Sarah: Derfor dyrker jeg gruppesex

Jyde elsker sex med mange. Her fortæller hun, at respekt er det aller vigtigste ved gruppesex

Sarah hygger sig tit i Tucan Club. (Foto; Bonnevie)
Sarah hygger sig tit i Tucan Club. (Foto; Bonnevie)

Der skal to til en tango, tre til en trekant og mindst fire personer til partnerbytte, mens gang-bang og gruppesex i princippet kan dyrkes af både 20 og 30 personer på samme tid.

Men lige så snart man er mere end to i sengen, så kan der hurtigt opstå konflikter, jalousi og misundelse, for hvem må lige hvad og hvornår og hvordan med hinanden?

Vi har talt med Sarah, som dyrker forskellige former for mængdesex.

Se også: Springer ud som swinger

Sarah, 40 år, Midtjylland
Sarah, der arbejder i kommunen, er i flere år kommet i swingerklubben Tucan Club ved Kolding og samtidig deltaget i en række private sexfester rundt om i Danmark. For Sarah er kodeordet respekt. Man skal altid vise respekt og have respekt over for hinandens grænser, og det gælder både om man er to, tre eller 15 mennesker seksuelt sammen på samme tid.

- Ikke to personer er helt ens, og kender man ikke hinanden, rigtig, rigtig godt, så ved man heller ikke, hvor de andres grænser går. Derfor er det vigtigt at man prøver sig lidt frem, i stedet for bare at buse løs, når tøjet er kommet af, fortæller Sarah, der tænder på at mange mænd er sammen om hende.

Se også: Sådan får I flere vilde sexlege

Men fordi hun godt kan lide at blive taget af flere på samme tid, er det ikke ensbetydende med, at fyrene bare kan gøre, som de nu engang lyster.

- Lige så vel som jeg respekterer andres grænser, så skal de også respektere mine - og selv om jeg kommer i en swingerklub, så tænder det altså fortsat, at man behandler mig som en kvinde - og vi kvinder elsker og nyder at blive kurtiseret og flirtet med, siger Sarah, der i Tucan Club aldrig har oplevet, at nogen er gået over hendes grænser.

- Generelt er folk meget venlige og behagelige over for hinanden, lige som man passer meget på med ikke at træde hinanden over tæerne - fx til forskel fra det mere almindelige byliv, rundt om på diskoteker og barer, hvor ikke alle er lige gode til at opføre sig ordentligt.

Til gengæld oplevede Sarah noget mindre behageligt til en privat sexfest for nogle år siden, hvor et par fyre, der aldrig skulle have deltaget i festen, dukkede op - og ingen havde øjensynlig mod nok til at smide dem ud.

- Så i stedet endte det med, at jeg smuttede ud af bagdøren. De her fyre opførte sig som om, at alt var tilladt, gramsede løs på alt og alle, og selv om man viftede dem væk, så forstod de øjensynlig ikke en pæn hentydning - for nu at sige det mildt. Men ingen turde gøre noget ved det, hvorpå jeg til slut valgte at gå min vej, inden de også begyndte at gå over mine grænser.

Se også: Syv grunde til at blive swingerpige

Grænser
Med hensyn til gruppesex, om det foregår i klubben eller privat, så er 'reglerne' egentlig ret enkle.

- Nemlig at man pænt spørger om lov, inden man gør noget, og får man et nej, så respekterer man det naturligvis. Og det gælder såvel kvinder som mænd. På den måde opnår man den bedste og mest afslappede stemning. Og får desuden alle, der nu engang deltager, til at føle sig mest tryg.

- Med hensyn til en selv handler det naturligvis om at kende til egne grænser - og så for så vidt muligt forsøge at overholde dem. Men der kan selvfølgelig være situationer, hvor man her og nu godt kunne tænke sig at prøve nok nyt, at gå over en grænse, fordi muligheden byder sig.  

- Her er det bare vigtigt, at der er en selv og ingen andre, der styrer tempoet, for ellers kan det ende med at gå galt, siger Sarah.

Se også: Hver tredje vil prøve åbent forhold

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere