Sexlegetøj er barnligt

Det skal ikke hedde sexlegetøj længere, mener forhandler af dildoer, vibratorer og piske

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv: Kvinder bliver vibrator-junkies --

Dildopusher vil ikke kalde sexlegetøj for sexlegetøj:

Det er barnligt og en smule kvindeundertrykkende, fortæller Polly Rodriguez fra Unbound, der blandt andet sælger, nåja, sexlegtøj, i en artikel på livsstilsuniverset bustle.com.

Rodriguez fortæller, at de havde store udfordringer, da de skulle finde den passende betegnelse for shoppens sexlegetøj, som de altså hurtigt så væk fra. De droppede parhjælpemidler og erotiske nydelsesartikler, og de følte sig lidt klamme ved sexlegetøj:

- Sandheden var, at der ikke er et enkelt, klart og ærligt navn til at beskrive de ting, vi føler, alle kvinder burde eje.

Rodriguez mener, at da legetøj pr. definition er noget, børn leger med, burde man være moden nok til at finde noget andet. Det svarer til at kalde vagina noget barnligt, selvom det faktisk er en vagina.

Og da Unbound gerne vil fremme en sexpositiv agenda, fandt de på termen seksuelle livsstilsprodukter:

- Vi mener, at for at ændre den sociale stigmatisering omkring kvindelig seksualitet er vi nødt til at udvikle noget så banalt som ordene, vi bruger til at tale om det. Sexual lifestyle products indikerer, at kvinder har en livsstil, der faktisk er seksuel.

Ikke alle er lige begejstrede på den nye term. Twitter-folket stiller sig ret kritiske overfor konceptet, ligesom de mener, Unbound helt glemmer manden i deres korstog:

Danske sexperter uenige
Den danske sexolog og psykolog Michelle Miller er lodret uenig med Rodriguez:

- Jeg synes, sexlegetøj er en fremragende betegnelse for udstyr/hjælpemidler, som voksne bruger til at udforske deres seksualitet. Desuden er der masser af lækre og mere seksuelle navne hos de forskellige legetøjsproducenter, som refererer til produkterne på en mere 'smagfuld' måde. Jeg synes fx, at Lelos og Je Joues navne er fine, voksne og tager kvindens seksualitet seriøst.

- Jeg synes, vi skal lade være med at være så bange for at associere voksne og deres seksualitet med leg, fjol og pjat. Hvis der var en større anerkendelse af netop leg, fjol og pjat, ville vi nok ikke se ligeså mange prøve at fikse deres stagnerende sexliv i parterapi på grund af de overvældende præstationskrav og standarder, vi har skabt for det moderne menneskes seksualitet og nydelse.

Lucy Vittrup, debattør, forfatter og erotisk eventyrer, er lidt mere i tvivl:

- Det er en meget fin pointe med at kalde det seksuelle livsstilsprodukter. Jeg kan godt lide, at man giver produkter, som man bruger til at styrke sin seksualitet med, et samlet navn, som ikke kun er sxlegetøj. Noget af det er jo ikke decideret til 'leg' - fx er en choker også et flot smykke. En choker en et slags halsbånd, man kan bruge ved breath control og kvælersex.

- Omvendt så mener jeg ikke at legetøj er noget, som er forbeholdt børn. Legetøj taler ind i, at man er i et frirum, hvor man går ind i en anden, legende verden, en verden, som kan være altopslugende i øjeblikket.

Mathilde Mackowski, der er medstifter af sexshoppen sinful.dk, er også i tvivl:
- Jeg ville på mange måder ønske, at vi havde et ord som var mere blød, inderligt og sigende for de oplevelser sexlegetøj kan give os. På den anden side så kan jeg også godt lide, at vi kalder det præcis, hvad det er. For det er jo legetøj til sexlivet, som kan give både sjove, skøre, inderlige og intense oplevelser.

Bloggeren JoanB, der tester alt fra buttplugs til glidecreme og er blevet verdensberømt for det, er klart med på ideen:

- At benytte erotiske livsstilsprodukter frem for sexlegetøj, ville da umiddelbart være super fint, og noget mere spiseligt for rigtig mange, inklusive mig selv. Udtrykket dækker da også kategorien ret fint. Vi er jo virkelig kommet langt ud over, at sexlegetøj udelukkende er synonym med grimme, hudfarvede gummidildoer.

- I dag er det meget design og brands, vi kigger på og går efter, når vi køber sexlegetøjsprodukter/erotiske livsstilsprodukter, og det hænger rigtig godt sammen med en mere moderne og opdateret livsstil.

- Samtidig kan jeg rigtig godt lide ideen om, at det er en del af vores livsstil at benytte lækre designervibratorer og andre eksklusive produkter. Selv har jeg tidligere været inde på navnet erotiske gadgets, men folk forstår det bare ikke - og erotiske gadgets er heller ikke google-venligt, så det er jeg gået væk fra igen. Og termen seksuelle hjælpemidler prøver jeg også at komme lidt væk fra, da det kan give brugeren mindreværd og ikke seksuelt selvværd.

- Men desværre tror jeg, at det bliver svært at erstatte ordet sexlegetøj, og skal det endelig gøres, skal det komme fra producenterne og forhandlerne. Men da Google i høj grad sætter dagsordenen, vil man jo vedblive at bruge de ord, folk søger på i beskrivelserne af produkterne – og her betyder og tæller ordet 'sex' rigtig meget, og så er vi atter tilbage ved sexlegetøj/sex toys.

Se også: Vibratorer gør kvinder sexafhængige

Se også: Mor til tre: Mit liv som dildotester

Se også: Fem grunde til at hade sexlegetøj

 

 

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere