Sexologer om arbejdet: Bliver inspireret af eget sexliv

Er der sammenhæng mellem det private og det professionelle, når man lever af at rådgive mennesker om seksualitet?

Fem danskere, der arbejder med seksuelle udfordringer, fortæller om inspiration.
Fem danskere, der arbejder med seksuelle udfordringer, fortæller om inspiration.

Når VVS-manden har fri fra arbejdet, går han så hjem og lægger nye rør? Når revisoren har fyraften, får han så lyst til at lægge budget derhjemme?

Umiddelbart kunne man formode, at de fleste af os helst vil lave noget, der ikke minder om arbejde, når vi har fri - for eksempel at knalde.

Man hvad gør de mennesker, som arbejder professionel med sex og omegn? Hænger sex dem langt ud af halsen, eller bliver de snarere ekstra inspireret af jobbet?

Vi spurgte tre sexologer, en orgasmeekspert og en erotisk energi-coach.

Sara Skaarup, sexolog og parterapeut:

Sara Skaarup.
Sara Skaarup.

- Jeg bliver inspireret af at arbejde med sex! Det holder mig i kontakt med min egen nysgerrighed at tale med andre om, hvad de oplever, og at blive kastet ud i nye opgaver, der skal researches. Men det er ikke altid 1:1. Jeg kan sagtens komme hjem fra en arbejdsdag i seksualitetens tegn og have mere lyst til at se en god film.

Jeg bliver inspireret af mit eget sexliv i mit job idet det, jeg oplever, kan danne basis for det, jeg skriver om i klummer eller forslag til andre rent professionelt.

Jeg tror ikke på vandtætte skodder. Tværtimod oplever jeg, at jeg skriver bedst, hvis jeg dropper distancen. I rådgivning sidder jeg ikke og underholder med private eskapader fra soveværelset, men jeg kan godt finde på at dele erfaringer, jeg har gjort mig tidligere, hvis det er hjælpsomt for dem, der sidder overfor.

Se også: Sexeksperterne: Det bedste sexråd vi aldrig fik

Signe V. Bentzen, sexolog og parterapeut:

Signe V. Bentzen.
Signe V. Bentzen.

- Jeg tror, at jeg på tidspunkt syntes, at der var alt for meget sex, sex, sex hele dagen lang, til at jeg gad at snakke sex i mit privatliv. Men hen ad vejen udviklede jeg nogle gode barrierer. Ikke vandtætte, for jeg bliver da både inspireret af mit fag, og ind imellem skriver jeg om ting, der er hændt mig eller som inspirerer mig selv.

Katrine Berling, sexolog og parterapeut:

Katrine Berling.
Katrine Berling.

- Jeg bliver inspireret af mig eget sexliv. Jeg bliver inspireret af mit eget sexliv til mit job som sexolog. Jeg lærer altid noget nyt om mig selv eller mænd. De sidste par år er jeg gået på opdagelse med de mænd, jeg selv har set. Hver gang jeg har været sammen med en ny, lærer noget om mig selv og om meget om mænd. Jeg stiller ofte spørgsmål og er undersøgende og nysgerrig i mit sexliv. Jeg ved, at det er muligt at lære en mand at kysse bedre og at blive god til at slikke fisse, det kræver bare lidt tålmodighed og at man viser ham, hvad kan gerne vil.

Jakob Kærgaard, mandeterapeut, orgasmeekspert:

Jakob Kærgaard.
Jakob Kærgaard.

- Nogle gange bliver jeg bestemt inspireret. f.eks. af at høre mine kursisters oplevelser og historier. Jeg oplever ikke, at jeg får mindre lyst til sex, men jeg er bevidst om behovet for at værne om mit privatliv og ikke blande det for meget sammen. Og helt klart også for at beskæftige mig med andet end seksualitet og relationer, hvilket jeg heldigvis også gør.

- Jeg deler ikke decideret personlige historier. Men den praksis, jeg underviser i, bygger jo i den grad på personlige erfaringer. Uden dem ville der ikke været noget Vital Force Sexual Mastery kursus. Det er så at sige essensen af mine personlige erfaringer, formet til noget som er tilgængeligt for alle.

Lucy Vittrup, sexdebattør, erogi-coach og forfatter:

Lucy Vittrup.
Lucy Vittrup.

- Jeg har været meget seksuelt nysgerrig, siden jeg kan huske. Da jeg på et tidspunkt besluttede mig at dedikere mit arbejdsliv til det, så blev missionen med arbejdet tydelig: At skabe en højere bevidsthed om hvordan vores seksualitet kan udfolde sig som nøgle til at leve mere fuldt ud, elske stærkere, få mere personlig livsglæde og gennemslagskraft.

Min nysgerrighed er ikke blevet mindre af at arbejde med det. Tværtimod. Men nu er jeg jo ikke 'body worker' eller sex-arbejder i den forstand, at jeg har kropskontakt med mine klienter eller kursister. Jeg arbejder mere med at videregive en bestemt filosofi, mindset, personlig udviklingsvinkel, give værktøjer til stærkere livskraft og sansetræning mv. Derfor lever jeg fx ikke af at være fysisk tæt med nogen mange timer om dagen.

Påvirker mit fuldtidsarbejde med seksualitet min personlige lyst til sex? Det er svært at sige. Jeg har altid haft stor seksuel nysgerrighed, og det har ikke forandret sig. Forskellen fra før, jeg arbejde med det, er måske, at jeg har perioder, hvor jeg også har mere metodisk tilgang til sex og seksualitet. Jeg går på opdagelse i hjørnerne af seksualitetens landskab for at lære, få indsigt, erfaring på egen krop. For hvordan skal jeg kunne give noget videre, som jeg ikke selv har erfaring med. For mig er sex ikke noget, jeg 'gør' - det er et sted, jeg går hen, som Ester Perel formulerer det. Og det sted bliver ved med at forandre sig, forføre og fortrylle mig.

Se også: Sådan er sexologernes sexliv

Se også: Sexperter har også sexproblemer

 

Se også: Sådan var vores sexdebut

 

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere