Sexgudinde skal fire et halvt år i brummen

Tempelleder Tracy Elise føler sig som offer for en heksejagt

Tracy Elise dømt for blandt andet rufferi.
Tracy Elise dømt for blandt andet rufferi.

Sexgudinde eller bordelmutter?

Jury og dommer i delstaten Arizona var ikke i tvivl i sagen om 55-årige Tracy Elise, der var under anklage for at lede et tantrisk bordel.

Fire et halt år ubetinget fængsel samt fire års betinget.

Elise, der gennem hele forløbet, som begyndte med en razzia i 2011 på Phoenix Goddess Temple, har hævdet, at hun blot er en religiøs leder og ikke hverken prostitueret eller bordelmutter. Hun føler sig som offer for en heksejagt og religiøs forfølgelse.

Det, anklagemyndigheden, har ment var betalinger fra sexkunder, har Elise hævdet var donationer fra følgere.

Phoenix Goddess Temple, som den berømte sexguru Baba Dez har været tilknyttet, er ifølge dem selv et trossamfund, hvor man søger visdom blandt andet gennem hellig seksualitet.

Anklagemyndigheden beskrev Elise som en meget karismatisk person, der manipulerede svage kvinder til at blive hendes gudinder, som udførte sexhandlinger på mænd, herunder masturbation og prostatamassage.

Tracy Elises søn, Ben Wade, hævder, at hans mor og templet er ofre for en lovgivning, der ikke anerkender, at religiøs oplysning findes i mange former, ifølge hufftingtonpost.com.

- Loven siger: Du må ikke røre kønsorganer. Men for os er kroppen et tempel, Kroppen er hellig. Det kan inkludere genitialer.

Tracy Elise, der har tre børn, vil nu appellere dommen. Hun har allerede afsonet 305 dage.

Herhjemme kom Natha Yoga Center, der både arbejder med yoga og tantra, i modvind efter et tv-program på TV2, hvor centret blev anklaget for at være en sexkult.

Sex & samliv - 20. aug. 2015 - kl. 21:09 Sexguru: Sådan bliver du en super elsker

Sex og samliv Sexguruen har knaldet med 2000 kvinder: Det handler om kvalitet!

Se også: Yoga-guru i sexskandale

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere