Bare kvinder vidste dette om manden...

Sexologklumme: Nogle mænd klager over, at det er svært at bevare følelsen af at være en 'rigtig' mand, når deres kvinde ikke rigtigt gider sex. De tager det personligt

SEXPERT-TV: Sådan får du din mand til at lytte

-- Over artiklen her relateret Sexpert-tv fra arkivet: Kvinde - lær at tale med din mand --

Kvinder ved jo som bekendt altid bedst.

De ved, hvad deres mænd tænker og føler og har behov for. Eller rettere: De formoder en masse på mandens vegne, som de bygger på forestillinger og kønsklicheer og ønsketækning.

Men ikke overraskende viser det sig, at mænd alligevel har nogle andre tanker og følelser og behov, som de ønskede, at kvinder kendte til.

Sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen kommer her med en række bud på, hvad mænd gerne vil have, at kvinden vidste om manden.

Det er bygget på, hvad hendes mandlige klienter ofte giver udtryk for, og er således ikke udtryk for noget, alle mænd altid synes, men hvad nogle mænd tænker noget af tiden:

I det hele taget skal vi jo passe på med at generalisere. To mænd eller to kvinder kan være (næsten) lige så forskellige fra hinanden som en mand fra en kvinde.

Mange lider under, at vi i det daglige har det med at have stereotype fortællinger om, hvad det vil sige at være mand. Rigtig mand.

I min konsultation ser jeg alle slags mænd; fra muskelbjerget til letvægteren, den intellektuelle, stilladsarbejderen, bageren, andengenerationsindvandreren, vestjyden, bøssen, bassangeren, fotomodellen, psykologen, mesteren, svenden og eleven.

Seks grunde til, at din slappe penis ikke er tegn på impotens

Præstation
De kommer næsten allesammen fordi de er bange for, at de ikke er rigtige mænd. Og fordi de ikke præsterer det, de tror, de skal i soveværelset. Eller fordi de tror, at de ikke får det, de skal have i soveværelset

Mange tunge dage og søvnløse nætter kunne måske være undgået, hvis kvinder var bedre til med åbent sind at undersøge, hvilken type mand de har med at gøre.

Nogle mænd har fx meget brug for at føle sig forbundne med deres kvinde, før de overhovedet kan tænke på sex. Deres seksualitet og deres følelser hænger tæt sammen.

Pudsigt nok ender denne type mand ofte op med kvinder, hvis seksualitet ligner mere det stereotype billede, vi kan have af mænd, som bare er 'ready to go' - uanset hvordan lugten i bageriet i øvrigt er.

Rigtige mænd gider ikke knalde

Sex
Andre mænd klager over, at det er svært at bevare følelsen af at være en 'rigtig' mand, når deres kvinde ikke rigtigt gider sex. De tager det personligt.

- Hun må jo synes, jeg er et pjok, der ikke kan finde ud af at tage hende rigtigt! Der må jo være noget galt med mig - for hun var jo smadder liderlig og PÅ, da vi mødtes. Måske jeg bare er blevet for gammel, som en 54-årig mand med en 15 år yngre kone sagde forleden.

Han glemte, at de nu har to små piger og et familieilv, der ofte trækker tænderne ud på ethvert sexmonster. Der var sådan set ikke noget at sige til, at de begge to var for trætte til sex.

Men han følte sig så ansvarlig for den manglende sex. Men hvad med hendes ansvar? Det havde de faktisk ikke talt om. Eller om hvad han kunne foreslå hende, for at hun kunne lokke ham med på legen. Som fx at tage hans lem alvorligt. Lege med det. Kæle med det. I det hele taget anerkende dets eksistens. Det ville ikke bare tænde ham, men få ham til at føle sig mere som (rigtig) mand.

Ro
Mens nogle mænd har meget brug for samtale, så er der rigtigt mange, der har svært ved at få deres partner til at forstå, at de har brug for RO, når de kommer hjem for at kunne falde ned og blive "dem selv" efter en arbejdsom dag.

Manden tænker: 'Jeg har brug for, der bliver blikstille inden i. Jeg bliver helt umedgørlig og nærmest som en løve i bur, fordi jeg føler mig trængt op i et hjørne af alt hendes snakkeri, når vi mødes. Hvis bare hun kunne give mig 20 minutter, hvor jeg måtte sidde i fred foran computeren, så ville der blive så meget luft og plads i mig. Men hun kvæler mig med sine spørgsmål og snak fra samme øjeblik, jeg kommer ind ad døren.'

Nysgerrighed
Til gengæld drømmer mange mænd om flere ord og større nysgerrighed på hinanden i det mere intime rum. Og mere tid.

I stedet for at køre det hele så tavst og automatisk i en velsmurt, effektiv rutine, så længes de efter noget mere og større. For at komme derhen kræves ord; de ord som kvinderne har så rigeligt af udenfor sengen, hvor de sågar kan fin-tune den rosa favreskala i diminutiver - no problem - men at sætte ord på, hvad der rør sig inden i dem og hvad de har lyst til i soveværelset, det kniber.

'Tænk hvis vi bare kunne sidde overfor hinanden og mærke efter, hvilken slags berøring, vi har brug for idag. I morgen er jeg jo et helt andet sted og så har jeg har lyst til at være tæt på dig på en anden måde end jeg har i dag.'

Men det kræver tid og plads.

Tid
Mænd mangler også, at deres kvinder vil sætte (god) tid af til at være tætte med dem. At de takker nej til ting - alene af den grund, at de har lyst til at være tætte med deres mand.

Som en af mine klienter sagde:

'Hvis jeg skulle ønske noget, min eks kunne have vidst om mig, så var det, at jeg har et helt grundlæggende behov for, at hun elsker mig med hele sin krop. Hun skal vise mig, at hun er vild med mig, at hun elsker mig, kærtegne og kysse mig - hele mig. Fra top til tå. Også når vi er ude. Hun skal elske mig uforbeholdent. Måske ikke hele tiden, men ofte. Så jeg virkelig kan mærke hende og mærker, hun er min.'

 Bliv en honning-fælde: Seks ting der gør en kvinde sexet

Test dig selv: Er du en god kæreste?

Sådan vækker du hans lyst

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.