Sæt lyd på og få bedre orgasmer

Du booster sexoplevelsen, når du stønner igennem

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Sexologens bedste orgasmepris til kvinder --

En ting er, at din partners lyde fungerer som kommunikation om, hvorvidt det,  du foretager dig i sengen, fungerer, og som erotisk stimuli i sig selv - noget andet er, hvad der sker for dig, når du sætter lyd på din egen nydelse.

For lyd er nemlig med til at booste orgasmerne.

Vi tog fast i sexolog Katrine Berling, der tilbyder orgasmetræningsforløb og -workshops, for at høre, hvordan lyd og vejrtrækning gør sexlivet bedre.

- Mange tror, at en orgasme kommer som et fyrværkeri ud af ingenting. Men vi er faktisk selv med til at skabe fyrværkeriet. Dette gøres ved at bruge vores åndedræt, lyd og bevægelse.

- De kvinder, jeg har i orgasmetræningsforløb for at få mere nydelse og bedre orgasmer, kommer altid tilbage og rapporterer, at det er lyden, der gør forskellen.

- Så du lærer dem at skrige som amerikanske sexatleter?
- Nja, nu er det jo ikke, fordi vi skal lyde som en eller anden pornomodel, ikke fordi der er noget i vejen med det, men det vil for nogen måske være for meget. Så kan man nøjes med at sige små uhm-lyde eller komme med små velvære-lyde, siger Berling.

- For sjovt nok er lyd den bedste nøgle til mere nydelse og bedre orgasmer, men det er også det sværeste for os gøre, hvis vi ikke har lært det - og det gælder både kvinder og mænd.

- Vi kan alle have glæde af at få mere lyd på. Lige som at mænd ikke kan lide at være sammen med en søstjerne - en der ligger stille og ikke siger noget - så vil kvinder heller ikke være sammen med en søstjerne. For det er altid dejligt at høre, at den anden nyder det, forklarer sexologe, der mener, at tavshed kan bringe usikkerhed frem i os alle.

Se også: Fire grunde til at stønne højt - og en til at lade være

For din egen skyld
Vi skal ikke kun bruge lyd for at tilfredsstille vores partner, den er lige så vigtig for os selv:

- Vi øger nemlig vores ophidselse og kommer automatisk til at være mere til stede i vores krop gennem lyd. Nu sidder du måske og tænker, ‘men jeg vil jo ikke fake.’ Men der er forskel på at fake noget og skubbe noget lidt i gang. Mange ligger og venter på liderligheden, men vi kan gøre så meget selv for at invitere den frem, siger Berling.

Så i stedet for at vente passivt, så kan vi bruge vores lyd til at fremelske den.

- Desværre har lyd fået et lidt dårligt ry, ‘det er noget, de gør i pornofilm.’ Så derfor holder vi os fra det.

Ifølge sexologen ligger der også noget andet i at sætte lyd på:

- Lyd er også en form for at tage plads. Vise at man godt må nyde, at man er berettiget til i at føle nydelse. Og det er der mange, som føler, de ikke må. Derfor holder vi både vores lyd og vores liderlighed tilbage, og så ærgrer vi os samtidig over hvor alle de dejlige orgasmer blev af.

Sex og samliv Læserne: Sådan stønner vi i sengen

Sådan gør du
Katrine Berlings råd er at øve dig, når du elsker med dig selv:

  • Sæt gerne noget musik på, hvis det føles bedre. Det er vigtigt, du finder din egen lyd. Hvordan lyder din lyst og ophidselse? I starten kan det være super akavet, men giv endelig ikke op.
  • Så snart du føler dig godt tilpas med at sætte lyd på, når du elsker med dig selv, kan du begynde at bruge det med din partner.
  • Hvis du tænker, at din partner vil synes, det er underligt, hvis du pludselig har lyd på, så fortæl om det, og aftal, at når I elsker, så skal I begge have mere lyd på og se, hvordan det er.
  • Se det samtidig som noget sjovt, I må godt grine lidt af jer selv her.

På samme måde som mændene aflæser, hvorvidt det, de gør, er dejligt for kvinden via hendes lyde, på samme måde har kvinder brug for at kunne tage temperaturen på, hvor manden befinder sig. (Foto: shutterstock.com) Sex og samliv Derfor skal du stønne i sengen

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere