Den fuldt udviklede sexrobot med kunstig intelligens og smidig motorik er stadig en fantasi - men når og hvis den kommer, er der grund til at juble.
Det har robotsexekspert Michelle Mars fortalt på en minikonference i Sydney, Australien, der handlede om fremtidens sex.
Mars, der tidligere har været fremme i medierne med sine tanker om lykken ved robotbordeller i år 2050, giver her fire eksempler på, hvordan sexrobotter vil booste dit sexliv og gøre dig til en endnu bedre elsker.
1. Robotten husker alt
Du kender det godt: Sex bliver bedre, når man kender hinanden. Når man har tunet ind og lært partneres små signaler og kinks og likes og dislikes. Men det kan tage lang tid og mange knald og mange samtaler, før den sidder i skabet
Når du har sex med en sexrobot med kunstig intelligens, som kan bearbejde ekstreme mængder data lynhurtigt, vil den lære dig at kende med lynets hast.
- Man lærer mest om sex, når man har sine allerbedste sexoplevelser, men man kan ikke altid bruge de erfaringer fremadrettet, fordi man ikke nødvendigvis kan huske de små detaljer om, hvordan man gjorde. Men hvis du har supersex med en robot, vil den kunne huske det og være i stand til at vise dig, hvordan du kan gøre det igen.
Sexrobot - avanceret sexlegetøj eller 'stakkels' sexarbejder?
2. Sexlærer
Sexrobotten med kunstig intelligens vil i princippet vide alt, hvad der er skrevet om sex, kende samtlige lærebøger og at have 'set' hele pornhub - og scannet alle netartikler om sextricks.
Og det kan du som lidt doven elsker drage store fordele af. Den vil jo være endeløst tålmodig, når du prøver robottens foreslåede teknikker af. Og du behøver ikke have slået op i Kama Sutra samtidig.
Intelligente sexrobotter, der er designet til nydelse, vil lave alt det hårde forarbejde for dig.
Bliv superelsker med den virtuelle vagina
3. Over grænsen
Med sexrobotten kan du afsøge og afprøve dit sinds mest outrede sexlyster og kinks. Dine sorteste hemmeligheder, som du næsten ikek engang tør indrømme overfor dig selv, endsige din analoge, kødelige kæreste, kan du trygt fortælle din alvidende sexrobot, som straks vil være med på legen - og endda komme med mulige ideer.
En tryg sexpartner, du kan eksperimentere med, og som hjælper dig med at erkende nye sider af dig selv:
- Du prøver noget nyt med robotten, og bagefter forlader du det 'rum' og vender tilbage til at være dig selv igen. Du er måske blevet ændret af det rum, den oplevelse, men gør ikke længere, hvad du gjorde i det rum, og det kan teknologien sørge for: Hvad der sker på dine ture til det rum, bliver i det rum, siger Mars med en let omskrivning 'What happens in Vegas, stays in Vegas.'
Arran er vild med sin sexrobot: 'Samantha' hygger med i familiens sofa
4: Godt for forholdet
Et af de spørgsmål, som Mars oftest bliver stillet er: Er sex med en robot utroskab?
Hendes svar: Det kommer an på parrets moralske grænser omkring sex og flirt i et forhold.
Men det er sandsynligt, at man ikke vil blive lige så bekymret og påvirket, hvis partneren har sex med en robot i forhold til et menneske. Og det kan hjælpe på gnisten i det langvarige parforhold.
- Det, der ofte sker i langvarige forhold, er, at fordi folk helst ikke vil være utro, ender de med, at slet ikke have sex sammen mere, de mister deres libido. Jeg tror, at sexrobotter kan stimulere forholdet, så man fortsætter med at have sex, bliver ved at have den seksuelle energi. Sexrobotter kan være virkelig gode for monogamien. Faktisk vil jeg sige: De bliver gode for monogamien, lyder det fra Michelle Mars.
Glæder ud dig allerede? Det gør Lucy også: Læs om hendes drømme om en robotkæreste her.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.