Se porno med god samvittighed

Etisk porno: Du burde måske gentænke dine pornovaner

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Følg Sex & Samliv

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Feministisk Ikea-porno --

Ligesom du kan være en bevidst forbruger af alt fra kød til kaffe, tøj til mobiltelefoner, kan du også være bevidst pornobruger.

Det betyder blandt andet, at du skal tænke over de produktionsforhold, som dine pornoklip er lavet under.

For selv om brug af porno langt hen ad vejen er problemfrit og uden alle de skyggesider, som kritikere hævder, er det på tide, at man tænker lidt over både måden, man bruger sin porno, og hvilken slags porno man ser.

Det mener den berømte psykolog, sexforsker og forfatter David J. Ley i bogen med den sigende titel ‘Ethical Porn for Dicks: A Man’s Guide to Responsible Viewing Pleasure.’

 

Ley kalder porno seksualitetsværdiernes kanariefugl i kulminen: Samfundets og den enkeltes syn på porno afspejler vore værdier og holdninger omkring seksualitet:

- Nogle mennesker, især religiøse, ser vore dages lette adgang til og accept af porno som et angreb på deres seksuelle værdier. 

- Det skyldes i høj grad en modstand mod onani og andre former for seksualitet, der falder uden for den heteronormative og monogame model for sex og kærlighed, forklarer sexforskeren i et interview.

Men vores seksualitet er en del af, hvem vi er:

- Etisk brug af porno handler om at være bevidst og ansvarsfuld. Tænk på det som at drikke fair trade kaffe eller købe konfliktfri diamanter. Det er en beslutning, hvor folk prøver få overensstemmelse mellem værdier og forbrug og dermed slippe for dårlig samvittighed. Og nøglen hertil er at tænke over sit pornoforbrug, når man ikke onanerer, for man er meget impulsiv og har dårlig dømmekraft, når man er liderlig, forklarer Ley.

Her er pornoens fremtid

Hvordan
Så hvordan bliver man så etisk pornobruger?

- Desværre får pornomodeller ikke royalties for deres arbejde. Så når deres film kopieres, videresendes eller lægges på et pornotubesite, bliver modeller udnyttet. En af de ting, man kan gøre, er at finde sin favoritmodels egen hjemmeside og købe videoerne direkte. Eller finde modellerne på twitter eller andre sociale medier og nyde, hvad de lægger der - det vil stadig være etisk.

Ikke al gratis porno på tubesites er uetisk, mener Ley, der fremhæver, at verdens største tubesite pornhub har lanceret en feature, hvor videoerne er godkendt, dvs, at modellerne for eksempel er gamle nok, at det er samtykkende sex, og at det ikke er piratindhold.

Samtidig linkes der også videre til sites, hvor du kan købe den fulde version, lyder det fra Ley, der mener, at man skal sammenligne pornobrug med sit tv-forbrug, hvis man er bekymret over omfanget:

- Mange mennesker ser tv fire-fem timer om dagen, hvilket har langt større betydning for dine holdninger og end et par minutters porno ad par gange om ugen, siger David. J. Ley, som har mange par i sin konsultation, hvor kvinden giver mandens brug af porno skylden for det haltende sexliv.

- Men det plejer at være parforholdet, der har problemer. Det er ting, der sker i forholdet, som gør det lettere for manden at onanere til porno. Ofte taler de simpelthen slet ikke om sex, så man kan give skylden uden at undsige sin seksualitet, forklarer Ley, der anfører, at onani og sex er to forskellige ting:

- Engang imellem har man bare brug for at være alene med sine kønsdele. Det er vigtigt, at vi erkender, at det er lige så validt som partnersex.

Sæd i ansigtet
Sexforskeren har også et råd, til manden, der vil give sin kvinde en såkaldt facial, sæd i ansigtet, som er typisk afslutning i megen porno.

- Du skal ikke komme på en kvindes ansigt, medmindre du kan være en gentleman omkring det. Hvilket betyder, at du ikke skal gøre det, medmindre du har talt med hende om det og fået lov. Det er et godt eksempel på, hvordan man med en øget bevidsthed kan integrere værdier og handling.

- Ja, du har set masser af porno, hvor fyren kommer ud over hendes ansigt, men man ser ikke de forudgående forhandlinger og dialogen, der sikrer, at alle er ok med det, siger Ley.

Han påpeger, at porno er fantasi, og porno får det hele til at se enkelt ud:

- Det betyder, at nogle ikke fatter de finere nuancer omkring forhandlinger. Respekt og gensidighed, der er en del af god sex. Vi har brug for en begavet samtale om seksualitetet, så vi kan lære at integrere vores fansier i vores sexliv på en sund og ansvarlig måde, forklarer psykologen, som mener, at samfundet (i hvert fald det amerikanske) kan blive bedre af porno.

Han fremhæver forskellig forskning, der støtter den påstand:

- Folk, der ser mere porno har en tendens til at være mere accepterende overfor seksuel mangfoldighed, som LGTB-sager. Og studier peger på, at de er mindre stereotype i deres kønsforestilinger. Mænd, der ser porno, mindre kønsdiskriminerende. Det er noget ved porno, der gør, at folk bliver mere accepterende omkring sex og køn.

- Porno og onani hænger sammen, og vi ved, at folk, som onanerer, lever længere og har sundere forhold og liv, Og nye studier har vist, at folk, der ser mere porno, ved mere om seksuel anatomi og seksuelle funktioner end folk, der ikke gør. Jeg mener, at jo mere vi kan erkende, at porno og denne form for seksualitetsudtryk er en sund del af vores liv, jo mere bevidst samtale kan vi have om det.

Her er Leys otte bud på, hvad der er etisk porno:

  • Produceret lovligt.
  • Respekterer modellernes rettigheder.
  • Modellerne bliver betalt for deres arbejde.
  • Producerens copyright-rettigheder respekteres.
  • Indeholder både fantasier og ægte sex.
  • Er lige så mangfoldigt som brugerne.
  • Hylder seksuel mangfoldighed.
  • Behandler både modeller og forbrugere som frie, samtykkende, tænkende og stærke individer.

Femiporno
David J. Ley er ikke den eneste, der taler for, at man burde tænke lidt over sit pornobrug. Mange skabere af såkaldt feministporno er inde på nogle af de samme tanker. Svenske Erika Lust har i mange år plæderet for, at man laver mere porno til kvinder og bedre porno til unge, at pornoen produceres under ansvarlige vilkår, samt at man som bruger betaler for den.

I en dokumentar, som du kan se herunder, fortæller Lust og andre femipornopinger om femipornoens fordele:

Disse femipornopionerer slår et slag for, at kvinder skal kunne føle sig repræsenteret i pornofilm, og for at queer-seksualitet skildres autentisk, ligesom produktionsforhold har relevans for både producent og modtager.

- Hvis du går op i, hvordan din mad bliver produceret, burde du også gå op i, hvordan din porno bliver lavet, siger Tristan Taormina.

Mange af deltagerne fortæller, hvordan de søger at bringe autentisk sex og ægte orgasmer ind i pornoen, ligesom de gerne vil afspejle seksualiteten på en mere rummelig, alsidig måde.

TV: Sådan er feministporno

Kvindelig dansk filminstruktør: Porno er min hobby

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind