Derfor er pigesex trendy

Sexologen forklarer, hvad der er så tiltrækkende ved sex mellem to kvinder

SEXPERT-TV: Kvindesex er det nye sort

Pigesex.

Man kan dårligt sige ordet uden, at samtlige mænd i forsamlingen får stjerner i øjnene og en lille, sitrende krølle ude ved den ene mundvig.

Sexolog Signe V. Bentzen sætter i denne klumme fokus på kvinder, der elsker med kvinder:

En af mine tidligere chefer var komplet besat af det. Hver eneste gang vi havde redaktionsmøde, fik han ikke bare altid, men hver eneste gang, indskudt, om det ikke var uendeligt lang tid siden, at jeg havde lavet noget om pigesex.

- Det kan folk altså godt lide at høre om. Det er jo både sødt og frækt. Og kun lidt vovet, bedyrede han.

Forleden spiste jeg frokost med min gamle veninde, Mette, hvis fødselsdag jeg have misset i år. Mens hun fortalte om festen, faldt snakken på en af hendes veninder, som året før havde haft et rigtigt godt øje til mig hele aftenen, og hvis mand da også var vældig frisk på at udvide parforholdet til en trio den aften. Under en dans havde han forsikret mig, at han kunne også sagtens bare gerne kigge på, hvis jeg hellere ville det.

Venligt af ham.

Se også: 6 ud af 10 kvinder drømmer om pigesex

- Det seneste års tid har jeg med jævne mellemrum investeret i diverse tilbehør og remedier til at benytte i forbindelse med sex. Herunder en pænt stor påspændingsdildo, siger Linda. (Foto: colourbox.com) Sex og samliv Linda: Pigesex giver balance

Våd og rundtosset
Mette og jeg grinte lidt af minderne og jeg sagde, sådan lidt for sjovt, om der mon var nogen, måske bortset fra bøsserne, der ikke tændte på tanken om pigesex? Mette lo forlegent og sagde, at nu måtte jeg ikke grine, men der var altså en kvinde på hendes arbejde, som gjorde hende fuldstændig rundtosset og blød i kroppen, når de talte sammen. Mette sukkede, mens øjnene slog smut:

- Alene lyden af hendes stemme får mit underliv til at trække sig sammen. Jeg bliver sjaskvåd og forfjamsket! Tror du det er alderen, der gør det? For det er, som om det mindre og mindre drejer sig om hvilket køn, folk har, og mere og mere om deres udstråling?' spurgte hun mig.

Det er et godt spørgsmål. Er det alderen, eller er det tiden, der er på spil?

Jeg har gæt og tygget lidt på det spørgsmål. Og jeg er kommet frem til, at svaret er: Både og!

For der er ingen tvivl om, at mange kvinder, jo ældre de bliver, bliver mindre snerpede og får et mere frigjort forhold til deres krop, til sex og til dem, de har sex med. Jeg møder fx langt flere seksuelt eventyrlystne kvinder over 40 end blandt kvinder i 20’erne.

Men det hænger også sammen med tidsånden. Der bliver rokket og leget med køn, sex og grænser i disse år. Aldrig før har der i Danmark været adgang til så mange ladyboys for mænd, der gerne tager den dyre ende af pengepungen frem. Kvinder giver også gerne 1500-2000 kr for at blive erotisk og intimt masseret af en skøn og næsten nøgen kvinde i halvanden time.

Jo, efterspørgslen på 'same sex-'erotik er enorm.

Sexologen Signe V. Bentzen er glad for kvindesex.
Sexologen Signe V. Bentzen er glad for kvindesex.

Pseudo-lebber
Mine lesbiske veninder klager til gengæld over alle de 'pseudo-lebber,' der oversvømmer de sædvanlige kvinde/kvinde-fester. Både gifte og single hetero-kvinder fylder godt op på dansegulvet, hvor den ikke får for lidt for at tiltrække sig opmærksomhed, lidt lir i krogene og måske en tur med hjem.

Jeg elsker de fester. Jeg kommer der rigtigt gerne og nyder den superladede stemning, også selv om jeg har fået kæreste, der er mand hele vejen igennem.

Men så er det bare, jeg tænker videre, at når nu det rent faktisk primært er voksne, der leger med andre af samme køn, er vi så ikke vokset fra at kalde det pigesex. Burde det ikke så hedde 'Kvinde-sex' fremover? Eller er det simpelthen for vovet?

19 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere