Det siger 10.000 sexpartnere om sexisme

Klumme: Pikhelt eller luder? Disse pikhelte lever den ultimative drengerøvsdrøm helt ud til kanten - men seksuelt udadvendte kvinder er bare billige

-- Over artiklen relateret Sexpert-tv fra arkivet: Slip tøjten fri --

Jeg erkender blankt: Jeg bliver en smule imponeret og endda lidt misundelig, men også en kende skuffet, når jeg hører om mandlige rock- og filmstjerner og andre kendisser i overhalingsbanen, som vælter sig i fisse.

Senest har en for mig ganske ukendt wrestler Rick Flair fortalt, at han har dusket et voldsomt stort antalt kvinder - på den potente side af 10.000.

At han så også hævder at have hældt 10 øl ned hver dag, gør bare historien endnu mere rock'n'roll.

Men hvorfor både imponeret, misundelig og skuffet?

Disse pikhelte lever, tilsyneladende, den ultimative drengerøvsdrøm helt ud til kanten: Den hvor bandrummet backstage er gejlet helt op med usandsynligt tøjtede groupies og dyr sprut og specialimpoteret super coke i rigelige mængder og frit valg på alle disse hylder - som man har set i larger than life-fortællingerne om 70'ernes rock'n'roll giganter, 80'erne puddel-heavy-stjerner og nullernes hiphop-videoer.

Her er man konge for en dag. Hver dag. Instant gratification. Og hvad giver mere umiddelbar tilfredsstillelse end at kunne række ud efter den nærmeste og lækreste kvinde og gøre med vedkommende, som man nu lyster?

Så selvfølgelig bliver man en kende misundelig.

Se også: Årets pikhelt: Her er mit bedste sexråd

Imponeret
Og lidt imponeret, for hånden på hjertet og skridtet: Ville jeg virkelig orke selv at knalde med flere forskellige personer hver dag?

Ja, er min umiddelbare reaktion - med tanke på alle de kvinder, man instinktivt har lyst til at gramse på, når de defilerer forbi en sommeraften…

Når jeg så alligevel trækker lidt på det, er det fordi, jeg faktisk helst vil mærke en eller anden form for connection. Og ville jeg kunne knalde i det omfang uden samhørighed, og ville jeg kunne mønstre det nærvær, det også ville kræve af mig? For ikke at tale om issues med den præstationsangst, som vel må være alle kendisser/performeres største udfordring: Man ville jo vide, at den her kvinde vil forvente det vildeste knald OG tage udførlige noter til både veninder og tabloidaviser.

Fordi de her mænd også skider på det og gør, som det passer dem, er jeg en smule imponeret.

Skuffet
Men jeg er også en kende skuffet. Over kvinderne, der kaster sig over disse mænd. Star fuckeri er uskønt. At kendiseffekten er så effektiv, at trusserne automatisk fugtes og trækkes af for et godt ord, trækker i nogen grad kvinden ned fra den piedestal, jeg har sat hende op på.

Piedestalen er, at kvinden ser bag om overflade og blær og bling-bling, at hun værdsætter det indre, den ægte samhørighed, og hun gennemskuer spillet og manden.

Hvad jeg til gengæld ikke tænker om disse piksvingende kendisser er: Man sluts - der må være noget galt med dem.

For det er nemlig min gut reaction, når jeg for eksempel læser om Gwyneth Montenegro, der hævder, hun har haft sex med mindst 10.000 mænd.

Her følger to automatreaktioner:

Hvordan vil jeg have det med at være mand nummer 10.001? Ikke ubetinget godt, for som de fleste mænd (og sikkert kvinder) vil jeg gerne være noget særligt, føles udvalgt, om det så kun er for en time. Og måske vil der også snige sig en usikkerhed ind: Kan jeg komme med noget, hun ikke fået bedre andre steder - sandsynligheden siger nej.

Se også: Slip tøjten løs - og få bedre sex

Luder
Den anden automatreaktion er: Luder.

At hun så viser sig også være en ægte luder, som altså har haft en hel del mænd i sin 12-årige karriere - tre stykker om dagen, hver dag - ændrer ikke noget ved, at tankegangen oser af negativitet.

Se også: Sådan er din luderangst

Jeg er desværre ikke ene om at reagere på denne kønsdiskriminerende facon. Kvinder som Montenegro bliver i den grad slut shamet af både mænd og kvinder.

Mens vi imponeret høhø-griner af pikhelten, der knalder sig gennem tusidendvis af groupies, peger vi fingre af kvinden, der har væltet pik i sig. Uanset om hun har fået penge for det eller ej.

Nogle forsøger at gemme deres frygt for den udadvendte kvinde med det fuldt udfoldede seksuelle potentiale bag evolutionsbiogiske argumenter om, at mænd er designet til at sprede sæd, mens kvinden er det kræsne køn, som skal holde benene samlet.

Dem om det. Menneskets seksualitet er heldigvis lidt mere end blot og bar biologi. Med professor i almen seksualitet Christian Graugaards ord om seksualiteten som både natur og kultur:

- Lidt banalt udtrykt mener jeg, at den menneskelige seksualitet kan sammenlignes med et juletræ - for også den er jo et stykke natur, som er socialt pyntet og iscenesat. Så for at forstå seksualitet og seksuelle problemer er det ikke nok at se på grannåle og grønkorn i et mikroskop, man må også interessere sig for pynten, så at sige.

Montenegros historie har ramt alverdens medier, og det er timet perfekt med, at hun lige har udgivet bogen Taboo, der handler om, hvordan man tjener penge i sexindustrien:

Stigmatiseret
Faktisk kræver det i mange tilfælde ikke mere end et par håndfulde sexpartnere, før en kvinde bliver stigmatiseret og kaldt en beskidt luder - og det er på ingen måde ment positivt.

Så må hun høre på idiotisk ordgejl, som at hendes fisse må være blevet fuldstændigt udblokket og slap.

Gwyneth Montenegro håber, at vi en dag vil komme dertil, hvor kvinder uden skam og uden risiko for udskamning vil kunne står frem og stolt proklamere deres mange sexparterne. Også selvom disse sexpartnere har betalt sig til det.

For som den danske debattør og manuskriptforfatter Eini Carina ofte har sagt og igen gjorde det for nylig i Politiken:

Kvinden er ikke fri før luderen er fri.

Og her kommer Carina ind på centralt og problematisk tankegods, som så mange af os trækker rundt med - og slår hinanden oven i hovedet med:

Luderen er i dette perspektiv ikke kun den metaforiske horekasse, som vi presser seksuelt udadvendte kvinder ned i. Næ, det er skam også den rigtige sexabejder.

Kvindens seksualitet bliver først helt hendes egen, når sexabejderen ikke mødes af fordomme og social og politisk udstødelse.

Se også: Fem grunde til at elske tøjten

Jeg tillader at afslutte denne klumme med Eini Carinas kloge ord, der også indeholder en stikpille eller to til fjerdebølgefeminister, der vil reclaime ordet luder.

'Midt i al den her snak om seksuel empowerment er luderen blevet efterladt lige så svigtet, som hun hele tiden har været: Få taler om forbud eller rettigheder til sexarbejdere, få forholder sig til den virkelighed, luderen lever i. Selv den ideologiske diskussion af kapitalisme og lønarbejde, som nødvendigvis må følge af at forstå luderens position i samfundet, er forstummet. Imens vrimler det med aktivister, der har travlt med at blive set og spejlet og anerkendt for deres eget personlige politiske frigørelsesprojekt.

Vi mæsker os i dokumentarprogrammer om unge kvinder, der investerer deres seksuelle kapital med elendige udsigter for fremtidigt afkast, mens vi hylder dem for deres personlige mod til at stå ved sig selv.

Og dermed giver dem muligheden for en vej ud af det, vi dybest set hele tiden så som en kuriositet og ikke tog alvorligt som livsvej. Gina Jaqueline har fået en kæreste og er holdt op med at sugardate. Vi kan alle sammen ånde lettede op. Hun er tilbage i folden, tilbage i avlen.

Luderen er ikke blevet mere menneske af al det her reclaiming, luderen er stadig reduceret til et symbol, man som beskuer kan lægge hvad som helst i.

Ligesom det vrimler med aktivister, vrimler det pludselig med manifester. Det klinger jo godt, det klinger af 'HØR MIG', og vi vil jo alle sammen gerne høres. Og det er gratis, lige så gratis som at kalde sig luder uden at være luder.'

Se også: Danske kvinder demonstrerer for retten til at være en tøjte

12 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere