Sådan vil danske singlekvinder ha' den

Forbavsende mange vælger den fra

Sexperttv Classic: Derfor er en bolleveninde god.

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Her er fordelen ved en bolleven --

Selv om mange danske singlekvinder ikke får sex i et tilfredsstillende omfang, er de ikke ude efter en kæreste for enhver pris.

Det viser en stor og ganske troværdig undersøgelse fra analysebureauet bilendi.dk, der har været i kontakt med 2000 repræsentativt udvalgte danskere.

Undersøgelsen er den sidste af en lang række lignende om danskernes sexliv, bestilt af sexshoppen belugi.dk.

Tallene peger på, de danske singlekvinder ønsker sig sex. Faktisk er der 12 procent, der dagligt eller næsten dagligt har lyst til sex, mens 55 procent mærker sexlysten kilde mindst en gang om ugen.

Dog har kvinderne ikke så meget sex, som de har lyst til: Kun tre procent får sex dagligt eller næsten dagligt (hvilket alligevel er ret imponerende for en single - eller for en i et forhold). Næsten otte procent har sex 3-4 gange om ugen. 14 procent elsker 1-2 gange ugentligt.

 

Samlet betyder det, at næsten hver fjerde dyrker sex en gang om ugen. Hvilket er mere end mange, der er i faste forhold, gør, så deeet…

Små 13 procent gør det mellem en og tre gange om måneden. Og 32 procent melder om sex sjældnere end på månedlig basis, og hele 26 procent siger: Aldrig.

Hvilken slags sex dyrker de danske singlekvinder så:

Hver tiende har analsex mindst en gang om måneden, mens godt og vel hver tredje dyrker oralsex på månedlig basis. Det betyder så, at de fleste singlekvinder, som har sex, inkorporerer fellatio og/eller cunnilingus i legen.

Missionæren er den mest anvendte stilling, 87 procent tage den i brug. Derefter følger doggy style, hvor manden tager kvinden bagfra, med 72 procent, og kvinden rider manden med 68 procent.

 

Oral og anal
Selvom det måske er helt logisk, at singlekvinderne ikke har oral- og analsex, hver gang de dyrker sex, fordi netop de to former for sex kræver tillid og intimitet, har sexologen Maria Oddershede disse bud på, hvorfor det forholder sig således:

- Hygiejne er en faktor. Når man er i et parforhold, elsker hinanden og kender hinandens forskellige dufte og smage, så er tolerancen større, end hvis det er en ny partner. Så man vælger det måske fra som single, siger Oddershede, der også peger på, at oralsex ofte bruges for at få gang i lysten under forspillet - hvilket måske ikke er så nødvendigt, når singler knalder.

I forhold til analsex mener Marie Oddershede, at analsex ofte er mandens projekt:

- Så når nu singlekvinderne kan vælge og vælge fra, og ikke skal please andres behov, så kan de sige nej til alt det, som ikke står øverst på lyst-listen. Så når en tilfældig sexpartner gerne vil have analsex, siger hun nej, hvis hun ikke har lyst. For kvindens vedkommende er analsex kun dejligt, hvis musklerne omkring anus er afslappede og klar til penetrering. Det kræver i mange tilfælde en masse forarbejde, tålmodighed og også tillid fra kvindens side. Og det kan være meget svært at være 100 procent afslappet og have fuld tillid til en person man ikke kender særlig godt.

Utilfreds
Kun knap 4 ud af 10 danske singlekvinder er tilfredse med deres sexliv. Men hvorfor er 6 ud af 10  singlekvinder så alligevel utilfredse med deres sexliv og får mindre sex, end de har lyst til?

Det kommer belugi.dk’s sexolog Marie Oddershede med et bud på:

- Når de utilfredse kvinder svarer, at de har lyst til sex væsentligt oftere, end de onanerer, så kan det jo ikke kun handle om et behov som udelukkende handler om seksuel tilfredsstillelse. For mennesker handler seksualitet om meget mere end bare at få lettet trykket.

- Intimitet mellem mennesker og en følelse af at være elsket og værdsat, sammen med den seksuelle sammensmeltning mellem to mennesker, de vigtige faktorer for, at vi føler total tilfredsstillelse. Andre faktorer, såsom tryghed og at blive accepteret som man er, er også vigtige brikker i 'lykke-puslespillet.' Så når singlekvinderne ikke får lige så meget sex, som de har lyst til, så tyder det på, at kødmarkedet på nettet alligevel ikke kan dække alle behovene.

Se også: Sådan får du det fede singleliv

Onani
Ifølge pressemeddelelse fra belugi.dk bliver de danske singlekvinder nødt til at onanere, når de nu ikke får sex i ønsket omfang:

Hver tiende onanerer minimum tre gange om ugen, 28 procent onanerer minimum en gang om ugen og seks ud af ti onanerer minimum en gang om måneden. 61 procent af de danske singlekvinder angiver, at de onanerer som erstatning for sex.

Men hvad fantaserer de så om imens? Især om blid dominans, 36 procent, sex i det fri, 34 procent, sex, hvor der indgår sexlegetøj, 28 procent, og sex et bestemt sted som f.eks. køkkenbordet, badeværelset, sofaen etc.

En del bruger sandsynligvis sexlegetøj, idet mange af dem, køber sexlegetøj og hovedsageligt vibratorer og dildoer.

 

Kærester
Belugi.dk/bilendi.dk har også spurgt kvinder, om de vil have en kæreste: Kun 23 procent melder, at de i høj grad eller meget høj grad leder efter en fast kæreste.

Det viser sig også, at singlekvinder har mest fokus på dette ved en potentiel partner: humor og at personen, hviler i sig selv. Udseendet er slet ikke vigtigt, da det kun angives som kriterium for 1 ud af 10 kvinder.

Omvendt er der ting, der tænder dem af: Ringe hygiejne, brug af euforiserende stoffer, for meget alkohol og egoisme.

Vi har tidligere skrevet om belugi.dk's andre undersøgelser om danskernes sexliv her:

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 7. dec. 2017 - kl. 05:12 Så ofte har danske singler sex

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 13. jan. 2018 - kl. 23:19 Dette afgør, om du har et godt sexliv

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 27. okt. 2017 - kl. 22:15 Hver anden dansker dyrker næsten aldrig oralsex

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 20. nov. 2017 - kl. 21:51 Danske kvinder sexfantaserer om …

Foto: Shutterstock Sex & samliv - 26. dec. 2017 - kl. 21:59 Så ofte får kvinder orgasme ved sex

Sådan får danske singlekvinder sex

Singler er ikke sikret faste sexleverancer på samme måde, som folk i parforhold i princippet er. Så hvordan får de så deres behov for knald og kropskontakt, kys og kærtegn opfyldt?

Det har vi tidligere en række kvinder til at fortælle om:

Malene: Så meget jeg ville
Jeg havde tre faste sexkontakter. To af dem var nogen, jeg havde kendt i mange år som venner, men det var noget, der udviklede sig til sex, og den sidste mødte jeg på nettet. Typisk fandt jeg mine sexpartnere, igennem mine venner/veninder, til privatfester eller på nettet. Da jeg var single, fik jeg al det sex, jeg gerne ville have - og også meget varieret sex.

Mariann: Mere end nok
Mens jeg var single, fik jeg al den sex, jeg ville have - og mere til. Jeg har i perioder haft flere elskere sideløbende. Så jeg fik sex flere gange om måneden og god sex hver gang. Jeg har haft en fast elskerinde, som jeg så en tre-fire gange om måneden, udover at jeg også havde et par fyre, som jeg så i samme periode.

Jeg havde fundet dem på scor.dk. I disse periode har jeg fået masser af sex. I andre perioder har jeg fået sex hver 3-4 måned. Mest fordi jeg ikke var opsøgende efter mænd at dyrke sex med. Jeg har altid fundet mændene og kvinderne på nettet.

Charlotte: Helst den samme
Jeg benyttede mest sider som scor.dk. Jeg fik tilbudt rigeligt, jeg er bare ikke så vild med engangsknald, der er ikke nok begær i. Men når jeg så havde et knald, var det gerne med den samme et par gange.

Tina: Bag værtshuset
Som single fik jeg nogle gange rigelig med sex og andre gange nada. Jeg fandt sexpartnerne både på barer og via scor.dk. En gang fik jeg tilbuddet i et supermarked, så det er dejligt. Som regel gik vi enten hjem til ham eller til mig. Eller så ordnede vi det bag værtshuset, selvom det var bidende koldt og upraktisk.

Inge: Aldrig nettet
Jeg fik sex via mit arbejde og igennem gode venner, som præsenterede mig for nogle søde singlefyre. Jeg fik tilpas - kunne på et tidspunkt vælge mellem flere, der stod klar, når jeg havde lyst. Jeg har aldrig brugt netdating.

Lotte: Byen er bedst
Som single fik jeg det sex, jeg behøvede. Jeg har både prøvet netdating og i byen, men jeg må indrømme, at hvis det bare er sex, man er ude efter, så er byen det bedste sted, da man hurtigere kan danne sig et indtryk af personen, og man er mere nærgående i stedet for, at man først skal have lange samtaler med hinanden for derefter at mødes og have sex. Man lærer hinanden at kende på to vidt forskellige måder.

Jeg vil dog helst, at det er faste sexpartnere, for når man har været sammen flere gange, ved man, hvordan hinanden vil have det, og det gør det meget mere fantastisk.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen