Sådan kommer du over tabt kærlighed

Vi hjælper dig med at komme tilbage i kampen, efter jeres stormende forårsforelskelse er blevet til dit mismods vinter

Forladt: Det føles, som om du kun er et skridt fra Mændenes hjem, to skridt fra at hoppe ud af vinduet - og en million kilometer hjemmefra. Men der er håb for de fortabte. De skal bare læse denne artikel. (Foto: colourbox.com)
Forladt: Det føles, som om du kun er et skridt fra Mændenes hjem, to skridt fra at hoppe ud af vinduet - og en million kilometer hjemmefra. Men der er håb for de fortabte. De skal bare læse denne artikel. (Foto: colourbox.com)

Du var helt oppe at flyve. Det var den gyldne tid. I var gyldne. Alt, hvad din partner gjorde, var fantastisk. Intet kunne ramme jer.

But that was then - this is now.

Nu er du så i kælderen. Nej, du er faktisk i beskyttelsesrummet under kulkælderen. Og der ser ikke ud til at være nogen udgang. Intet er sjovt, alt er glansløst, andres glæde virker som hån.

Du har med andre ord the blues.

Men der er faktisk en vej ud. Det skriver den kliniske psykolog Frances Cohen Praver på psychologytoday.com.

Højt at flyve, dybt at falde
En af grundene til, du er så langt nede nu, er, at du var så højt oppe før:

- Når vi bliver forelsket, bruser din hjerne og krop af kemikalier, blandt andet oxytocin, vasopressin, dopamin, serotonin, testosteron og naturlige opiater. De intensiverer forelskelsen. Og når forelskelsen så pludselig er slut, når hun eller hun smækker med døren og skrider for at blive væk, styrtdykker niveauerne af de stoffer, hvilket leder til angst, depression og tvangstanker.

Kærlighed er kemi

Hvad gør man?
Først skal man hive den tabte kærlighed ned af piedestalen, så man kan se, hvem han eller hun i virkeligheden er. For måske indser du, at ikke alt hvad vedkommende rørte ved blev til guld.

Og resultatet af denne illusionsnedbrydende afmytologisering kan være, at du i stedet for bliver vred på ham eller hende - eller på dig selv. Og det er godt, for vrede er et vidunderligt middel med depression og tvangstanker.

Kom over din eks på 60 dage

Sport
Find på aktiviteter, der giver dig nydelse, glæde og fornøjelse. Gerne fysiske ting som sport og dans, der stimulerer hjernen til at frigive naturlige opiater, dopamin og serotonin. På den måde erstatter du nogle af de tabte forelskelseskemikalier.

Distraktioner
Adspredelse af enhver slags er godt, især hvis det er noget, du synes er sjovt, om det så er at male, skrive, se film, gå til koncerter eller i byen eller hænge ud med vennerne.

Mønstre
Find ud af, hvorfor du faldt for vedkommende. Har du fx et behov for at redde skrøbelige personer. Er der et mønster i, hvem du falder for?

Barndom
Tænk på din barndom og dit forhold til dine forældre. Hvis din mor fx var deprimeret eller fraværende, kan du måske have følt, at du ikke fik den kærlighed, du havde brug for, hvilket har givet en følelse af tomhed.

Måske - i dit ønske om at fylde dette tomrum - har du bygget en illusion op om en kvinde (eller mand), der kan fylde dette hul. Men når dine behov er så store, er det sandsynligt, at du ikke ser personen for, hvem han eller hun virkelig er, men hvem du ønsker vedkommende er. Hvis dette er tilfældet, skal du finde måder at fylde tomrummet selv.

Andre barndomsscenarier kan spille ind. Ideen er at se tilbage på barndommens følelser af forladthed, fortabthed, smertefulde adskillelser og tab - og så skille dem fra den nuværende situation.

Ved at gøre det vil du kunne se på din nuværende livssituation uden fortidens fejlbehæftede filter. Og tabet i nu’et vil føles mindre smertefuldt.

Se din kærestesorg i øjnene

Back in the game
Og når du er føler dig klar, skal du tilbage i spillet og møde nye potentielle partnere. Enten via job, kolleger, i byen eller på netdating.

Når du overlever et tab, bliver du stærkere, mere selvbevidst og mere klar over, hvad du har brug for i en partner. Og så har du mere at give til den næste.

Sådan er sex efter en skilsmisse