Forsker man i sex og omegn, bliver man mødt af fordomme og nedladende holdninger. Og kan endda opleve manglende økonomisk støtte til forskningen.
Det er nogle af konklusionerne på en amerikansk undersøgelse, hvor sociologer, der arbejder med sexrelaterede emner, fortæller om den stigmatisering, de møder i og uden for forskerkredse.
Også dansk antropolog og kønsforsker har mærket negative attituder.
Arbejdet som sexmodel eller sexarbejder blive ofte mødt alt fra decideret afsky til overbærende nedladenhed. Området har lavstatus og er prestigeløst. Og sociologen bag det nye studie fandt ud af, at også sociologer, der forsker i sexrelaterede emner, mærker dette statustab - også selv om man har udviklet sig, siden Freud blev kaldt pervers.
Mange af deltagerne i studiet anfører, at andre forskerne betragter sexforskning som mindre værd, som mindre rigtig forskning. Og mange fortæller om en seksualisering fra kolleger og udenforstående på grund af emnet, som disse forsker-citater fra studiet viser:
'Sexforskning bliver altid set på med en vis mistænkelighed. Det gør mig usikker at tale om det.'
'Jeg er altid meget forsigtig i forhold, til hvordan jeg taler om min forskning. Nu og da udelader jeg seksualitetsdelen.
'Jeg er er blevet defineret som perifer akademiker, der er mindre værd end professionel...'
'Blandt andet fordi jeg ikke har kunnet få midler til min forskning, har jeg skiftet til et andet felt.'
Sexbranchen jamrer: Vi vil tages alvorligt
Sex
Andre mærker en seksualisering fra omgivelserne: At forskeren selv må være interesseret seksuelt i det givne emne.
62 procent har oplevet, at man har lavet formodninger om deres seksualitet i relation forskningsfeltet- Og 42 procent om deres sexadfærd.
'Jeg er heteroseksuel, og man formoder generelt, at jeg er LGTB (lebsisk, bøsse, trans eller bi-seksuel), fordi min forskning handler om LGTB.
Især kvinder oplever sexhickane:
'Jeg har fået mails fra stalkere verden over.'
'Jeg får sendt porno i postkasse og fået sjofle telefonopkald fra studerende.'
TV: Sådan er livet som sexarbejder - også
Også i Danmark
Den danske antropolog og kønsforsker, Christian Groes, lektor på Institut for Kultur og Identitet på RUC, har blandt andet forsket i sexarbejde. Han nikker genkendende til nogle af problemerne i studiet. Groes mener, at seksualitetsforskning er omgærdet af lige så mange fordomme, fordømmelser og chikane, som seksualitet og seksuelle minoriteter er mere generelt i samfundet. Det stigma, der klæber til fx homoseksualitet og prostitution, klæber også til dem, der studerer de emner:
- For eksempel antydes det ofte, at jeg må være alfons eller sexkunde, eftersom jeg forsker i prostitution/sexarbejde og transaktionel sex som sugar daddy/sugar babe-forhold, siger Groes. Der finder en motivanalyse sted. I stedet for at folk spørger mig hvorfor jeg er interesseret i emnet, hvilket er helt fint, så antager folk alt muligt.
- Og jo, der er mange der kommer med nedladende kommentarer, både kvinder og mænd, også fra nogle forskere, der ikke synes, det er et legitimt emne, og at det nok bare er for sjov, eller fordi man er pervers.
- Det gælder i høj grad i prostitutionsdebatten, at jeg bliver skudt ting i skoene. Sikkert fordi den tit er drevet af følelser, og folk har stærke holdninger. Hvis jeg fx foreslår at man giver bedre sociale vilkår eller arbejdsvilkår til prostituerede, så er de,t fordi jeg har en personlig interesse i det. Eller hvis jeg udtaler støtte til bøsser og lesbiskes rettigheder, så kaldes jeg bøsse, sagt i en negativ tone, siger Christian Groes til ekstrabladet.dk.
