Sådan er de multi-orgasmiske kvinder

Nogle kvinder får ofte eller altid mindst to orgasmer ved sex

SEXPERT-TV: Her sidder hendes orgasme
Følg Sex & Samliv

-- OVER ARTIKLEN HER RELATERET SEXPERT-TV: Her sidder kvinden orgasme --

Nogle kvinder får ofte eller altid mindst to orgasmer ved sex.

I et nyt finsk studie, der bygger på flere forskellige undersøgelser med mange tusinde deltagere over flere år, fremgår det, at cirka 12 procent af kvinderne havde fået to eller flere orgasme ved seneste samleje.

Men det viser sig også, at langt flere kan karakteriseres som multi-orgasmiske, i den forstand at de kan opnå flere, hvis de har sex mere end en time og/eller bruger sexlegetøj.

Andre karakteristika for de multi-orgasmiske kvinder er, at de oftere end andre har sex hver dag, at de selv synes, de er gode i sengen, at de lægger vægt på, at orgasmer er vigtige, at de bliver liderlige mere end en gang om dagen, og de får orgasmerne lige let ved onani som ved sex.

Forskerne kan ikke svare på, om den stærke interesse i sex resulterer i, at disse kvinder bliver multi-orgasmiske, eller de mange positive sexoplevelser giver større sexlyst. Dog tør de konstatere, at den stor sexinteresse og den stor sexnydelse ofte findes i de samme kvinder.

Den store finske undersøgelse er fuld af interessante oplysninger: Helt overordnet peger den på, at der er følgende faktorer på spil for kvinder, der får orgasme (og ikke kun de multi-orgasmiske).

- Kvinder, der ofte får orgasme, synes orgasmer er vigtige.

- De har stor sexlyst.

- De reagerer hurtigt med ophidselse på seksuel stimulation.

- De har stort seksuelt selvværd.

- De kommunikerer åbent om sex med partneren.

- De er gode til at være i nuet (mindfulde)

- Deres partner har gode sexteknikker.

- De kan tage initiativ til sex.

Undersøgelsen viser også, at det går den forkerte vej med orgasmerne - flere rapporterer orgasmeproblemer nu end for 15 år siden. Forskerne mener, at det er paradoksalt, at der på trods af meget mere information om sex og større lighed kønnene imellem og mere åbenhed, meldes om flere sexproblemer.

Men stress og travlhed kan have skylden for et øget mentalt pres, som kan gøre det svært at fokusere på sex. Folk onanerer ganske vist mere, men det har åbenbart ikke hjulpet især de unge kvinder til at få flere orgasmer.

Anden forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem en bred sexmenu og orgasmer, ligesom andre studier peger på, at orgasmen kan nås ad flere veje, fx af simulation af ydre og indre klitoris, brystvorter og livmoderhals og sågar i anus.

Orgasme-nyt: Klitoris er vigtigst

Kan alle lære det
Vi spurgte sexolog og psykolog Michelle Miller, der specialiserer sig i kvindens seksualitet, om alle kvinder kan lære at blive multiorgasmiske:

- Teoretisk set kan alle lære det, praktisk set lærer alle det langt fra.. Det kan skyldes flere ting: Fordi alle kvinder ikke er lige vilde med deres krop, fordi alle kvinder ikke er lige seksuelt nysgerrige, og fordi orgasmer ikke er lige vigtigt for alle kvinder.

- Alle kvinder kan øve sig og helt sikkert opleve alt muligt dejligt undervejs - men ikke alle kvinder bliver multi-orgastiske. Fysiologien spiller også en rolle - dog en mindre del, vil jeg påstå. Men klart, hvis du er rygmarvsskadet og har kappet det centrale nervesystem midt over, kan du ikke blive multiorgastisk. Den fysiske krop, størrelsen og former på eksempelvis klitoris og vagina, dine hormoner osv. danner det fysiske udgangspunkt for, hvad du kan mærke/opleve - men er ikke determinerende i en sund og rask krop.

Skal de fokusere mindre på klitoris og mere på vagina?

- Mit råd er: mærk efter. Som udgangspunkt - stimuler alt, hvad der kan stimuleres. Og aldrig klitoris alene eller som forspil. Klitorisstimulation på en 'kold' krop, der kommer lige fra Netto, er det værste. Klitorisstimulation virker bedst, når du allerede er lidt varm og kåd og især, mens du stimuleres andre steder samtidigt.

Sådan giver du hende orgasme med fingrene

Mindfull
Helt overordnet drejer det sig dog først og fremmest om mindfulness, mener Michelle Miller:

- Hjernen skal slukke, for at missen kan tænde. Tanker, stress, bekymringer og fravær/dissociation er noget af det, der fjerner kvinden allermest fra den seksuelle akt, og derfor også fra sin krop. Når hun ikke er til stede, har hun sværere ved at opnå orgasme. Så brug eksempelvis vejrtrækningsteknikker til at skabe et anker i nuet i din krop.

- Jo vigtigere seksualitet er for dig, jo nemmere adgang til dine orgasmer har du. Gå på opdagelse i din krop, læs bøger/artikler, tag på kurser, undersøg legetøjsmarkedet osv. Jo mere du undersøger og interesserer dig for dine orgasmer, jo større sandsynlighed er der for at du får adgang til din nydelse.

- Vær aktiv og initiativrig under sex - det vil sige, tag seksuelt initiativ, bevæg kroppen aktivt, sid ovenpå din partner, vær med til at forme elskovsdansen. Når kroppen er i bevægelse, er du nemmere til stede i den, og to-do listerne i hovedet glider væk.

- Og jo mere aktivt du er med til at præge dansen, jo bedre kan du udtrykke og forfølge dine lyster. Den frie bevægelse hænger for de fleste kvinder positivt sammen med, at hun tænker positive tanker om sig selv, sin krop og sine seksuelle ‘kompetencer’, forklarer Miller

Stimuler så meget som overhovedet muligt. Hvis du stimulerer nerverne omkring klitoris, vagina og oppe omkring livmoderen samtidigt, aktiverer du hele underlivsnetværket. En klassiker, der virker for de fleste, er stimulation af klitoris under penetration. Leg med dybden af penetration, og eventuelt også stimulation af anus.

- Snak med din partner - det er sexet. Jo bedre i snakker sammen om sex, jo friere du er i dine udtryk og behov, og jo mere han/hun lytter til dig, jo bedre går det. Hvem du har sex med spiller i øvrigt også en rolle - jo længere din mandlige partner kan holde, især indenfor tidsrammen 15-25 minutter og jo bedre hans seksuelle teknik og tilgang til din krop er, jo bedre kan du åbne op i kroppen, give dig hen og nå længere ind i din nydelse.

Den gode elsker: Sexteknikker

Sexpert-tv: Den gode elsker - sexteknikker

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+