Derfor er sex sexet

Klumme: Sengen er den sidste legeplads

Sex er vores mest vellykkede interface, skriver Sexperten Tomas Roar i sin første klumme. (Foto: All Over)
Sex er vores mest vellykkede interface, skriver Sexperten Tomas Roar i sin første klumme. (Foto: All Over)

Hvad er sexet ved sex? spurgte en af sexforskningens pinger Erick Janssen fra det berømte Kinsey Institute kl. vodkashots på en dansk sexologkonference for nylig (der er nedlagt referatforbud fra selve festen…).

Det fik mig til at tænke på dette:

Vi er på. Vi er i kontrol. Vi er seriøse.

Men sådan har det ikke altid været.

Barndommens endeløse eftermiddage, opslugt af leg, kommer aldrig igen.

Men der er et område, hvor legen stadig kan være i højsædet. Sengen er nemlig den sidste legeplads.

Sex er den ultimative form for nærvær. Når sex er godt, er det dejligt tidsfordriv. Når sex er fantastisk, er der ingen tid, kun ét langt nydende nu.

Bevares, der er intet galt med et hurtigt put, der kun kilder i kønsorganerne, men det er ulige meget mere givende og sjovt, når det store udtræk rulles ud. Helt derude, hvor hele kroppen er en stor, erogen zone, så et enkelt slik på øret, en kilden finger i nakken, et drivende vådt kys kan være nok til at bringe dig ud over afgrunden i et svimlende fald af nydelse.

Men sådan er det ikke altid. Andre gange tænker du måske:

’Mm, dejlig krop, jeg skal lige have min finger ind der, hm, ikke så våd, kom nu ind i kampen, nå, nu hun klynker lidt, betyder det ’mere – gå videre’?, hm, min pik er kun halvfed, bare den kan komme op, årh, der kom en sms …’

Hvad der sker med kvinden, der har været så venlig at lægge tid og krop til fornøjelserne, er mere uklart.

Det kan jo være, at hun gennemgår huskelisten til Netto, mens jeg føler, vi er ved at smelte sammen i et sydende orgiastisk søle.

Hvilket bringer min frem til det, som disse klummer blandt andet handler om: Håndfaste guides til et bedre sex- og samliv, holdninger til aktuelle seksualpolitiske emner samt egne erfaringer med kærlighed, singleliv og saftig sex.

Fordi sex er det mest vellykkede interface, vi har med verden omkring os.


Journalist og cand.mag. Tomas Roar er IKKE sexolog, men han har haft ansvar for Sex&Samliv på ekstrabladet.dk i seks år. Derudover har han arbejdet med sexjournalistik i 10 år. Hver søndag skriver han klummer Ekstra Bladet sammen sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen, der også har sin egen brevkasse her på ekstrabladet.dk.

Læs: Interview med Ekstra Bladets nye sexpar: sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen og sexredaktør Tomas Roar her