Sådan gør du din kæreste bedre i sengen

Man kommer langt med ros...

Sexpert-tv fra arkivet: Savner du noget i sengen? Sådan får du det!

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sådan gør du din elsker endnu bedre --

En af de største udfordringer, du kan have i et parforhold, er, hvordan du gør din partner bedre i sengen uden at kritisere vedkommende, så han/hun går i baglås.

For sex er et følsomt område, hvor din konstruktive kritik og positive feedback kan modtages som 'du sutter røv i sengen.'

Heldigvis har den britiske sexterapeut Tracey Cox en række forslag til, hvad du kan gøre for at opmitere på din elskedes sexindsats. For hvis du kan navigere i den samtale til jeres begges tilfredshed, vil jeres sexliv være sikret mange år fremover.

Det nedenstående er skrevet til kvinden, der vil optimere sin mands elskovsevner. Men det kan også anvendes af mænd.

Hovedreglen er: Fokuser på, hvad du vil have - ikke på, hvad du IKKE vil have. Når du gør det, vil I nå frem til en løsning uden nogensinde at have italesat et problem.

Sådan gør du
# Fokuser på dig selv, ikke på din partner.

# Lav en liste med ti ting, du vil have mere af i sengen, 10 ting du vil have mindre af, og 10 nye ting, du vil prøve. Vær specifik i dine ønsker. Din partner er ikke tankelæser. Gentag ‘Min kæreste er ikke tankelæser’ ti gange.

# At sige, 'jeg hader når du gør x', er ikke så brugbart, mens mindre du foreslår noget andet din kæreste kan gøre i stedet. Du bliver med andre ord nødt til at finde ud af, hvad du vil have seksuelt, for at få det.

Timing
Vælg det rette tidspunkt for at fortælle om dine ønsker og behov. Gerne når I har det godt sammen, uden stress, måske efter et glas vin eller tre. Bring det så på banen på en ikke-angribende facon:

'Jeg elsker dig og vores sexliv. Og jeg tænker, at vi kunne holde liv i det ved at prøve nye ting af, som vi begge kunne lyste…'

Således åbner du op for en samtale, en dialog, hvor I begge to kommer med indspark, så I i fællesskab kan arbejde jer videre - du peger ikke fingre eller giver ham skylden. Faktisk giver du ham netop følelsen af, at der nu er et rum, hvor der også er plads til hans behov.

Så glem din opsparede irritation. Hold fokus på endemålet, og lad ham ikke tro, at han er dit livs værste knald.

Derfor skal du holde dig til det positive: Begynd med at fortælle om alt det gode, han gør. Og om de ting, du vil have mere af, ikke om alt det, han gør forkert.

Sexperterne - 19. apr. 2016 - kl. 22:39 Prøv dette, og kvinder vil æææælske dig..!

Når I er vel i sengen
Det er mere konstruktivt og i sidste ende bedre for jer begge, hvis ikke siger: Du kan ikke slikke fisse, det er sgu for ordinært. Prøv med 'uhm der hvor du havde din tunge lige før der var dejligt, og så lidt hårdere nu..!'

I sengen er dit kropssprog afgørende. Her kan du indirekte give udtryk for dine behov: Brug dine hænder til at guide hans hænder og mund og hofter. Således kan du både styre rytme, sted og tryk nogenlunde, Det hjælper i hvert fald ikke at læne sig tilbage med spredte ben og lave søstjernen og håbe på, han selv finder vej.

Sæt også lyd og bevægelse på, når han har fundet de rigtige knapper. Han skal være ret tonedøv, hvis han ikke fatter dine entusiastiske lyde og vrid og vrik. Og omvendt, når det han er helt ude i synk og i hampen, skal du skrue ned for entusiasmen.

NB: Brug IKKE dig selv som måleenhed. Det er ganske naturligt, at man tror, at andre kan lide og ikke lide det samme som en selv, og at de viser det på samme måde. Men sådan er virkeligheden ikke.

Et af sexologens trick er at sætte tempoet ned. (Foto via Shutterstock.com) Sexperterne Sådan bliver du en endnu bedre elsker

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 17. sep. 2017 - kl. 18:07 Vil du være god i sengen? Så skal du blot kunne denne ene ting

Det mener Signe
Det kan være svært at oplære sin partner uden, at det virker kontraproduktivt og sårer ham. Sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen giver dig her nogle tips, så du kan gør din nuværende elsker til din bedste elsker nogensinde.

Begynd med at se ind i dig selv:

Det er meget svært for andre at læse dine tanker, og hvis du ikke engang selv er klar over, hvad du har brug for, hvordan filan skal din elsker så kunne vide det?

Vi har det med at tro, at hvis bare vi møder den rette mand eller kvinde, så falder ALT på plads; livet bliver en dans på roser, og jorden skælver under os, hver gang vi mødes i et kys.

Men tilbage i virkeligheden har vi fundet ud af, at selvom han virkelig er en dejlig og følsom (og stærk og fræk og ...) elsker, så ved han ikke alt.

Der mangler ofte bare lige den sidste lille krølle, for at sex med ham - eller hende - bliver fantastisk.

Sex & samliv - 4. aug. 2016 - kl. 13:19 Bliv bedre elsker med virtual reality

Men det er ikke helt så enkelt som at udfylde en ønskeliste og så overrække ham den. Det ville faktisk nok få den modsatte effekt på din elsker. I hvert fald hvis han får oplevelsen af, at han ikke slet gør noget rigtigt, og det kan han hurtigt nå frem til, hvis listen ser for lang og omfattende ud. Så lister ville jeg liste mig uden om.

Man begynder det hele et helt andet sted. Du skal finde ud af, hvad du selv har brug for. Nogle gange kan det være rigtigt svært at sætte fingeren på for kvinder. Ofte er det noget så ukonkret som 'mere passion', 'mere nærvær', 'mere følsomt forspil.'

Lav listen for dig selv, og tag så fat i hvert ønske og find ud af, hvad der ligger i det. Du kan f.eks. forestille dig, at du er filminstruktør, og nu skal du få dine skuespillere til at udvise 'mere passion', så tilskueren virkeligt tror på det. Hvordan ser scenen ud? Hvad gør han helt konkret? Hvad gør du selv?

Det skriver du ned. Gå bare og tyg lidt på det, så du får alt med.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 14. mar. 2018 - kl. 22:02 Disse kvinder vil lære mænd og kvinder at blive bedre elskere

Timing
Når du synes, du har helt fat i, hvordan 'mere passion' skal gøres, så er du klar til at give det videre til din partner.

Og her er timing og finfølelse vigtige. Hvorvidt det er smartest at hviske ham dine ønsker i øret under sex, eller om der skal lidt rødvin og fortrolighed hen ad fredag aften til, ved du bedst selv.

Men lad ham vide, at denne forandring/forbedring/fornyelse er en ny opdagelse for dig også. Lad ham vide, at det er en ny erkendelse og viden om dig selv og dine behov, som du glædeligt og fortroligt deler med ham.

Pludselig er I i samme båd; denne viden er altså ny for jer begge to. Nu kan I gå på opdagelse i, hvad det kan - sammen. Det er ikke længere noget, han ikke duer til, men noget I undersøger sammen.

Mens I har sex, er din feedback er selvfølgelig vanvittigt vigtig. Giv ham pointers undervejs i form af 'ja, ja' eller vellystige lyde, der opmuntrer ham. Efter sex kan du bruge den klassiske 'feedback-model': Ros, plads til forbedring (inkl. forklaring/uddybning) og så stor ros at slutte af på.

Her på redaktionen foreslår vi, at I sammen tilmelder jer nogle de mange arrangementer landet over, som tilbyder undervisning i elskovsteknikker. For eksempel hoster seksualitetsdebattør Lucy Vittrup jævnligt såkaldte elskovslabs, hvor man får håndfaste teknikker vist. Masser af tantramassører underviser i deres kunnen, og swingerklubber har også jævnligt demonstrationer af diverse sexteknikker på programmet.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Dagens frække fra Side6.dk
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen