Få bedre sex med en sexkontrakt

Kald det kærlighedskontrakt eller sexkontrakt - det drejer som om en fælles hensigtserklæring om at komme tættere på hinanden

Du er nødt til at kunne beskrive det. Du er nødt til at instruere din kone/mand med handlinger, som kan efterlignes, forklarer sexologen. (Foto: shutterstock.com)
Du er nødt til at kunne beskrive det. Du er nødt til at instruere din kone/mand med handlinger, som kan efterlignes, forklarer sexologen. (Foto: shutterstock.com)

Med tiden udvikler man sig i et parforhold. Hvad der i begyndelsen var spontant og usagt, kan ende med at blive dårlige vaner, hvor den eller begge parter ikke føler sig set, hørt og mødt. Det kan være på det seksuelle plan, det kan være på det følelsesmæssige plan.

Her kan det være en god ide at i fællesskab udvikle en kontrakt, der søger at rette op de fejl og mangler.

Det mener sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen.

Skal man nu underskrive papirer, kontakte advokater og finde sit NEM-ID frem, når man skal have lidt sex med kæresten?

– Nej, helt så voldsomt behøver det så ikke at blive. Det handler faktisk om det stik modsatte. Nemlig om at finde ind til det, I hver for sig har lyst. Måske længes du efter at blive forført og mærke ham tage dig med storm som i en amerikansk film fra 40'erne. Måske havde du håb om, at du med din næste partner ville være mere fri og spontant i dit sexliv.

– Måske oplevede du at hun var mere oralt-orienteret i begyndelsen, og det gad du godt, I blev igen. Måske synes du, I har fået tillagt jer nogle dårlige vaner fx først at have sex klikken ti minutter i kvalme lørdag nat efter stor middag og en flaske vin, siger Bentzen.

SEXPERT-TV: Derfor skal du have en sexkontrakt
SEXPERT-TV: Skriv under her - og få mere og bedre sex

Papir
Kontrakten kan både handle om det, som sker fysisk, men sørme også om det, man ønsker, skal ske mentalt.

Så man sætter sig helt konkret ned med et stykke papir og en pen?

– Ja, kontrakten er et fælles papir, hvor man nedfælder alle de ting, som man kunne tænke sig skal ske og som den anden er med på. Før man gør det, kan det være godt at bruge lidt kræfter alene på at gøre sig klart, hvad det er, man gerne vil have ud af sit sexliv.

– Hvad er det, man drømmer om sex skal være? Legende og spontant? Savner du, at det er mere sensuelt? Måske skal det opleves mere som en forlængelse af dit følelseliv fremfor at være en fysisk bivirkning af at være i et forhold. Hvordan skal det føles inden i dig, når du har sex? Opløftende, fordybende, frækt, sjovt eller måske kinky eller grænseflyttende? lyder det fra sexologen.

'Sex er en stor del af den, jeg er, og behovet skal dækkes, for at jeg er til at være i stue med,' fortæller Heidi. (Arkivfoto: colourbox.com) Sexperterne Læserne: Sådan er vores sexliv

Hvad skal ske
Hvad skal der så helt konkret foregå?

- Det er ikke nok, at du siger, at du drømmer om at blive forført a la Mr. Dancy/Grey/Humfrey Bogart/Dracula, forklarer Bentzen:

– Du er nødt til at kunne beskrive det. Du er nødt til at instruere din kone/mand med handlinger, som kan efterlignes. ’Og så sagde vi, at du var Dracula, og så kiggede på mig med et blik, der siger: Du er min alene. Jeg fortærer din krop og der er intet, du kan stille op overfor min sult efter dig. Og så sagde vi, at du lagde din hånd om min nakke og trak mig ind til dig, mens du fastholdt mit blik og så kyssede du mig dybt og inderligt.’

Kan det ikke virke enormt demotiverende på både lyst og vilje at få stukket sådan en drejebog i hånden - der ligger jo også en iboende kritik af det, man plejer at gøre...

– Det er jo det, alle er bange for. At det man siger vil fremstå som kritik. Men det er det jo ikke. Det er en optimering. Det er at prøve at tænke ud af boksen, vi har været to om at sætte os i.

– Vores seksualitet ændrer sig jo hele tiden. Efterhånden som vi bliver ældre, bliver vores behov, ikke mindst de følelsesmæssige anderledes. Og kontrakten kan man jo aftale skal fornyes hver måned eller måske kun hver 3. måned, hvis den udfordrer jer godt.

Se også: Det er ikke sygt at sige nej til sex

Hyppighed
Det kan vel også være noget med hyppighed, mere massage, mindre fisseberøing, mere analsex etc?

– Kontrakten kan rumme hvad som helst. Gerne så konkret som muligt. Det handler rigtigt meget om relationen dette her. Det handler jo om at turde vove at blotte sig og sin lyst overfor den anden. At stå ved sig selv og at ville åbne sig for den anden. Det skaber et meget stærkt bånd mellem to mennesker, når man udviser sådan en tillid.

- Og det kan jo også handle om en forudsætning om, at der skal flere kys til eller flere søde ord eller færre skænderier til for, at sex overhovedet kommer på tale, forklarer sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen.

Se også: Test dit forhold: Skal I skilles - eller går det super godt?

Læs om hyggedøden i sofaen og andre parforholdsfejl. (Foto: shutterstock.com) Kys & kærlighed - 24. jun. 2015 - kl. 12:12 7 fejl alle laver i faste forhold

Man må være åben overfor det spontane, og klar til at planlægge. (Foto: shutterstock.com) Sexperterne - 9. jun. 2015 - kl. 18:42 Sådan får I sex på skemaet - uden at det ender som en sur sexpligt

5 kommentarer
Vis kommentarer