Sabrina var kvinde med diller: Danske mænd er til piger med jern på

Først var Sabrina en mand. Så blev hun en shemale. Nu er hun all woman og fortæller, hun fik mest opmærksomhed som kvinde med penis

Der stod en kødrand af fyre og ventede på os, da jeg sammen med en veninde mødte frem i swingerklubben Adam og Eva, der har en speciel klub for biseksuelle og transkønnede, siger Sabrina.
Der stod en kødrand af fyre og ventede på os, da jeg sammen med en veninde mødte frem i swingerklubben Adam og Eva, der har en speciel klub for biseksuelle og transkønnede, siger Sabrina.

Sabrina er tidligere trans-kvinde.

Da hun havde pik, fik hun mange flere sextilbud fra mænd, end hun nu får som kvinde. Sexolog er ikke overrasket over, at danske mænd har fået øjnene op for sex med trans-kvinder. Det er nemlig en blød måde at udleve homoseksualitet på - og så er det grænsesøgende og tabuiseret.  

I Thailand, specielt i Bangkok, er de kendt som ladyboys, og der findes uden tvivl de ferierende mænd, der er endt op i sengen med en ladyboy frem for en kvindelig prostitueret. Enten med øjnene åbne eller mere ufrivilligt, fordi de ikke helt havde luret den.

I Danmark er der en stigende efterspørgsel på sex (herunder også købesex) med såkaldte trans-kvinder, ladyboys/shemales. Altså mænd, der rent fysisk ligner og er udstyret som kvinder, altså med bryster. Altså lige bortset fra den lille detalje imellem benene. En pik. Hvilket i sidste instans også er ret så udslagsgivende i forhold til, om fyrene vælger sex med en transseksuel frem for en kvinde eller en mand.

side6.dk fortæller den tidligere trans-kvinde, 45-årige Sabrina, om den overvældende interesse for at komme i kassen med hende, da hun fortsat var kvinde med pik. Og det var helt specielt de unge fyre, der rigtig gerne ville have sex med hende. I dag er Sabrina 100 procent kvinde og oplever langt fra den samme interesse for sex med hende som tidligere.

- Der stod en kødrand af fyre og ventede på os, da jeg sammen med en veninde mødte frem i swingerklubben Adam og Eva, der har en speciel klub for biseksuelle og transkønnede - og det var lige ved at være lidt for overvældende. Her gik det for alvor først rigtigt op for mig, hvor stor interessen for sex med en trans-kvinde er, fortæller Sabrina. Som i gamle dage, da hun havde pik, kunne få op imod 50 sextilbud om ugen.

Det samme evner hun ikke helt som nu kvinde. Sabrina er biologisk mand, som først fik bryster, og dernæst fik fjernet sin penis og lavet en skede istedet.

Læs hele interviewet med Sabrina på side6.dk.

Se også: Det drejer sig kun om én ting: Sex

Udleve homoseksuelle lyster
Sexolog og parterapeut Sara Skaarup er ikke overrasket over, at danske for alvor mænd for alvor har fået øjnene op for diverse former for sex med transseksuelle kvinder.

- Vi lever i en tid, hvor der heldigvis er kommet meget mere åbenhed omkring og fokus på andre typer af seksualitet end lige den heteroseksuelle. Herunder, at det er ret så almindeligt at have fantasier om diverse former for sex med en person af eget køn.

- Men et er fantasier, noget andet er at udleve dem i praksis. Og her er det for en del mænd måske noget nemmere og mere ok at være seksuelt sammen med en transseksuel kvinde, end det er at være sammen med en bi- eller homoseksuel mand. I hvert fald til og begynde med.

Rigtig mange transeksuelle kvinder er jo vildt flotte og tiltrækkende, og de fleste af dem er mere feminine og veldrejede end langt de fleste af os kvinder. At vedkommende så har en pik, er naturligvis en stor del af sexoplevelsen, når man er sammen med en trans-kvinde. Men oppe i hovedet kan man efterfølgende jo altid undskylde sin ageren med, at det jo ikke var 'en rigtig mand,' man lige har haft sex med. Men derimod en kvinde med pik.

Se også: Copenhagen Pride - for pigeglade mænd i kvindetøj

Wurst-effekten
At den popsyngende kvinde med fuldskæg, Conchita Wurst, fra den ene dag til den anden blev en superstjerne i Europa, da hun/han i København vandt det internationale melodi grand prix for Østrig i 2014, satte kun ekstra fokus på attraktive og sexede mænd i kvindeklæder.

Og samtidig på transseksuelle mænd og kvinder i det hele taget, mener Skaarup. Også selv om Conchita Wurst som bekendt ikke er transseksuel, men derimod er en mand, der har det bedst i kvindetøj, som grand prix vinderen selv ynder at udlægge det. 

- Conchita Wurst har helt klart bidraget til at gøre Europa mere åbent og frisindet, hvad angår lidt anderledes former for seksualitet. Også fordi, at rigtig mange transvestitter og transseksuelle vælger at gemme sig væk. Det er ikke dem, der i den helt store stil præger gadebilledet. Måske lige undtaget, når der er Copenhagen Pride på programmet.

- Det samme gælder formentlig langt de fleste af de trans-kvinder, der her i Danmark sælger sex. På stederne, hvor de arbejder, er de super attraktive og frække kvinder, med lidt ekstra godt i bukserne, mens de privat formentlig ikke skiller sig nær så meget ud, siger sexolog Sara Skaarup fra Saraskaarup.dk.

Egen fod i nylonstrømpe – Dan har en stor passion for kvindefødder og ynder selv at gå i højhælede sko, når muligheden byder sig. (Privatfoto) Sex og samliv 60-årige Dan: Elsker at gå i dametøj

22 kommentarer
Vis kommentarer