Annonce:
Annonce:

Fire skridt mod et vildere sexliv

Sexologklumme: Der er faktisk flere ting, I kan gøre, når lysten slumrer hen

SEXPERT-TV: Så vild var Signe skedemassage
Annonce:
Følg Sex & Samliv

Er sexlivet er gået lidt i stå?

Så har sexolog og parterapeut Signe V. Bentzen fire forslag til, hvad du og I kan gøre for at blæse liv i det igen.

For flertallet af os daler både frekvens og intensitet efter to år. Med andre ord; vores sexliv slunkner lidt. Vi begynder at kede os, trække os eller få oplevelsen af, at den anden keder sig eller trækker sig fra sex.

Men også mennesker, som ikke er i forhold, kan opleve, at seksualiteten slumrer hen og går i dvale. Det kan være rigtigt svært at få kontakt til den igen. For hvor blev lysten af?

Mange, kvinder især, beskriver det, som om der ligesom ikke rigtigt er noget 'drive,' og ofte mærker de heller ingen lyst til at være seksuel. Er man først der, så kan det virke nærmest utopisk at skulle op på hesten igen eller at imødekomme en partners behov for, at man tager lidt initiativ.

Annonce:

Selvom der måske ikke engang er en lyst til at være seksuel, så oplever de fleste, at der faktisk er et tomrum - noget der mangler i det fulde billede af, hvem du er. Der mangler noget passion og noget ild et sted.

Sexolog-opsang: Slap nu af, kvinde

Yoga
Yoga er den nemme måde at komme i kontakt med sig selv og sin krop på igen. I modsætning til løb, styrketræning, crossfit osv, som handler om at kræve noget af sin krop, så handler yogaen om at lytte og virkelig mærke sin krop.

Der findes mange retninger indenfor yoga, men find eventuelt en, der er yin-inspireret, da denne form for yoga arbejder meget med at genoprette balancen og afspænde. Kombinationer af afspænding og stræk af hofter og bækkenbund er guld værd for at komme i kontakt med sit køn igen.

Jo mere åben og afslappet dit bækken og dit køn er, og jo mere opmærksomhed din hjerne sender i den retning, desto mere blodtilførsel og liv kommer der.

Annonce:

Orgasmer kommer lettere og er dybere for folk, der dyrker især hofte-åbnende yoga. Positioner som 'frøen'. 'svanen', Kat/Ko etc er simple, men meget effektfulde øvelser, som alle kan lave - selv hvis man er lidt stiv i det.

Tantra
Tantra er en anden, men beslægtet sti, som man kan bevæge sig ud ad for at genfinde eller måske opdage et sanseligt, sensuelt og meget intimt univers. Mange har hørt om tantramassage, eller om at det 'bare' handler om at være langsom, men tantra er meget mere og andet end massage og at sætte tempoet ned. Tantra er en måde at være fuldt opmærksom og fuldt tilstede - både inden i sig selv og sammen med den anden.

Det handler om at være fuldstændig vågen som en ninja, dvs at man bruger alle sine sanser til at opleve det, som sker. Det handler også om at tillade alle de følelser, som der nu en gang er i dette nu. Tristhed eller vrede er fx ikke uvelkomne følelser.

Annonce:

Eye gazing eller at fordybe sig i hinandens blik som en slags meditation for to er et godt eksempel på en simpel, men meget effektfuld leg/træning. Sid overfor hinanden med åbne øjne og hold hænder. Stil et ur til 10 minutter. Fald til ro og slap af i ansigtet. Nu skal I bare kigge på hinanden.

Det gør vi normalt ikke så meget - undtagen (måske) når vi skal høre, når den anden siger noget. Men nu skal I bare sidde og se på hinanden og mærke, hvordan det føles, hvilke følelser det fremkalder, hvordan din krop reagerer, hvilke tanker der kører. Forsøger du at komme ud af situationen ved at tænke på andre ting, du skal have gjort? Eller måske du bliver olm over, hvor kedeligt det er at sidde helt stille? Eller hvor træt du i grunden er? Eller hvor smuk din kæreste faktisk er? Hvor grønne hans øjne er? Måske du mindes tider, hvor I bare holdt hinanden i hænderne og kiggede på hinanden i evigheder.

Udbyttet af øvelser som denne er vidt forskellig fra gang til gang. Denne og andre kan man opleve på kurser, små workshops og selv på aftenskoler rundt om i landet.

Tantra: 'Hun masserer mig med sine bryster'

Annonce:

Forkælelse
Det bringer mig frem til noget, der virkeligt kan rykke et par eller en person, som gerne vil i kontakt med alt det lækre, bløde, voldsomme, levende. Enten alene eller som par er der uendeligt mange muligheder for at tage væk. På ægte forkælelsesweekender, hvor man ikke bare hygger sig på et hotelværelse, men hvor man arbejder/undersøger og leger sig frem, og hvor man får noget at tage med hjem.

Du kan finde 'retreats' til par eller for dig alene både her i landet og ude i verden. Mange danske fag-folk fra tantra til yoga til par-terapeuter holder både retreats herhjemme og i udlandet, så du kan stadig få undervisning på dansk, selv om du er på Bali, i Blekinge eller Bourgogne.

Terapi
Den sidste mulighed (men ikke sidste udvej), jeg vil nævne, er at gå i et terapeutisk forløb. Det kan du også gøre alene, eller du kan gøre det sammen med en partner. Der kan være ting, som har brug for særlig opmærksomhed, som fx oplevelser af at have lavt selvværd, eller måske er sexlivet kørt skævt og har været lidt akavet fra begyndelsen af forholdet og nu står I her syv år og to børn senere. Og det har sjovt nok ikke løst sig selv.

Annonce:

Eller det kan være, du ikke kan holde gejsten oppe, når det virkeligt gælder. I terapi kan du/I få hjælp til at løse problemer, der kan se uløselige ud. Her kan du opleve at vokse med opgaven og tage dine erfaringer og redskaber med dig videre i livet.

Parterapi eller besøg hos sexologen kan både være førstehjælp til ægteskabet, der er ved at forbløde, eller det kan være det 10.000 kilometer serviceeftersyn, der får din bil til at spinde påny.

På tantrakursus: Heftigt at ligge blandt 30 mennesker, der råbte og sukkede og stønnede i ekstase

Sådan dræber perfektionisme sexlivet

HERUNDER SEXPERT-TV: Derfor skal du prøve tantra-massage:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

BANDELAND-AFSLØRING

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: