Sexfestival skal være et frirum

Arrangøren bag kinky festival i København denne weekend forklarer, hvad løjerne går ud på

På Xplore er den kreative seksualitet i fokus, og man er ikke bare tilskuer. Foto: xplore-festival.dk
På Xplore er den kreative seksualitet i fokus, og man er ikke bare tilskuer. Foto: xplore-festival.dk

Refshaleøen, hvor gamle fabriksbygninger og forladte tomter i stigende grad overtages af storbyens hipstere, gastro-iværksættere, gallerier og et mylder af turister, danner i den første weekend af august rammen om en helt særlig festival.

xplore-festivalen er den kreative seksualitet i fokus.

Vi talte med den danske arrangør Johan Bichell Lindegaard, der som programmør og kunstner er tilknyttet det interaktive kunstkollektiv Illutron, som også ligger på Holmen København.

- Festivalen handler først fremmest om at skabe et åbent, trygt og sexpositivt rum, hvor alle fantasier, lyster, seksuelle identiteter og orienteringer er velkomne og kan udforskes frit, uden frygt, skam eller skyld. Vi fejrer kreativitet og nysgerrighed og inkluderer også det mørke, skræmmende og absurde. Vi vil gerne tilbyde et sikkert rum til at komme helt ned i kroppen og lade sig blive opstemt og forført i sanselighed og nydelse.

Lindegaard oplyser, at de laver festivalen i samarbejde med Felix Ruckert og Micha Stella, som er kuratorer for festivalens program og har lavet festivalen gennem mange år i Berlin samt flere andre steder i Europa.

- Min motivation for at lave denne festival - siden jeg opdagede den i Berlin - har været at bringe dette frirum til Danmark også. E tfrirum som jeg synes kan være svært at finde i en ofte meget normativ seksualkultur, hvor vi måske nok tolererer og respekterer hinandens seksualitet, men det er sjældent noget, vi kan dele og snakke om åbent med andre end vores elskere eller med venner i de hemmelige fetichklubber, vi måske besøger, forklarer Johan Bichell Lindegaard.

Se også: Vi er langt frækkere end videnskaben troede

Sexomdagen
I år har de stiftet non-profit foreningen Sexomdagen, der er arrangør af festivalen i københavn:

- Den har netop det grundlæggende formål, at sex er noget vi skal tillade os selv at udforske med hinanden i dagslyset, både i metaforisk og i bogstavelig forstand, siger Lindegaard, der oplyser, at de regner med omkring 160 deltagere, som kan vælge at deltage i mere 40 workshops og performances.

På xplore er man nemlig deltager og ikke tilskuer:

- De fleste workshops foregår på engelsk, da der er mennesker fra hele verden, og mange workshopholdere er også fra udlandet, men det er ikke noget, vi bestemmer. Så hvis den enkelte workshopholder vil gøre det på en anden måde er det helt ok, så længe de lykkedes med at kommunikere til dem, der deltager.

BDSM
Så det er eliten af den europæiske BDSM-scene, der møder op?
- Man skal ikke været øvet BDSM'er - og man behøver i øvrigt ikke interessere sig specifikt for BDSM, alle er velkomne. Der kommer både folk, der praktiserer BDSM, fetich, kink og åbne åbne forhold, der kommer også sexarbejdere, og så kommer der mange, som bare er nysgerrige på at udforske nogle af de emner, festivalen omhandler. De har ikke nødvendigvis nogen erfaring, det eneste kriterium er respekten for vores åbne rum, de andre deltagere og deres grænser.

Se også: Smæk og dominans: Så udbredt er det

Temaer
I år er temaerne Communication, Sensation og Celebration:

Communication:

- Er det mest intellektuelle spor, her forholder workshops sig til vores seksuelle identiteter og hvordan vi kommunikerer med hinanden i de forhold, vi indgår i. I år er der fx. workshops om åbne forhold, hvordan vi respekterer hinandens grænser, når vi leger med magt og dominans, om kønsroller og om aldersfascinationer.

Sensation:

- Her har vi de mest sanselige workshops, fx. Breath Play hvor man leger med åndedræt, spanking, reb-bondage, piske, smerte, ydmygelse og ren nydelse. Mange af disse workshops byder også på meget konkrete tilgange og teknikker, man kan tage med sig.

Celebration:

- I dette spor inviteres der mere frit til leg og deltagere inviteres til at slippe tøjlerne inden for bestemte temaer eller rammer. Her har vi rollespil, der bliver små orgier, vi har Maranta Rubiera, der laver en workshop, hvor alle skal forsøge at blive til en fælles slimdyr-organisme, og Delta laver en Butoh-inspireret danse-workshop, hvor vi skal på rejse i os selv gennem dansen.

Tre højdepunkter til Xplore

Dette er, hvad arrangøren Johan Bictell Lindegaard glæder sig mest til ved festivalen:

Silent Celebration:

- Musikeren Andy Benz spiller live improviseret musik til et rum, hvor man ikke må kommunikere verbalt, gæsterne opfordres til at klæde sig ud og lege med hinanden og med musikken. Det bliver en slags kobling af performance installation og workshop, jeg oplevede det selv i Berlin sidste år, hvor det fungerede fænomenalt.

Zen Spanking:

- Felix Ruckert præsenterer denne workshop om Zen Spanking, hvor han udforsker forenelsen af Zen Meditation med spanking - jeg tror, det kan blive en intens og yndefuld oplevelse.

Virginity

- Anna Nat og Line Bangsbo præsenterer en workshop, hvor de udforsker jomfrufantasier, og gennem rollespil leger med at udforske vores fascination af jomfruelighed og den første gang. Det bliver helt sikkert med masser af humor, og så tror jeg også, det bliver frækt.

Og så er der selvfølgelig Afslutningfesten som helt klart er et højdepunkt i sig selv, det er en magisk stemning der er efter folk har lært sig selv og hinanden bedre at kende og er frie til at udforske i helt åbne rammer søndag aften og nat.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen