Sådan tackler du hans lille diller

Fem bud på, hvordan du får mere ud af din mand…

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv: Få bedre sex med lille diller --

Påstand: Alle mænd bekymrer sig om størrelsen på deres penis. Ikke altid, og ikke nødvendigvis i et sygeligt omfang. Men nu og da som et lille stik, hvilket især kan komme til udtryk med en ny partner: Er den mon stor nok til hende?

På den måde er de tanker ikke meget anderledes end mange kvinders: Er min bryster store nok/er min numse fast nok/er jeg lækker nok?

Derfor er det en god ide som kvinde at gøre sig nogle tanker om, hvordan du skal tackle situationen, når og hvis du møder en mand, som enten er voldomt bekymret over sin pikstørrelse - eller som rent faktisk er i underkanten af, hvad du normalt oplever eller foretrækker - hvis du altså har penispræferencer.

Den danske sexolog Bastian Larsen giver herunder et par bud.

Bastian Larsen mener, at det eneste, der kan få en mand til at skamme sig mere end ikke at kunne få den op og stå, er, hvis han føler, at han har en lille penis:

- For det første så er begrebt 'lille penis' relativt. Hvis man stiller en masse mænd op ved siden af hinanden, så er deres penis forskellig størrelse, nogle større eller mindre. Men det samme gør sig gældende ved kvinders skeder. Dem ser man bare ikke. Så det handler ikke så meget om stor eller lille penis, men om hvordan man passer med sin partner.

Føles lille
Hvis en kvinde synes, at hendes partners penis er for lille, så skal hun nok starte med at tænker over, om den også føles for lille:

- For nogle kvinder tænder på tanken og synet af en stor penis, men kan egentligt ikke håndtere det, hvis de virkelig får en. Men hvis det også er et spørgsmål om, at det bare ikke føles af nok, så skal der nogle helt andre ting på bordet.

Larsen mener, kvinden så skal i gang med at lave sine knibeøvelser. Uanset hvilken størrelse hendes partner har, så vil det føles bedre og mere tydeligt at have sex, hvis hun træner sit underliv.

- Det er en gruppe muskler, som de fleste kvinder og mænd ikke prioriterer, selv om de er mere vigtige end de fleste af dem, der bliver trænet i et gennemsnitligt fitnessprogram.

Ligesom kvinder bekymrer sig meget om størrelsen på deres bryster eller røv - blandt andet fordi de mener, mænd går meget op i det - er mænd ret fikserede på pikstørrelsen. (Foto: colourbox.com) Sex og samliv Penis: Så stor skal den være

Slow sex
Bastian Larsen foreslår, at man giver sig i kast med at dyrke slow sex. Igen en måde at hvor man bliver mere opmærksom på, hvad man føler og mærker, i stedet for bare at køre løs, hvilket faktisk formindsker følelsen for begge parter.

- Hvis kvinden stadig ikke føler, at hendes partner fylder hende ordentligt ud, så skal der til at kommunikeres. Det vigtigste her er, at manden på ingen måde føler sig mindreværdig eller utilstrækkelig, for så bliver der ingen rejsning, uanset størrelsen.

- Men hun kan fx sige, at hun godt kan lide, når han skifter stilling. Det handler ikke altid om tykkelse, men også om, hvor der bliver stukket, og der er kvindens skede fyldt med meget forskellige områder, der føles forskelligt og som nogle gange aldrig bliver ramt. Det kan være en god idé at gå på opdagelse der, og det vil de fleste mænd rigtigt gerne, hvis de bliver opfordret til det.

Se også: 'En diller kan godt blive FOR stor!'

Legetøj
Hvis det stadigt ikke føles tilstrækkeligt, så er der mulighed for at inddrage sexlegetøj:

- Man kan både købe dildoer, der er større, og man kan købe udstyr, der får penis til at virke større. Men igen skal det gøres på en måde, der ikke får manden til at føle sig utilstrækkelig. 'Jeg kunne godt tænke mig at lege,' lyder bare så meget bedre end: 'Jeg kan ikke mærke din pik.' Med den rigtige kommunikation så kan alt typisk løses.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 10. aug. 2017 - kl. 22:06 Moden kvinde og mor til tre: Det betyder diller-størrelsen

Danske mænd om deres kønsdele:

Allan 51, har kæreste: Tilfreds med det hele
Jeg er så vældig tilfreds med min penis. Udseende, størrelsen, renligheden er helt i top. Jeg er glad for den, og det smitter af på kvinderne. Jeg har altid været glad for min penis og tror, det er vigtigt i forhold til, når man har sex. Min krop er jo ikke som en 20-årigs mere, men jeg ved, hvordan jeg bruger min penis og krop til det gode sex. Jeg mener selv, at jeg udstråler meget selvtillid, om der så altid er noget at have det i, ved jeg ikke. Men jeg ved, at kvinderne tænder på sensualitet og kraft, fremfor perfektion vedrørende krop. Så jeg er 100 procent tilfreds med min penis, krop og styrke.

Hans, 44, single: Påvirker ikke min seksualitet
Jeg har ikke verdens største penis, men det var kun i mine meget unge dage, hvor jeg begyndte at fokusere på sex, at jeg syntes, den var for lille. Den er 15-16 cm i erigeret tilstand, så den er bestemt indenfor gennemsnittet. Ingen af de kvinder, jeg har har været sammen med, har syntes, at den har været for lille. Desuden har jeg selv været habil til at bruge både finger, ja endda hånd, og tunge, så har aldrig haft klager.

Jeg synes faktisk, at jeg har en pæn, lige og flot penis. Den er ikke omskåret, så den er jeg egentlig ret glad for. Det har aldrig påvirket min seksualitet eller min relation til kvinder.

Jan, 61, gift: Kære diller
Åh ja. Den kære diller. Den har været til glæde og hygge, men den har så sandelig også været til besvær. I de unge år føltes det omtrent, som om den havde sit eget liv. En livlig sag, der evnede både at skuffe og glæde sin ejermand. I dag er den for det meste til glæde, eller måske rettere sagt, i dag er det mig, der styrer den.

Størrelsen har jeg aldrig været bekymret over. Efter alt at dømme (kvindernes udsagn) har den altid haft den størrelse, der har været tilpas. Ingen har klaget. Hverken over den er for stor eller det modsatte. Ingen overraskende gisp, ingen latterudbrud. Alt i alt en følgesvend jeg er tilfreds med.

Udseendet er vel som man kan regne med, at sådan én skal se ud. Go' længde, go' tykkelse og næsten lige.

I vores pornoverden kan man vel næsten ikke undgå at sammenligne lidt med andre dillere, og jeg kan sagtens se forskelle, men ingen der på nogen måde kan virke bekymrende.

Sten, 45, gift: Vokser meget
Jeg er meget tilfreds med størrelsen og formen på min pik i stiv tilstand. Min pik vokser ekstremt meget, når den bliver stiv, så nogle gange ville jeg gerne have den var større i slap tilstand, for der er en virkelig lille, men når den er stiv, er den større - og ikke mindst tykkere end gennemsnittet - plejer jeg at få at vide, og så kan jeg jo kun være tilfreds.

Jeg har det fint med min krop. Jeg er naturist og ved, at vi alle er forskellige, og da jeg ikke er helt ung længere, ville det være dumt at være deprimeret over, at jeg ikke ser ud som en på 20 år mere.

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 28. aug. 2017 - kl. 23:54 Det synes mænd om deres diller

HERUNDER Sexpert-tv fra arkivet: Sådan virker en penisforlænger:

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Sex & samliv
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen