Sex sænker stressniveauet og øger din selvtillid

Få 10 rigtig gode og sunde gode grunde til at dyrke (endnu mere) sex

Vi tænker på det, vi hører og læser om det, vi (i hvert fald nogle af os) skriver om det. Og det er ikke så underligt. For alle har vi jo et forhold til det – altså til sex.

Og heldigvis har langt de fleste af os en overvægt af gode og positive oplevelser i forbindelse med at gå i kødet og skødet på hinanden.

Sex er primært drevet af lyst – og har man den ikke lige, så kan man som regel kickstarte lysten, hvis både man selv og partneren lægger sig blot en smule i selen.

For der findes næsten ikke det, sex ikke er godt og/eller sundt for.

Derfor bør I have sex fast på skemaet derhjemme

Middel til at håndtere stress
'Hvis du føler dig stresset, er sex sikkert det sidste, du tænker på. Men det burde du faktisk, da du med fordel kan bruge sex som et middel til bedre at håndtere stress.

Kroppen udskiller nemlig kortisol og adrenalin, som er kroppens naturlige kæmp eller flygt-reaktion, når vi føler os stressede. Disse hormoner kan føre til en følelse af træthed/udmattelse, forhøjet blodtryk og meget andet.”

Det kan man under punkt 2 læse sig til på Sinful.dk, der har kreeret et blogindlæg med overskriften ”10 gode grunde til at have mere sex” – og fortsætter så:

”Når du har sex, oversvømmes hjernen med en hel masse stressreducerende velværehormoner, som kraftigt reducerer niveauet af de skadelige hormoner, og effekten deraf kan sagtens vare langt ind i den efterfølgende dag”.

Sex øger overordnet din selvtillid
Inden I dog flår tøjet af hinanden og ender inde i sengen for at sænke blodtrykket og reducere stressniveauet, så tænk måske lidt over, at sex dækker over meget mere og andet end to timers svedig lagengymnastik, hvor man efterfølgende dårligt kan stå på benene.

Et hurtigt knald kan nemlig også gøre tricket. Lige som lidt stille og rolig hyggesex, hvor man dårligt får sved på panden, også er sex.

 Selv onani er en form for sex – i hvert fald med sig selv. Hvis man som par da ikke vælger at onanere sammen, så er det sex igen. 

Sådan introducerer du sexlegetøj i parforholdet

”Det giver næsten sig selv, at sex er godt for dit følelsesmæssige helbred, men vidste du, at det også er med til at booste din selvtillid, og at det reducerer følelser som usikkerhed, dårligt selvværd og dermed fører til en generel mere positiv tilgang til livet?”

Det kan man yderlige læse sig til i Sinful-blogindlægget, hvor man også berører nogle af de mange fysiske fordele, der er ved at dyrke sex. Som fx:

”Vidste du, at regelmæssig sex kan hjælpe dig med at holde sygdom for døren? Forudsat at du passer på dig selv og dyrker sikker sex, så har øget seksuel aktivitet en positiv indvirkning på dit immunforsvar. Med andre ord: Jo mere sex du har, des færre forkølelser får du. Se det lyder da meget sjovere end det famøse æble om dagen”