fundet måder hvorpå de kan holde forholdet spændende,

Kvinder, som i begyndelsen kun var lidt neurotiske, ændrede ikke sit syn på parforholdet, hvilket giver god mening al den stund, at det rolige livsstil passer fint til den følelsesmæssigt stabile. De meget følelsesmæssigt ustabile blev mere utilfredse med ægteskabet. Det skyldes sandsynligvis, at disse kvinder oplevede en kæmpe optur omkring brylluppet, og derefter blev deres vanlige utilfredse selv.

Børn skyld i det hele

Tal fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, viser, at hver tredje dansker i forhold er utilfreds med forholdet.

Parterapeut og forfatter, Christiane Meulengracht, mener, at det ofte, når der kommer børn ind i billedet, problemerne opstår:

- For langt de fleste er børn den allerstørste største gave i livet og samtidig et resultat af den kærlighed, vi nærer til vores partner. Men alligevel er der ikke noget, som presser det moderne parforhold mere end at sætte børn i verden, fordi det skaber et behov for at træffe fravalg og kompromisser, som bryder med idealet om det ’perfekte’ liv, hvor vi skal det hele hurtigst muligt, siger Christiane Meulengracht.

Tal fra Danmarks statistik fra 2017 viser, at flest danskere bliver skilt indenfor barnets tre første leveår.

- Når der kommer et barn ind i billedet, glemmer mange at pleje selve fundamentet for det lykkelige parforhold, som er baseret på, at vi tager os tid til nærhed og intimitet. Tid til at se og lytte til hinanden. Ofte hører jeg kvinder med små børn fortælle, at de savner støtte og opbakning fra deres partner, mens mændene fortæller, at de savner sex og intimitet i forholdet, siger Christiane Meulengracht fra christiane.nu.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen