Sådan fejrer du Penis&Pasta-dag

Sexblogger elsker Bøf&Blowjobdagen: Men hun har et alternativ - til singlekvinderne

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan er den perfekte Bøf&Blowjobdag --

Sexblogger og sexlegetøjsekspert JoanB, der elsker Bøf&Blowjob-dagen, opfordrer danske singlemænd og singlekvinder til på alternativ vis at fejre den verdensomspændende erotiske mærkedag - som Penis&Pasta-dag.

- Enhver tænkelig, erotisk mærkedag eller anden form for undskyldning for at hygge sammen og/eller om hinanden, har jeg meget svært ved at se noget dårligt eller forkert ved. Så er man af den holdning, at Bøf&Blowjob-dagen 14. marts er langt ude i skoven, så kan man jo bare lade være med at følge opfordringen, siger sexblogger og sexlegetøjsekspert JoanB, der ikke er i tvivl om, at flere og flere danske par vælger at springe med på B&B-vognen.

- Tidligere år, lidt ud på aftenen den 14. marts, har jeg mange gange hygget mig over kvindelige FB-venner, der har postet fotos af super lækre retter med steaks, de har tilberedt til manden derhjemme - og så kan man jo selv tænke sig til resten.

Men hvad der glæder og fornøjer ham, arrangeret af hende, vil med garanti også komme hende selv til gode. Så selv om Bøf&Blowjob-dagen, der stammer fra USA, hvor den hedder Steak&BJ-day og angiveligt første gang blev fejret tilbage i 2002, er mandens dag, så skal kvinder nok også få en del af kagen, mener JoanB.

- Nøjagtig som mænd, der evner at huske på os kvinder Valentinsdag, også bliver så rigeligt belønnet.

Læs mere om den rigtige bøf, det gode blowjob og et bordelevent for BG-dagen her:

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 12. mar. 2018 - kl. 23:16 Sådan får singlemænd også Bøf & Blowjob-dag

Fræk pasta
Men hvad gør man, hvis man som singlemand eller singlekvinde ikke ønsker at føle sig alt for meget ude i kulden på B&B-dagen? Og single, det er jo flere danskere end nogensinde tidligere her i 2018.

Bloggeren har en alternativ måde at forstå ordet bøf på.
Bloggeren har en alternativ måde at forstå ordet bøf på.
 

Ja, det har sexblogger JoanB en række finurlige Penis&Pasta-dags forslag til.

- Hvad gør man som kvinde den 14. marts, hvis man ikke har en mand at servere en lækker bøf for - og efterfølgende give et blowjob til? Jamen, så kan man jo benytte lejligheden til i stedet at hygge lidt om sig selv - og samtidig øve sig. Til kun at blive (endnu) bedre til at give et blowjob.

Det kan man passende gøre ved at tilberede sig en nem, velsmagende og samtidig super sexet pastaret. Pasta, som de fleste jo ved, er om noget singlemad. Desuden er der rigtig god både mund- og tungegymnastik forbundet med ikke mindst at spise spaghetti. Hvis man altså vælger at indtage retten på 'den frække facon'.

Læs JoanB’s tre forslag til super sexede pastaretter – motorvejen til mundorgasme.

- Til dessert kunne man så forkæle sig selv yderligere ved at nyde en velvalgt is af en passende form og størrelse. Den er ikke kun god at øve sine teknikker på, men som også smager godt - og samtidig bidrager den til at øge produktionen af mundvand. En bogstavelig talt smagfuld måde at genopfriske og øve nye som gamle blowjob-teknikker på.

- Er man efterfølgende blevet inspireret til at gå skridtet videre, så vil jeg anbefale, at man finder den såkaldt realistiske dildo frem fra skuffen med sexlegetøj. En dildo, der helt ned i detaljen rent fysisk ligner den ægte vare - og som ikke nødvendigvis kun bør benyttes vaginalt. En sådan er nemlig også super velegnet til at øve sig oralt på, siger JoanB.

- Her skal man med læberne og tungen koncentrere sig om at mærke glans, kransen, blodårerne, indgangen til urinrøret mv. Og hvis man som singlekvinde måske ikke får sex super ofte, er det da godt kunne bruge lidt tid på at genopfriske de ting, tænker jeg, og her er B&B-dagen da også kun ekstra velvalgt. 

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 27. okt. 2017 - kl. 22:15 Hver anden dansker dyrker næsten aldrig oralsex

Lakrids
Bloggeren foreslår en tredje ting, en kvinde kan benytte til at få styrket og smidiggjort muskulaturen i tungen og læberne og kæberne på:

- Det handler naturligvis om at spise lakrids-snørebånd - uden brug af hænderne. Eller alternativt de røde jordbær-snørebånd. Desuden skader det aldrig at få lille grin over sig selv, sådan en onsdag aften, smiler den danske sexblogger, der også har gode blowjob-ideer til singlemanden i ærmet. 

Blowjob til singlemanden
Men hvad gør singlemanden så? Hvordan får han sig et ordentligt blowjob (uden at skulle købe sig til det)? For at være helt ærlig, så er der (næsten) ingen andre muligheder end at ty til teknikken.

- Og ja, der er rent faktisk opfundet og udviklet en vaskeægte blowjob-maskine - som siges at være det tætteste, man kommer på at få et ægte blowjob. Den el-drevne oral-maskine hedder da meget passende også Autoblow, der kort og godt (krydret med godt med glidecreme) simulerer de her suttebevægelser, fortsætter bloggeren og sexlegetøjseksperten, der netop i anledning af Bøf&Blowjob/Penis&Pasta-dagen har fået en mand til at teste og efterfølgende blogge om Autoblow-vidunderet.

Om det specielle stykke onanilegetøj til mænd fortæller testeren blandt andet:

- Produktet er udstyret med en pænt stram silikonemund, der helt klart bør smøres med en velegnet og vandbaseret glidecreme inden brug – som kun bidrager positivt til at krydre stimuleringen yderligere. Det er dog først lidt længere inde i den automatiske masturbator, at den egentlige stimulering af penis for alvor batter.

Læs testen her

Den kreative her-og-nu-løsning
JoanB. foreslår en mere analog løsning: Singlemanden kan ved at være lidt kreativ rent faktisk også, super nemt og helt gratis, fremstille sin egen her-og-nu blowjob-løsning ved fx at bruge et viskestykke eller et lille håndklæde.

- Man ruller så et kondom, en latexhandske eller en ganske almindelig, tynd plasticpose ind i midten af viskestykket/håndklædet - og lader en smule af åbningen af latex- eller plastikforringen stikke ud over toppen.

Herpå plasker man godt med glidecreme ned i hullet af det sammenrullede og hjemmelavede onani-aggregat - og så er det ellers klar til, med lidt god vilje, blowjob-brug.

- Et ekstra lille pift til oplevelsen er, at man på forhånd sørger for at lune sin kommende oral-rulle, så den er dejlig varm og lækker. De giver også en meget mere ægte og realistisk følelse af at være i nærkontakt med en lun og våd mund, siger den danske sexblogger og sexlegetøjsekspert JoanB.

HERUNDER TESTER SEXPERTENE BLOWJOBMASKINEN AUTOBLOW 2:

Til den kærlige kvinde
Sexolog og parterapeut Bastian Larsen mener, at det er et årligt tilbagevendende stresselement for mænd, at de skal huske at købe blomster og andre gaver til Valentinsdag:

- Men i ligestillingens tegn er der heldigvis blevet opfundet noget tilsvarende for mænd. Bøf&Blowjobdag. Og mens der nok er nogle mænd, der ikke nødvendigvis er vilde med bøf, så er der meget få, der ikke sætter pris på et godt blowjob. Her er tre mine gode grunde til, at kvinder skal huske også at gøre noget for deres mænd, siger Bastian Larsen:

1. I ligestillingens navn er mænd og kvinder blevet utroligt ens i den danske hverdag, hvilket dræber dynamikken i mange forhold. Men her er en mulighed for at lege med rollerne. Så prøv den her ene gang at være kvinden, der for en aften tager rollen på dig som traditionel kone, hvis opgave er at glæde din mand.

Og som mand skal du kunne tage imod den opmærksomhed og service, din partner tilbyder. Hvis I er i stand til det bare engang imellem, kan det skabe langt bedre balance i jeres roller i hverdagen.

2. Sørg for at skabe rum og stemning til den her aften. Få børnene passet, og indret først stuen og siden soveværelset, eller hvor nu anden del af aftenen skal foregå, så der bliver en særlig stemning, der adskiller den her aften fra alle de andre. Og sørg for at have det frække undertøj på under nederdelen. Grib muligheden her for at gøre den her aften til noget helt særligt, og vis, hvad du kan som kvinde.

3. Lad være med nødvendigvis at tænke alt for konkret. Det handler ikke om bøf og blowjob, men om at du som kvinden i forholdet gør noget, der kun handler om at gøre din mand glad. Hvis han f.eks. er veganer, så lav hans yndlingsret indenfor den genre, og hvis der er andre former for sex, der gør din mand gladere end et blowjob, så gå den vej. Det handler om en aften, der handler om hans behov, ikke dine eller jeres. Hvis du har evnen til at skabe sådan en aften for din mand bare engang imellem, så får du den energi tilbage mangefold.

Undgå blowjob-katastrofe

I vores jagt efter relevante informationer om bøf og blæs faldt redaktionen især over følgende tips, som vi nær fik galt i halsen:

'Rigtig mange mænd fantaserer om at blive deep-throatet. Det kræver en del øvelse at tage ham helt til roden med munden, så gå langsomt frem (og gør det KUN, hvis det er noget, du selv har lyst til!). Brug eventuelt den smarte Comfortably Numb Deep Throat Spray, der hjælper med at kontrollere din gag-refleks og gør det både nemmere og mere behageligt at give ham et lækkert, dybt blowjob.'

Måske en god ide, så kvinden ikke kaster halvfordøjet bøf ud over pikken…

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen