Derfor finder du ikke den perfekte kvinde

Klumme: Fem grunde til, at du ikke får en kæreste - plus en løsning

Tilværelsens ulidelige lethed kan blive til tilværelsens uendelige ulidelighed, når man forveksler det frie valg med friheden til at lade være med at vælge.

Det gælder ikke mindst på kød- og kærlighedsmarkedet.

- Nogle af os har lært at acceptere, at intet i livet er perfekt, heller ikke en kæreste. De af os har fundet sig en dejlig, langt-fra-perfekt kæreste. Men andre tror, at lige om lidt, måske lige rundt om hjørnet, vil vi finde en, som er ’mere rigtigt’ for os end ham eller hende, vi har på hånden. (Foto: colourbox.com) Sex og samliv Kæresteguide: Sådan finder du den rigtige

Enhver single har stået over for et af livets helt store dilemmaer: Er den potentielle partner prisen værd? Er jeg villig til at sætte min frihed på højkant for at få den kæreste? Og er der mon ikke en derude, som er endnu bedre, og som svarer til det mere eller mindre detaljerede billede, jeg har af den perfekte kæreste?

Se også: Netdating: Drop dine store krav

For det handler alt sammen om at turde at vælge fra og især til. Også i en tid rig på fristelser og forførende illusioner om perfekt lykke lige om hjørnet. Derfor skal din næste kæreste, muligvis den Sidste Kæreste, også være den Perfekte Kæreste.

Men som man taler om the good enough revolution i teknologisk henseende, hvor vi har accepteret og decideret favner det halvgode og lettilgængelige fremfor det perfekte og svære (eks. tynde mp3-filer i forhold til ordentlig lyd), så kan det give god mening være en anelse mere realistisk i sine forventninger til kærligheden.

Det har sexredaktør Tomas Roar denne klumme om. Den tager udgangspunkt i mænd, men kan med få omskrivninger også gælde kvinder:

Sex & samliv Ti danskere: Sådan blev vi kærester

Supermodel
Du kan bilde dig selv meget ind. Du kan for eksempel bilde dig ind, at du er lidt over middel sådan rent udseendemæssigt. Det gør de fleste mennesker. Meget få erkender, de er grimmere end gennemsnittet

Derfor skal din kæreste selvfølgelig matche dig på alle vigtige parametre. Og hvis du er mand, betyder det blandt andet, at din potentielle partner skal være en supermodel - eller i det mindste ligne en.

Se også: 8 myter om det perfekte par

Begavelse
Du kan bilde sig selv meget ind. Du kan for eksempel bilde dig ind, at du er sådan lidt over middel rent intellektuelt. Det gør de fleste mennesker. Meget få erkender, de er dummere end gennemsnittet.

Derfor skal din næste kæreste, der jo skal være den sidste kæreste, være begavet. Godt begavet. Skarp og vittig. Veluddannet. De ting hænger i sagens natur ofte sammen. Desværre viser det sig, at 'Skal vi danse/hva' så der?/er du frisk?' ikke i hendes optik afspejler et passende intellekt fra din side. Du er ikke hendes drøm af en mand.

Se også: Romantisk tv ødelægger dit parforhold

Du er kort sagt for dum. Det er du dog for dum til at erkende. Selv om du tilbyder at være hendes toy boy, vil hun vil ikke have dig. Og godt det samme. Det gør ikke noget godt for dig mandighed at blive sat på plads i samtlige diskussioner.

Eks'en
Måske havde du en eks-kæreste, som var verdens lækreste kvinde. Måske har tiden photoshoppet hende lidt. Så hun står nu som uovergåelig målestok for alle fremtidige piger, en monolit formet som et timeglas, der kaster skygger over dit liv:

De største par øjne på denne side af bratz-dukker. Det mildeste sind på denne side af Buddha. Den mest twistede seksualitet på denne side af, af, af, nåja, af dig selv.

Alt i alt var hun kæresteversionen af en Kinder mælkesnitte.

Men ingen var som hun, ingen skal være som hende. Og ingen fortjener at blive målt ved siden af eller forsøgt skabt i hendes billede.

Se også: Elskede, jeg hader dig

Fysiske fejl
Ingen er ufejlbarlige. Det kan du sådan set godt skrive under på. Listen over dine egne ligner brugermanualen til dit tv: Lang og grundlæggende ubrugelig. Men lige når det kommer til potentielle partnere, er du knap så fleksibel og åben.

Hun har måske uønskværdigt store fødder, der ikke indbyder til intim fodmassage. Eller mandehænder, der giver mindelser om uønskede oplevelser med transludere et øde, lurvet sted i centraleuropa. Eller en røv, der ikke ligner Kim Kardashians. Det er jo ikke som sådan en fejl - det springer bare i øjnene. Og det er det eneste, du fokuserer på.

Med tiden ville du kunne se bort fra dem og endda værdsætte charmen. Du giver det bare ikke tid. For lige om hjørnet venter den Perfekte kæreste jo.

Se også: Hvem siger først 'jeg elsker dig'?

Vaner
Han snorker som en fordrukken skovhugger med høfeber. Eller piller næse, som var der ingen dag i morgen. Og spiser bussemændene, når han tror, du ikke ser det. Eller stønner Moar, når han kommer. For slet ikke at tale om den irriterende pilfinger i din røv, når I knalder. Eller at han tror, han altid har ret. Eller brummer, når han spiser.

Selv om I lige har mødt hinanden, er listen over hans vildt belastende træk lang som udskriften over dine mobilsamtaler.

Med tiden ville du kunne se bort fra dem og endda værdsætte charmen (hvis de altså ikke vokser sig endnu større i dine øjne). Du giver det bare ikke tid. For lige om hjørnet venter den Perfekte kæreste jo.

Se også: Derfor giver mænd oralsex

Løsningen
Debattøren Pouline Middleton mener i Information, at kærligheden lider under en disneyficering, hvor det monogame parforhold fremstilles i et helt urealistisk glansbilledeunivers, som virkeligheden aldrig kan leve op til.

Løsningen på det problem er så at have åbne, ærlige forhold. Hun kalder det dynamiske forhold, men grundlæggende set handler det om at erkende, at man ikke kan være alt for sin partner, og at en partner ikke kan dække alle ens behov.

Som andre idealister, der tolker tidens tegn i sol, måne og eget kaffegrums, ser hun store ting komme - lige om hjørnet: I Middletons tilfælde intet mindre end en ny seksuel revolution.

Se også: Nyt datingsite kun for ærlige

Sexperterne - 2. maj. 2012 - kl. 11:00 TV: Sådan får du i både pose og sæk
 

Godt så. Mindre kan også gøre det.

Når man nu ikke kan få lov at bygge sin egen ultimative kvinde - som en slags Bride of Frankenstein - hvor man tager det bedste af de kvinder, man har mødt (hende der slikkede som en drøm, hende med de længste ben, hende med det skarpeste vid og så selvfølgelig hende med strutrøven - og hende der havde grønne fingre), så er svaret vel at skaffe sig flere kærester:

Se også: Her er formlen på den perfekte kvinde

To til sengebrug (en til det hårde, en til det blide), en til repræsentation, en til hjemlig hygge/husligt arbejde, en til at grine med og en til at tænke med. Og så videre.

Puha - det lyder som et mægtigt logistisk arbejde. Måske du bare skulle nøjes med lidt mindre. Nøjsomhed er jo det nye sort.

Du kan også bare følge sexolog og parterapeut Signe V. Bentzens råd her:

- Nogle af os har lært at acceptere, at intet i livet er perfekt, heller ikke en kæreste. De af os har fundet sig en dejlig, langt-fra-perfekt kæreste. Men andre tror, at lige om lidt, måske lige rundt om hjørnet, vil vi finde en, som er ’mere rigtigt’ for os end ham eller hende, vi har på hånden. (Foto: colourbox.com) Sex og samliv Kæresteguide: Sådan finder du den rigtige



Se også: Drop jagten på den perfekte partner

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere