Fire tossede sexmyter, du ikke skal tro på

Klumme om tis, analsex, slappe skeder og glatte køn

Før internettet måtte man gå på opdagelse i drenge- og pigeværelser for at finde sexudgaverne af urban legends, hvor frygt, overtro og ønsketænkning kunne føre til fjollede misforståelser og dårlige vaner.

Nu er de tossede sexmyter kun et klik eller to væk.

Vi har fundet fire af de mere fjollede:

Kvindens kønsdele misfarves af sex
Man kan se på en kvindes kønsorgan, hvor mange partnere hun har haft.

Ja, det er simpelthen folk derude, som i fulde alvor mener, at kønslæberne bliver mørkere, jo flere partnere hun har haft/jo mere sex hun dyrker: Fissen bliver angiveligt slidt... Og den bliver endda større og slappere af alle de dillere.

Arhmenaltså.

Hopper man på den myte, er man sikkert også glad for den om, at penis bliver mindre, jo mere han bruger den: Det kaldes Blyantspidsereffekten...

NB: Vulva kan ændre udseende, i forhold til alder, vægt og hormonniveauer. Men det er en anden snak.

Tis
Så er der den om, at man skal tisse af før sex. Angiveligt er der nogen, der mener, at det er en god ide at lade vandet lige før samleje. Men ikke fordi de er pisseirriterende at skulle knalde med fyldt blære - næ, det er skam, fordi det skulle forhindre blærebetændelse.

Nåda.

Resten af den voksne befolkning har til gengæld nok hørt om, at det kan være en fordel at lade vandet efter sex, især for kvinder. For så får man skyllet rørene, så der ikke sniges bakterier ind, der kan give blærebetændelse.

Og det er jo så fint nok. Bortset fra at den sobre, medicinske forklaring på, hvorfor man skal tisse efter sex, nu er blevet til, at man absolut IKKE må tisse før sex - fordi så tisser man måske ikke nok EFTER sex.

Arhmenaltså.

Vi skal med andre ord knalde tissetrængende - for tænk nu hvis vi ikke kan tisse bagefter...

Analsex er for bøsser
Man skal ikke læse mange kommentarer under artikler om analsex, både på disse og andre mere og mindre lødige sider, før man støder på en knap på pænt formuleret version af: Det er bøsset at kunne lide at blive stimuleret analt.

Arhmenaltså.

Hvorfor kvinder, der nyder analsex, så ikke også er 'bøssesvin,' er uklart.

For tarm er tarm - uanset om den sidder på en mand eller en kvinde, i forhold til om røven er fyldt (undskyld udtrykket) med nerveender, der kan have erotisk karakter for nogle.

Se også: En rigtig mand ta'r den selv bagi

Glatte fisser
Kan man lide glatbarberede kønsdele, på sig selv eller andre, er man i virkeligheden småpædofil.

Den påstand kan man også møde i debattråde under artikler om kønsbehåring.

I så fald er cirka halvdelen af de 15 til 45 årige pædofile. For som det fremgår utallige afstemninger - som under artiklen her - er det snarere reglen end undtagelsen i disse år at holde sig hårløs mellem benene.

Og det vil nok komme bag på de fleste af dem, at de faktisk helst vil forgribe sig på børn.

Det er jo ren Erasmus Montanus: 'En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten!' Børn har ikke hår på den. Du kan lide fisser uden hår. Ergo er du pædofil.

Arhmenaltså.

Boblere: Jomfru som middel mod impotens/aids. Kvinder, der ikke kan få orgasme ved penetrationssex, er frigide. Stor næse = stor pik. Man kan 'helbrede' homoseksualitet.

Se også: Her er de fem største sexløgne

Se også: Fem sexmyter du godt kan glemme

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere