Sådan får kvinder orgasmer

Og ja, stimulation af klitoris er langt det vigtigste (hvis man kan finde den)

Muligvis vælter nogle kvinder sig i ecstacy-lignende cervix-orgasmer, mens andre hygger sig med de våde sprøjteorgasmer, men faktum er, at langt de fleste kvinder primært får klitorisorgasmer, og at klitoris-stimulation er vigtig - også under samleje.

Det viser en ny amerikanske undersøgelse, hvor cirka 1000 repræsentativt udvalgte kvinder mellem 18 og 94 år deltog.

Kvindernes blev spurgt om deres orgasmeerfaringer.

Og det fremgår, at blot 18,4 procent at kvinderne kan opnå orgasme ved penetration alene.

36,6 procent angiver, stimulation af klitoris er nødvendigt, hvis de skal få orgasme under penis-i-skede-sex. Og 36 procent anfører, at orgasmer under penetrationssex bliver bedre, hvis klitoris også stimuleres.

For de fleste kvinder i undersøgelsen er en orgasme ikke bare en orgasme. De er forskellige i intensitet. Det fremgår, at orgasmen bliver bedre, hvis man bruger lang tid på at bygge den op, hvis man har en partner, der ved, hvad vedkommende laver, følelsesmæssig intimitet gør også orgasmen bedre, ligesom direkte klitorisstimulation under orgasmen forbedre den.

Studiet peger også på, hvilke måder kvinder vil stimuleres. Omkring klitoris, meget let berøring af selve klitoris, samt stimulation af kønslæber. Kun fem procent kan ikke lide at få klitoris-stimulation.

Generelt er der stor variation i, hvordan kvinderne vil berøres genitalt. En tredjedel foretrækker en let og blid berøring af deres køn. En tredjedel er mest til et mediumfast tryk, mens ti procent skal have et meget fast tryk.

Når du så ligger der og har fundet frem til, om det skal være blidt, medium eller hårdt, er der jo så også det med måden, du skal kærtegne: Igen var der stor variation. 66 procent foretrækker og og ned bevægelser, mens op til 52 procent er til cirkulære bevægelser.

I øvrigt angav cirka 50 procent, at de kan få flere orgasmer i træk.

HER kan du se nogle af resultaterne fra undersøgelsen. Artiklen fortsætter derunder:

 

 

Alt i alt underbygger undersøgelsen, hvad sexologer, sexperter og sexforskere igen og igen har påpeget: Stimulation af klitoris er og bliver det vigtigste for langt de fleste kvinder, når det handler om orgasmer.

'These findings also suggest that encouraging clients to develop a more specific vocabulary for discussing and labeling their preferences could empower them to better explore and convey to partners what feels good to them. Indeed, use of more specific and comfortable terms when talking about sex has implications for couples' happiness and closeness.'

Sex & samliv - 7. jan. 2016 - kl. 21:29 Bliv superelsker med den virtuelle vagina

Her er klitoris

Klitoris er ikke bare den lille tap over kønsåbningen - det er nemlig kun toppen af isbjerget så at sige. Hele klitoris-organet, der udvikles af det samme væv som mandens penis, er langt større:

Men mange ved ikke, at klitoris har 'ben' med svulmelegemer, der - ligesom penis - fyldes med blod og erigeres, når kvinden er ophidset:

Den største forskel på penis og klitoris er, at det meste af klitoris ikke er synlig.

Det har fået den franske forsker i social-medicin, Odille Fillod, til at lave en 3D-model af klitoris, som man kan printe ud og bruge i for eksempel seksualundevisningen i skoler.

Sådan ser den 3D-printede klitoris ud:

 


- Det er vigtigt, at kvinder har et mentalt billede af, hvad der egentlig sker i deres krop, når de bliver stimuleret. Når kvinden forstår den nøglerolle, som klitoris spiller, kan hun holde op med at føle skam eller føle sig unormal, hvis penis-i-skede-sex ikke gør noget for hende - hvilket, set i forhold til anatomien, er tilfældet for de fleste kvinder. Det er at vigtigt at forstå, at det, der svarer til penis hos kvinden, ikke er vagina, men klitoris. Jeg vil gerne vise, at mænd og kvinder ikke er fundamentalt forskellige.

Fillod håber, at både læger og lærere vil bruge hendes klitoris (altså skulpturen) til at undervise i sandheden om kvindens krop.

- Frankrig har et ry som værende seksuelt sofistikeret, men der kun i forhold til mandlig seksualitet. Jeg tror, kvinder vil eksperimentere mere, når de forstår, at kvinder også har et erektilt system. De vil indse, at nydelse ikke er noget magisk, som kun en partner ved, hvordan man kan give.

Det er planen, at 3D-modellen sammen med en film skal indgå i nyt undervisningsmateriale til brug i seksualundervisning i Frankrig.

Se også: Ja, der er flere slags orgasmer

Størrelsen betyder noget
...

I hvert fald når det handler om størrelsen på klitoris.

Det fremgår af en undersøgelse, hvor forskere så på sammenhængen mellem størrelsen på klitorisglans, klitoris' placering i forhold til skedeåbning og kvindens orgasmeevne eller mangel på samme.

I studiet, publiceret i 'Journal of Sexual Medicine' deltog to grupper kvinder. Den ene på 20 kunne få orgasme, den anden gruppe på 10 kunne ikke - de er såkaldt anorgasmiske.

Kvinderne gennemgik diverse undersøgelser og udfyldte flere spørgeskemaer, som afslørede alt fra BMI og demografi til seksuel historik, kropsligt selvbillede under sex, hormonniveauer og inkontinens.

Desuden kom alle kvinder i en MR-scanner, hvor underlivet blev scannet, så klitoris og dens placering blev målt.

Og det viste sig, at de anorgasmiske kvinder havde et markant mindre klitorishoved. Det fremgik også, at afstanden mellem klitorishoved og -krop og den vaginale åbning var længere hos de anorgasmiske kvinder. Den større afstand hang sammen med både dårligere kropsligt selvbillede under sex (fx overdreven fokusering på om man nu er lækker nok) og ringere sexliv generelt.

- Måske har den store klitoris flere nerveender, og måske giver den mere direkte kontakt og stimulation (under penetration) orgasmer, siger undersøgelsens hovedforfatter Susanne Oakley og peger på, at en del af problemet kan findes i sexteknikken:

Kvinder, der ikke fik orgasme, foretrak missionærstillingen, mens de orgasmiske kvinder bedst kunne lide at sidde på manden:

- Måske burde de kvinder, der har en lille klitoris, prøve at ride manden i stedet. Det giver mere stimulation af klitoris.

Eller måske burde kvinder bare prøve at modtage oralsex.

HERUNDER Sexpert-tv fra arkivet: Lær af de lesbiske – så får din kæreste flere orgasmer:

Se også: Denne finger har givet mange hundrede kvinder orgasme

Se også: Mysteriet om kvindens orgasme løst - måske

Sex & samliv - 18. nov. 2016 - kl. 22:11 Orgasme-nyt: Klitoris er vigtigst

Se også: Sådan giver du hende bedre sex med fingrene

Se også: Endelig fundet: Klitoris

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen