Fristet til utroskab? Sådan undgår du at falde i

Mental træning og ærlighed holder dig på måtten

-- Over artiklen her fortæller sexolog og par terapeut Signe V. Bentzen om, hvordan man tæmmer sin lyst til utroskab --

I en tid med konstante fristelser giver troskab ikke sig selv. Det kræver faktisk hårdt og målrettet arbejde.

Det fortæller sexolog og parterapeut Signe V. Benzten i denne klumme:

Troskab er jo at holde sit ord. At være det og den, man har lovet, ikke blot sin partner, men sig selv. Troskab behøver ikke handle om monogami, men om at leve op til dét, man har aftalt.

Det med at gøre sit bedste for at leve op til sine løfter er reel daglig styrketræning for det moderne menneske.

Vi lever i et samfund, hvor er fristelserne talløse og hvor vi hele tiden hører og taler om sex. Sex er bare i luften hele tiden. Ikke alene i hvordan vi ser ud, men også i måden vi omgås hinanden. Vores vittigheder, vurderingerne af kolleger og af folk på gaden; alt er ladet tung med seksuelle undertoner.

Kys & kærlighed - 5. jun. 2015 - kl. 09:40 Er du monogam? Så lyver du!

Flirt
Flirterne kører overfor kolleger, Netto-drengen, buschaufføren, ham der fra Modstrøm, der bliver ved med at ringe for at få dig til at købe hans el. Det er alt sammen helt uskyldigt, men det gør det næste skridt nemmere. Det betyder, at nogle føler fristelsen så kildrende, at de tror, at de kan lade være.

Det er derfor også ben-hårdt mentalt arbejde at leve op til sit ord. Og det er det valg, du skal huske, at du foretager et valg; om du skal være tro imod det menneske, du har lovet at være eller ikke.

Det er svært. I hvert tilfælde nogle gange. Fx når I er blevet lidt slatne i koderne derhjemme, og den seksuelle spænding er svær at få op at køre, måske fordi den ene er stresset, eller børnenes tarv fylder meget for tiden.

Du savner måske hendes sultne blik på din krop, når du spankulerer nøgen omkring i weekenden. Måske får tager han dig ikke længere hårdt op imod døren, før du når at tage dit tøj af, men små-kæler dig og falder i søvn på sofaen.

Så bliver det pludseligt ekstra sjovt og interessant, når fyren fra bordet ved siden af, kigger med dét blik på dig. Du husker følelsen, og lysten til at være fræk og vild bliver vakt igen.

Se også: Her er trekanten, der redder dit parforhold

Fokus
Så er det svært at holde fokus på kæresten. Man tillader fantasien at køre lidt. Man begynder at kigge efter ham til frokost og bliver skuffet, når han ikke er der. Du er allerede på afveje.

Det er her, mental-træningen kommer på banen. Du skal anerkende, at du er ’sårbar’ overfor fristelser udenfor dit parforhold, og det er et wake-up-call, du skal tage alvorligt. Det betyder, at det er tid at snakke med din partner om jeres forhold, så I sammen kan finde veje til at genfinde passionen og glæden ved at være netop jer to.

Det fede ved, at du møder og går igennem denne slags prøvelser, er, at båndet imellem dig og dit ord styrkes. Når du vender energien indad i forholdet og sammen med samarbejder med din partner om at blive rigtigt gode kærester igen, så binder I ’knuden’ en gang til.

Så levendegør I netop de ord, I har sagt til hinanden, da I blev gift (eller bare var forelskede); at du er den, jeg vælger igen og igen og igen.

Kys & kærlighed - 17. aug. 2015 - kl. 13:48 Tre ting du kan lære af trofaste par

Bekendelse
Det handler ikke om, at man skal ’gå til bekendelse’ og tilstå, at man for tiden har en vældig lyst til at tage imod invitationen til middag hos din kollega. Det handler derimod om, at du aktivt tager skeen i den anden hånd og lige rusker op i din partner og får sagt, at NU er det vist til at få ungerne passet og tage på den spa-weekend eller klæde sig sexet på og komme ud at spise et lækkert sted, så I får lidt mere gang i lysten og genopdager glæden ved hinanden igen.

En vigtig ting at øve sig i, når man har valgt at være i et langvarigt forhold, er at udholde tingenes tilstand. At i nogle perioder vil du kede dig eller føle, at din partner går op i sit arbejde mere end i dig, det kan være af nødvendighed, men det kan også være af lyst og ambition.

Du skal også være klar på, at nogle gange møder du et menneske, som slår benene væk under dig. Der skal du udholde, at ja gu' går du glip af noget, men du beholder noget andet.

 SEXPERT-TV: Sådan undgår du utroskab

SEXPERT-TV: Find din egen grænse for utroskab

14 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Sex & samliv
Seneste i Sex & samliv
Hent flere

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere