Sexgudindernes 10 lysttricks

Årets frækkeste artikler: Nogle kvinder er i tæt kontakt til deres indre sexgudinde. Lær deres hemmeligheder at kende...

I stedet for at bekymre sig om appelsinhud og skægpest ser sexgudinden sin krop som et tempel af sensuelle muligheder. (Foto: All Over)
I stedet for at bekymre sig om appelsinhud og skægpest ser sexgudinden sin krop som et tempel af sensuelle muligheder. (Foto: All Over)
Følg Sex & Samliv

(Vi bringer op til nytår de mest læste artikler på Sex&Samliv 2008 - denne blev bragt først gang i februar)

Det glittede amerikanske dameblad for piger, der gerne vil leve i (sex-)overhalingsbanen, Cosmopolitan, har forsøgt at lure sexgudinderne af.

Cosmopolitian, der er handler lige som meget om sex som mandebladet rapport på en god dag, har luretde seksuelt højspændte og erotisk udfarende sexkillinger af og lister 10 elementer, som er baggrunden for kvindernes seksuelle lykke.

(Mænd kan langt hen ad vejen bruge de samme tricks for at blive supererotikere)

1. Ta’ selv
Den sexbevidste kvinde venter ikke på, at hun får lyst. Hun sørger for, at hun får det. Cassie, 29-årig receptionist siger: ’Jeg tænker på en af mine yndlingsfantasier. Fx den hvor jeg er helt nøgen i motionscentret, og et dusin mænd står og lurer hungrende på mig.’

Et andet godt trick til at kickstarte lysterne er at pirre sanserne. Duft til din elskers deo, gnid silke mod din hud, spis noget frugt. Hvis man tager sin tid til at vække sanser - smag, følelse, duft etc - vækker man også sexlysterne.

Onani gør glad
I stedet for at bekymre sig om appelsinhud og skægpest ser sexgudinden sin krop som et tempel af sensuelle muligheder. Og det har hun lært ved at onanere. For så lærer hun sin krop at kende, alle de erogene zoner. På den måde kan hun også guide manden bedre.

Sextillid
Seksuel selvtillid er guld værd i sengen. Mænd tænder på kvinder, der ikke er bange for deres seksualitet og lyster. Hellere en uperfekt, men uhæmmet kvinde, der er stolt af sin krop, end en hæmmet pige med en perfekt krop.

Giv lyd
Selv de bedste og kvikkeste mænd kan ikke vide, hvordan kvinden vil have det. Derfor er det en god ide at sætte lyd på. ’Jeg fortæller min kæreste, hvor og hvordan jeg vil røres, og så stønner og jamrer jeg, så han kan høre sig frem, siger 29-årige Eliza til Cosmopolitan.

Kom hver gang
Forvent en orgasme, ta’ den, og lad dig ikke nøjes med lige ved og næsten. Det handler ikke om, om du kan få en, men om hvilken slags du får. Seksuel tilfredsstillelse er en selvopfyldende profeti. Hvis du ikke regner med at komme helt op på bjerget, sker det heller ikke.

Lær et unikt sexkneb
Det drejer sig om at finde spændende, erogene zoner på manden, som han måske slet ikke kender. Det kan være både frække og virkningsfulde stillinger og berøringer på interessante steder. Eller bare evnen til at sætte en erotisk stemning.

Lær hans sexhemmeligheder at kende
Det handler om at lære mandens små lyster at kende. Det er frækt i sig selv, og du får udvidet dit sexunivers, og så har du lært noget, som kan tage dine næste elskere på en fræk rollercoaster af lyst.

Vær opfindsom
Den lystfyldte kvinde ved, at man skal undgå rutine i sexlivet. Hun kaster sig ud i nye ting hele tiden, ser fræk video, køber sexlegetøj, leger rollestil, nupper en quickie, dyrker sex et nyt sted - hvad som helst, der holder gang i sexlivet.

Sensuel hele dagen
Store elskerinder integrerer begær i alt, de foretager sig, så hele dagen bliver sensuel. Det kan være at iføre sig frækt undertøj, at tage et langt og lækkert bad, at nyde sin mad, at flirte.

Jo mere, jo bedre
Kvinden, der virkelig forstår værdien af sex, bruger ikke en masse dårlige undskyldninger for ikke at dyrke sex - ’jeg føler mig tyk, jeg har min mens, jeg er træt, jeg har hovedpine’ - fordi de ved, at sex kurerer næsten alt. Når man først kommer i gang, kommer lysten også. Og hun ved, at jo længere du udskyder nydelsen, jo mindre gider du at dyrke sex. Det handler om gode og dårlige vaner - gør sex til en god vane.

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind