Er alle danskere nu vilde med retroporno?

Klumme: Det er dejligt med ægte liderlighed, men der er for lidt smæk på drengen i 70'er-porno til den moderne pornobruger

Smart musiker og hans organist har kastet deres kærlighed på gammel porno. Men er det nok til den almindelige onanist?
Smart musiker og hans organist har kastet deres kærlighed på gammel porno. Men er det nok til den almindelige onanist?

Danskere vilde med retroporno.

Sådan lyder en fængende rubrik i hoforganet for gastronomisk, kulturel og seksuel korrekthed, Politiken.

Den drejer sig om, at pornofilm fra de tidlige 70’ere åbenbart er det nye sort. Kunsterne og kendere forklarer i den grundige artikel, at det er uskylden, den vildtvoksende behåring, de sjove frisurer og den ærlige sex mellem ægte mennesker, der lokker horderne til.

Det står, ifølge artiklen, i kontrast til vore tiders robotagtige barbieporno. Underforstået: Alting var bedre i gamle dage.

Jeg tillader mig at mene noget andet lidt andet. For det første blev der også produceret mest slamporno i gamle dage. For det andet har trenden med porno fra de gode, gamle dage været i gang længe. Læs en artikel om det her: Gammel porno på nye dåser. Men det er blot en lille dråbe i det store sædorgie på nettet.

Læs: Sengekantsfilm mest populære

At Politiken nu kan skrive om det, fordi en filmfestival viser noget brun porno med pornoorgel til nogle københavnske hipsters med porno-truckerverskæg, rykker ikke mange kussehår i pornobranchens udseende.

Bare fordi der var en kø af gamle mænd i min lokale Video Netto forleden, betyder det ikke, at DVD-pornoen får revival. Og at mandebladet rapport stadig kan findes på en tankstation nær en kaserne i Udkants-Danmark, er ikke ens betydende med, at magasinsex er fremtiden.

Det er min påstand, at retroporno er og bliver et kitchet kuriosum, som langt de fleste moderne pornobrugere hurtigt vil klikke væk fra, hvis de fandt det på nettet. Det går simpelthen for langsomt, der er for lidt smæk på drengen. Det er som et se en gammel James Bond - pudserløjerligt underholdende de første ti minutter, og så kribler det i fjernkontrolfingeren.

Læs: Gammel porno er det helt nye

Misforstå mig ikke: Jeg synes også, der er alt for langt mellem udgivelser i dagens mainstreamporno, der viser ægte og uforstilt liderlighed.

Der er alt for mange plastiskpatter og påtaget skrigeri. Lidt for mange udspilede røvhuller og lidt for få ansigter, tabt i selvforglemmelsens nydelse.

Men så er det jo godt, at der er så mange kanaler, hvor de her såkaldt almindelige mennesker kan uploade deres webcamudskejelser til egen og andres fornøjelse.

Enhver tid har sin porno. Og vores tid pornotid står i nichernes tegn. Kan du tænke på det, er der nogen, der tænder på det. Og så kan du efterfølgende finde det på nettet. Det er i det lys, retropornoen skal ses. Retroporno er blot en lille niche, som i bedste fald kan give lidt håndører til de gamle producenter. Og lidt fnisende morskab for den kreative klasse på visit i 'pornoen guldalder.'

Men jeg er måske bare en mand, der ikke er gammel nok til at have oplevet 70’er-pornoens lyksaligheder på egen hånd - og ikke ung nok til at fascineres af brun sovs, behårede måtter og tysk pornoorgel.

Læs: Kussen er tilbage - og den er lidt sur

Journalist og cand.mag. Tomas Roar er hverken sexolog eller parterapeut. Men han har haft ansvar for Sex&Samliv på ekstrabladet.dk i seks år. Derudover har han arbejdet med sexjournalistik i yderligere 10 år. Hver søndag skriver han klummer i Ekstra Bladet sammen sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, der også har sin egen brevkasse her på ekstrabladet.dk.