Sexarbejdere føler sig svigtet i coronakrisen

De har svært ved at få del i regeringens hjælpepakker. Og det skyldes grundliggende, at de mangler rettigheder

Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com

Mens nogle af landets sexarbejdere prøver at hente noget af den tabte fortjeneste ind ved at tilbyde cam- og telefonsex, og andre alligevel fortsætter på lagnerne, har langt de fleste lukket ned og er solidariske med samfundet - men samfundet er ikke solidarisk med dem.

De ressourcestærke betaler skat som selvstændige erhversdrivende, ofte ikke som sexarbejdere, men derimod som frisører eller massører eller lignende, fortæller talsperson for Sexarbejdernes Interesse Organisation.

Og ifølge Steen Schapiro, der er talsmand for Seksualpolitisk Forum, udstiller coronakrisen netop, hvad der er galt med regeringens politik på sexarbejder-området.

- Social- og indenrigsminister Astrid Krag har hårdnakket påstået, at sexarbejderne egentlig ikke mangler nogle faglige rettigheder. Men det her er faktisk et godt eksempel på, hvilke rettigheder sexarbejderne mangler, hvorfor sexarbejderne ikke har beskyttelse - og de behøver det: Sociale rettigheder, arbejdsrettigheder og ligeret.

- Altsammen på grund af en lille klausul fra år 2000, som politikerne vedtog, om, at prostitution aldrig må betragtes på samme måde som andet arbejde. Det betyder, at de ikke kan få forsikring og ordentlige arbejdsforhold - eller tage del i en hjælpepakke.

Elvira Friis vil sammen med Sofie Brandvarm og Sandra Elfort hjælpe andre sexarbejdere. Foto: Elvirafriis.dk Sex & samliv Sexarbejderne får ny forening op at stå

Rettigheder
Estella er som tidligere sexarbejder talsperson for Sexarbejdernes Interesse Organisation. Også hun peger på, hvordan coronakrisen viser, hvor afgørende rettigheder til prostituerede er.

- Lige nu er de fleste sexarbejdere solidariske med samfundet og har lukket ned. Men især de svage af dem lider. Mens de stærke nok skal klare sig igennem, fordi de måske er selvstændige frisører eller massører også, og de har sikkert kørt deres knaldepenge gennem det, så er de knap så ressourcestærke sexarbejdere, inklusive migranter, udsatte nu.

- Ingen indkomst, helt på bar bund. Hvilket kan få nogle af dem til at arbejde alligevel, siger Estella, som drømmer om, at man ligestillede sexarbejdere med selvstændige erhvervsdrivende som for eksempel frisører.

Som hun siger:

- Ingen har nogensinde taget skadet af at få rettigheder.

Den danske sexmodel og webcampige Misse Jensen arbejder hjemmefra. Pr-foto: Danskemisse.dk Sex & samliv Porno har kronede coronadage

Arbejdsgruppe
Desværre lukkede den nuværende regering helt ned for den arbejdsgruppe, der netop så på de muligheder, fortæller Estella:

- Nu har man jo også talt om at give folk, som ikke er i a-kasse, mulighed for at blive akutmedlem og så optjene selve rettighederne til dagpengene senere. Men denne krise viser med al uønskelig tydelighed, at de socialt udsatte er glemt. Det her er et oplagt område, hvor en rød regering kan vise, hvor den står med hensyn til at hjælpe de svage i samfundet.

Estella påpeger, at mens de ressourcestærke enten har andet erhverv, de kan leve af, eller kører deres sexarbejde over et andet CVR-nummer, så har de allermest udsatte oftest kun sexarbejdet.

- Alle er skidt stillet, men dem, der er værst stillet, er dem, regeringen sagde, var grunden til, at de afskaffede arbejdsgruppen i sin tid - de socialt udsatte.

Foto: Shutterstock.com Sex & samliv Insta til kamp mod pornostjerner

På røven
- Men de mest udsatte ville vel også være på røven, selv om alle fik rettigheder?

- På en byggeplads forekommer der stadig arbejdsulykker, men der er færre af dem, når der er ordnede forhold, der tager hensyn, stiller krav om sikkerhed og så videre. Der er og vil altid være ‘stærke’ og ‘svage’ i de forskellige fag, og det er efter min overbevisning kun rettigheder og ordnede forhold, der kan stille alle og især de svageste stærkere.

Estella fortæller også, at det kræver, at man har en revisorpåtegnet dokumentation for omsætningstab, for at kunne få del i hjælpepakken.

- Sexarbejdere kan ikke få en revisor, hvis denne ved, hvad de laver, da sexarbejde ikke er et lovligt erhverv. Sexarbejdere bruger derfor ofte bogholder.

- Rufferi-paragraffen stiller også revisoren og andre samarbejdspartnere i den situation, at disse kan risikere at blive sigtet for rufferi. Det er så uoverskueligt, at ingen kan finde rundt i det, siger talsmand for Sexarbejdernes Interesse Organisation, Estella.

Arkivfoto: Shutterstock.com Sex & samliv Feminister optog strippere i smug: Nu har stripperne lagt sag an