Sexblogger: Rimming er jo bare oralsex til numsen

Kendskabet til numseslik og andre lidt anderledes sexlyster er for begrænset, mener 45-årig mor til tre

Alt for mange ved ikke, hvad rimming er, og alt for få nyder numseslikkeriets glæder.

Det mener den Miss Robinson, en mor til tre, der blogger om erotik på Missgrey.dk.

Dette er hendes tanker omkring og erfaring med analslik:

Kære læsere,

Ja, undskyld jeg bander, og det er ikke, fordi jeg ikke har styr på mit analslikkeri. Rimming er meget almindeligt herhjemme.

Vi har praktiseret det i mange år! Det er tilsyneladende bare ikke alle, der lige ved hvad rimming er.

Generelt syntes jeg, at mange er begrænset oplyst på sexområdet, eller også er interessen der bare ikke. Jeg undrer mig bare ofte over, at kvinder og mænd i min egen alder ikke ved mere om det store sexunivers. Man stiller sig tilfreds eller nøjes med almindelig 'vanilje.'

Der er intet galt med almindelig vanilje, det kan jeg også selv finde ro og tilfredsstillelse i. Det må man selvfølgelig selv om, men jeg undrer mig alligevel over, at man ikke er bare lidt nysgerrig. Tænk hvad man går glip af.

Nu ved jeg godt, at jeg er Miss Robinson. der laver blogindlæg om sex og samliv og skriver erotiske noveller i 'det lumre hjørne' og meget andet. Jeg holder mig oplyst, søger information og er pisse nysgerrig, ligeså snart der er noget, der omhandler sex, lyster og oplevelser. Jeg vil følge med, googler når jeg støder på noget, jeg ikke ved, hvad er. Jeg er ikke et omvandrende sexleksikon, men jeg ved lidt om det meste.

Miss Robinson: ”Sex som middel mod stress og depression”

Sexmesse
Selvfølgelig støder jeg på ting, jeg ikke ved noget om, der opfindes jo nyt hele tiden.

Jeg vil være informeret, for jeg skal ikke gå glip af noget. Mr. Handy og jeg var på Erotic World messen her i foråret, og når vi er afsted til sådan noget, suger jeg til mig.

Hvis der er en dims, jeg ikke har set før, vil jeg vide, hvad det er, og hvad den bruges til. Sådan er jeg bare. Jeg har ikke prøvet alt, jeg har læst eller hørt om, det kommer jeg heller ikke til, men jeg vil da vide, hvad det er.

Hvad nu, hvis det var noget jeg eller Mr. Handy kunne li'? Man kan jo aldrig vide! Man skal leve, mens man lever. Jeg er på vej mod de 50 år, så jeg ved jo ikke, hvornår min libido siger stop. Jeg vil ikke begrænse mig, pga. min modne alder på 45 år, nul og nix.

Det er ikke for sjov, at mine venner og kollegaer kalder mig 'Joan Ørting,' for jeg har altid et svar, når samtalen vedrører sex og samliv.

Sexolog? Jo, tanken har da strejfet mig, men det er ikke tid endnu. Jeg har masser af projekter i kikkerten. I bund og grund er jeg et meget fordomsfrit menneske, der ikke dømmer andres lyster og behov. Lige på nær børn og dyr, der sætter jeg grænsen.

Rimming er jo bare oralsex til numsen
Rimming er ikke noget, der lige er opfundet, det er bare almindelig oralsex omkring og i numsehullet. Intet nyt under solen der. Men ikke desto mindre kender mange ikke til begrebet.

Det giver jo mening, hvis man bare ikke er til noget, der har med analt at gøre, for så overser man ofte andre muligheder i samme kategori. Der findes næsten ikke en pornofilm, hvor der ikke rimmes. Det er meget almindeligt. Længere er den ikke.

Alligevel har jeg oplevet STORE spørgsmålstegn, bl.a. på min arbejdsplads. Ikke kun med rimming, men med mange, i mine øjne, almindelige daglige sex- og samlivsbegreber, lyster og forskellige fetich.

Jeg forventer ikke, at man har styr på hele sexleksikonet, men bare lidt ud af boksen. Som min kollega siger: 'Hvad fanden er rimming? Jeg har nok været frosset ned, for jeg er slet ikke med her!'

'Rimmer du?' var så spørgsmålet, lidt i sjov, og da jeg svarede 'ja, det gør jeg da,' blev der stille. Der er grænser for, hvad man taler sammen om på ens arbejdsplads, men vi er ikke helt almindelige på min.

Alligevel kommer det lidt tæt på engang imellem. Som jeg sagde til min kollega, 'Du vil nok blive overrasket over, hvad jeg der sker i mit hobbyrum.'

Det er jo sådan, det er. Man tror, man kender, eller forestiller sig, at man kender hinanden, men virkeligheden er bare en helt anden.

Jeg har også fået spørgsmålet, 'Går du så også i Swingerklub?', og der kunne jeg svare, at det gjorde vi ikke, men jeg kunne ikke udelukke, at vi kommer til det på et tidspunkt, for det er et spændende univers.

Når jeg så for sjov spørger ind til, hvad viden der er om swingerlivet, så vælter det ud med uvidenhed, forestillinger og fordomme.

Det er lidt ligesom tatoveringer. Enten er man til det, eller også er man ikke.

Analsex til mænd – hvorfor ikke?

Fordomme
Når man ikke er til det, så forbindes det ofte med noget negativt og fordommene vælter ud. Bare fordi man har tatoveringer, så bliver man sat i bås. Jeg har tatoveringer, gør det mig til et dårligere menneske? Jeg rimmer, gør det mig til et anderledes menneske? Nej! Hver sin lyst.

Hvorfor er så mange mennesker ikke oplyste? Hvorfor vil de ikke vide, hvad der sker ude for tryghedszonen? Jeg forstår det jo ikke. Er det bare mig? Er det vores forældres generation? Lærte de ikke at informerer eller give os et afslappet forhold til sex? Er det fordi, vi fra skolegangen kun er oplyst med basis?

Se også: 45-årig mor til tre: Sådan fik jeg strammet op og gang i sexlivet

Undervisning
Jeg husker godt den seksualundervisning, jeg havde i skolen. Det var jo kedeligt! Det var nærmest tabu dengang, lærerne brugte få timer på at undervise og fortælle om sex, og det var absolut ikke deres yndlingsundervisning. Er det udviklingen der er løbet helt afsted for os?

I dag er det heldigvis anderledes. Her har de fokus i en hel uge, hvert år. Uge sex. De målretter det efter alder, og de unge mennesker bliver oplyst og informeret på en grundig og konstruktiv måde.

Selvfølgelig er det lettere, både med powerpoint, youtube osv., i de gamle 70'ere havde vi kun overheadprojektor med hjemmelavede stregtegninger og gamle fotos fra Kvinde kend din krop.'

Tiderne er heldigvis anderledes nu! Jeg håber i hvert fald, at mine børns generationer vil være lidt mere åbne og imødekommende, når de når den modne alder, og ikke er så sexforskrækkede som mange er i dag.

Tre hold
Det modne hold, som jeg vælger at kalde det, er i den grad delt op i tre eller flere lejre. Dem, der ikke kan få nok viden og kaster sig ud i oplevelserne (det er mig), dem, der gerne vil mere, men ikke tør sige det til sin partner, og dem, der er gået i stå.

Jeg siger ikke, at man skal kaste sig ud i en voldsom grænseoverskridende fetich eller gøre noget, man ikke kan lide.

Kig ind i Pandoras æske
Jeg siger ikke, at man skal knalde til højre og venstre og danse nøgen rundt på Hovedbanegården, med mindre man føler for det - man vælger jo selv! Men åbn Pandoras æske, og kig lidt ind under låget – bare lidt!

Der er en grund til, at man er gået i stå, eller føler sig frosset ned. At konen er skredet, fordi nu vil hun vil 'Fifty Shades,' og det kan manden ikke leve op til, eller manden har fundet sig en ung model, og har forladt hus og unger.

Jeg krummer tæer, når jeg hører meninger om sex og lyster, der bunder i uvidenhed og fordomme. Jeg bryder mig bare ikke om, når andre dømmer andre, og specielt ikke, når man ikke aner en rygende papfis om det, man har en mening om.

Accepter at vi er forskellige og har forskellige lyster og behov. Fair nok, at man ikke lige har behov for at kaste sig ud BDSM eller gangbang i dukketøj, men dem der har lyst til det, gør det, for dulen da, I skal ikke høre noget fra mig i hvert fald!

When they go low, you go high!

YOLO - Lumre knus fra Miss Robinson

Læs meget mere fra andre Miss Grey-bloggere hos Missgrey.dk

Miss Robinson har før skrevet disse:

Se også: Blogger om analsex: Engang var jeg forskrækket

Se også: Forspillet over alle forspil: Mindfucking

Se også: Ups: 'Morgenknald, tjuhej hvor det går, og en lille banken lyder på døren'

32 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere